Ssese Islands - like paradise!

Efter en let morgenmad og en smoothie to go forlod vi den lækre camp og kørte afsted i en special hire mod havnen nær Entebbe. 

Yoghurt med frugt og smoothie til morgenmad - life is good (:

Efter godt 3½ time i en varm bil kom vi endelig frem til havnen. Her havde vi så godt 1½ times ventetid inden færgen sejlede. Da vi fik at vide, at der ikke kunne købes mad på færgen, og vi derfor ikke ville kunne få mad før hen på aftenen, så besluttede vi os for at fordrive tiden i den meget kedelige ventesal, med at bestille lidt pomfritter. Det var dog et meget dårligt valg! Da de endelig kom efter knap 1 time, så var de bløde af olie, og på dem klistrede små insekter sig fast! Føj det var klamt og vi gik sultne derfra! Herefter var det også lige tid til at besøge det lille hul i jorden toilet, som bare fik et endnu større smil frem på læben.. (:

Vi begav os nu afsted mod færgen og følte os så klar som vi nu kunne til en lang færgetur. Dog blev vi noget overraskede, da vi kom hen til færgen og fik fortalt, at den altså ikke lige duede, og vi pænt kunne stige ombord i den lille fiskekutter med bliktag der lå i vandet ved siden af! Hmm.. What! tænkte vi først. Men vi ville jo ud til øen, og havde ikke andre muligheder end at kravle ombord. 

Lidt nervøse mzunguer foran den lille fiskerbåd vi blev sat i

Da de ca. 20 andre afrikanere ombord alle sikrede sig en redningsvest, så gjorde vi selvfølgelig hurtigt det samme. Selv om en hullet redningsvest, hvor klipsene ikke virkede, og den derfor skulle bindes med knuder, måske ikke var den store hjælp, så tog vi den på alligevel i troen på at vi forhåbentligt ikke ville få brug for den. Vejret var godt, og vandet var heldigvis stille, så turen gik rigtig godt. Alligevel føltes den 3½ time lange sejltur i den lille båd virkelig lang, selvom vi havde en fantastisk udsigt ud over Victoria Søen og nogle af dens 84 øer, der til sammen kaldes for The Ssese Islands.

Sofie og Nicoline klar til sejlturen

Den lille fiskerbåd.
De fleste mente det var nok blot at have deres redningsvest til at ligge på skødet.
Men de var nok egentlige også så dårlige, at de ikke gjorde den store forskel..  

Små fiskerbåde på Victoria Søen gjorde udsigten endnu mere fantastisk

Lidt før kl. 18:00 ankom vi til øen Buggala, som er en af de største i Victoria Søen. Her blev vi hentet af det hotel vi havde bestilt, og kørte afsted de ca. 5 min. der heldigvis kun var til vores mål. Endelig var vi fremme, og vi blev budt velkommen af de sødeste mennesker, den smukkeste natur, den skønneste udsigt og de sødeste aber! (:

Sød lille abe bød os velkommen til hotellet (:

Vores 2 lejligheder

Vi havde 51 skridt fra vores terrasse til vandkanten (:

På stranden nød vi en af de smukkeste solnedgange jeg i mit liv har set! Det var virkelig fantastisk! Forestil dig en hvid sandstrand, et bål på stranden der er ved at blive tændt op, blåt hav, et par gynger i vandkanten, den ene vej en horisont hvor vand og himmel forenes, og den anden vej det mørke omrids af massevis af træer der troner sig op mod den røde, lilla og nærmest guldagtige himmel der forener det hele! Intet mindre end fantastisk!

Den smukkeste solnedgang over Afrika!

Nicoline og jeg

4 skønne tøser

Vi var nu klar til at nyde en lækker middag i bandaen/ restauranten. Vi havde fået fortalt, at ventetiden på mad ofte var meget lang ude på øerne, og det kan vi også nemt skrive under på. Morgenmaden kunne laves på 3 kvarter, men ellers tog det altid 1-1½ time. Trods det faktum, at det stort set kun var os der overnattede der, og der kun var få andre gæster der spiste om aftenen, så forstod de virkelig at trække tiden ud! Men vi var her jo for at slappe af, så vi hyggede os. Dog kunne det blive lidt problematisk, når man skulle huske at bestille mad 2 timer før man blev sulten, for ikke at sidde med en mave der rumlede helt vildt (:

Bandaen/ restauranten

Tøsehygge og lækker aftensmad (:

Vi har også spekuleret meget på, hvordan de overhovedet kunne få et sted som dette til at løbe rundt, da vi jo som sagt nærmest var de eneste der overnattede der, og der var i hvert fald mindst 5 der arbejde der. Det så måske heller ikke ud som om det var det værste job de havde; rengøre stranden og haven for blade, tage imod bestillinger og servere mad, sidde i receptionen og ja ellers så de utrolig meget fjernsyn, spillede lidt beachvolley og chilled ellers bare rundt.. Ikke så dårligt kunne man tænke sig(:

Efter at have spist en dejlig middag stod den på bålhygge på stranden, 2 meter fra vandkanten! Jeg behøver vidst ikke sige mere.. (:

Bålhygge på stranden (:

Total tøsehygge!

