Kamuzinda Victory Church

Om søndagen besøger vi Kamuzinda Victory Church sammen med Pontiano og familien. Kirken ligger knap en km. fra farmen, så det er i dejlig gåafstand. Kirken består af en enkelt murstensbygning, med en betonscene i den ene ende hvor præstens prædikestol stilles an når den tid er inde. Bagved pryder forskellige farvede stykker stof, mens kirkegængerne finder deres pladser på de hvide havestole. Så du skal ikke have en forestilling om en traditionel dansk hvid kirke, hvis du har lyst til at læse videre(:

Nicoline, Enog, Tina og jeg klar til at komme i kirke

Kamuzinda Victory Church

Kirken begynder ikke på et bestemt tidspunkt, men folk kommer bare dryssende lige så stille. Dog har de, især kvinderne, en meget stærk forhåbning om, at de skal passe tiden meget bedre. De starter (efter planen) kl. 9:00 med at være delt ind i forskellige grupper; børn, teenagere, unge der går i skole, singler, dem der er gift, og de ældre. Her snakker og diskuterer de forskellige emner, og der er en voksen der leder hver gruppe. Vi er sammen med singlerne, hvor det overordnede emne for tiden er familie og ægteskab og hvad bibelen siger om det. Det er meget interessant og de synes det er spændende at høre om traditionerne fra Danmark. Flere af gangene har det været Mamma Halle der har ledt single gruppen, hvilket har gjort det endnu mere spændende. Hun har bl.a. fortalt om hendes ungdom og hvordan hun gik ind til ægteskabet. Jeg kan prøve kort at gengive det, men det er selvfølgelig meget mere spændende når hun selv fortæller det (:

Mamma Halle boede meget af sin ungdom hos sin tante og onkel, da hendes forældre ikke havde midler nok til at have hende boende. Til gengæld for kost og logi skulle hun hjælpe til hos hendes tante og onkel. Mange ægteskaber i hendes familie var ikke fyldt med kærlighed, og hun bestemte sig meget tidligt for, at hun aldrig ville giftes. Hendes nye hjem var endnu et eksempel på mangel af kærlighed. Hvis der var noget hendes tante gjorde forkert, så kunne hendes onkel finde på at slå tanten, og mange gange også Mamma Halle. Dette bekræftede Mamma Halle, der stadig var en lille pige dengang, i at hun aldrig ville giftes. Hun var i stedet meget fokuseret på sin skole, og havde mange planer for hvad hun ville. Hun vidste hun var den i familien, der skulle kunne hjælpe hendes forældre økonomisk, og at hun derfor havde brug for en uddannelse så hun kunne få et godt job. Hernede frier mændene til kvinderne når de mener de er klar til at blive gift. Der var, som der ofte er, flere der friede til hende. Hun var frygtelig træt af det hele, og ville overhovedet ikke giftes. Hun bad rigtig rigtig meget til Gud om hvad hun skulle gøre, og fik bønnesvar. Selv om hun overhovedet ikke selv var glad for beslutningen, så stolede hun på Gud, og giftede sig med Pontiano. Da bryllupsbillederne skulle tages på deres store dag, fik hun at vide, at nu skulle hun jo lige huske at smile.. 

Men som tiden er gået, er hun blevet bekræftet i, at hun tog det rigtige valg. Og så vidt jeg kan fornemme, så tror jeg Mamma Halle og Pontiano har et rigtig godt ægteskab, og fulgte Guds vejledning.

Smukke Mamma Halle

Efter de små møder begynder selve gudstjenesten kl. 10. Først med fællessang og dans. Den første gang vi var i kirken, fik vi en dejlig velkomst, hvor vi var oppe ved scenen for at præsentere os. I starten af gudstjenesten er der desuden også altid vidnesbyrd, hvor mindst 3 personer fortæller om en oplevelse de har haft. Det kan være de er blevet helbredt fra en sygdom, er bestået en eksamen, har haft besøg af sine forældre, har oplevet Guds nærvær osv.

Herefter synger kirkens forskellige kor nogle sange, mens mændene ved keyboardet forsøger at stemme med så godt de kan med toner og trommelyde. De har idé om, at den samme melodi kan passe til alle sange..

Kirkens kor synger, og der er altid fagter med

Ungdomskoret synger

Børn der synger og danser (:

En mand synger solo, mens nogle piger danser bagved.
Har man lyst kan man gå op og give ham en  mønt eller to som tak

Kvinderne synger i deres fine Gomas.
Det er kvindernes "nationaldragt", som især gifte kvinder bærer når de skal være fine

Så er det præstens tur til at prædike. Vi har et par gange hørt prædikenen, hvor vi har været så heldige at få den oversat til engelsk. Der var f.eks. en søndag, hvor det var kvindernes dag, og hvor det så tilmed var en kvinde der prædikede. Det troede