Morgenen startede perfekt med en lækker morgenmad bestående af frisk juice, cornflakes, ristet brød med scrample eggs, chapati og pandekager med sirup. Ja og så må jeg lige igen minde om at vi jo sad i bandaen 10 m. fra stranden. Slet ikke så ringe endda(: Herefter blev vi gode venner med liggestolene på stranden og gyngerne i vandkanten, og nød det hele.

Nyder øjeblikket!

Nicoline og jeg

Sofie og jeg (:

Der var 2 hunde der fulgte med os overalt rundt på hotellet og stranden. Vi døbte dem Matoke (betyder bananret i Afrika) og Mzungu (hvidt menneske). De var simpelthen så søde og passede virkelig på os (:

Matoke og Mzungu passede godt på os (:

Der er ikke så meget at lave på øerne, andet end at gå en lille tur rundt i den smukke natur, og ellers bare slappe af og nyde hvor fantastisk der er, og det var jo også lige præcis det vi var kommet for. Vi fik fortalt der var en grotte man kunne se, men da en ærlig receptionist fortalte, at det blot var en stor sten i vandet, og at man endda skulle betale både for at komme derud og for at se den, så droppede vi hurtigt den ide. Derudover kunne man også komme på en sejltur. Men efter at have tilbragt 3½ time i en lille fiskerbåd dagen før, og vi vidste vi skulle sejle igen for at komme hjem dagen efter, så var det heller ikke så tiltalende. Vi besluttede derfor at tage en boda boda til den nærmeste by Kalangala. Men en by var nok næsten for meget sagt, og vi fik hurtigt vendt snuden hjemad igen. Det blev til en meget smuk gåtur, og på nogle tidspunkter havde man næsten fornemmelsen af at gå i en stor dansk bøgeskov på en flot sommerdag hvor bladene er helt lysegrønne.

Boda boda tur til "byen" Kalangala

Mathilde og jeg

Næsten som en dansk bøgeskov

Sjove træer med rødderne over jorden

Da vi kom tilbage nød vi en lækker frokost. Som vi denne gang havde været så smarte at bestille før vi tog afsted til ”byen”, så den var næsten klar da vi kom tilbage. Herefter fandt vi igen liggestolene på stranden, og tilbragte resten af eftermiddagen med en god bog i hånden og solen bagene fra himlen. Ja og så skal den endnu engang fantastiske solnedgang heller ikke glemmes! Aftenen stod igen på lækker middag og bål på stranden med masser af hygge!

På vej mod solen.. (:

Solnedgang over Afrika

Nicoline og jeg nyder solnedgangen

Matoke og Mzungu lagde sig foran vores dør da vi gik i seng (:

Næsten morgen var det desværre tid til at forlade dette fantastiske sted. Da vi nu skulle hjem til Masaka skulle vi sejle fra et andet sted på øen, og skulle derfor køre et stykke først. Vi fik at vi at hotellet ville køre os til en taxa i byen, men deres bil var selvfølgelig lige gået i stykker, så vi måtte med en taxa i stedet. Vi fik os placeret, og tænkte at det var da en dejlig taxa. Det var dog for hurtigt vi fik sagt dette, for inden længe stoppede bilen, og vi blev smidt bag i en halvgammel 8 personers bil. Men vi kunne jo selvfølgelig nemt være 14 deri..! Asfalt kender de ikke til, og efter en nat med regn var det en meget bumlet tur på de røde grusveje der mødte os, og nærmest en tur på glatbane til tider. Vi åndede lettede op da vi efter 1½ time så færgen, og endnu mere lykkelige da færgen her faktisk virkede. Turen på denne strækning var meget kortere, og efter ca. en halv time var vi tilbage på fastlandet igen. Her ventede så lige endnu en god halv time i den ”fantastiske bil”, hvor man ikke bare sad klemt, men hvor stanken af gammelt hø, dødt dyr og sved også var en faktor der gjorde at man ikke kunne komme hurtigt nok hjem. Endelig var vi tilbage i Masaka og nød et måltid mad på Frikadellen Efter meget bøvl fandt vi en taxa til Bukunda, og fik et glædeligt gensyn med vores kære Josef, som fik os sikkert tilbage til vores hjem på farmen. Efter alt den rejsen var det virkelig skønt at være tilbage. Men det har virkelig også bare været nogle helt igennem fantastiske dage vi har haft sammen, og nogle af de skønneste oplevelser og grin vi har delt med hinanden!

AFRICA IS GREAT!! (: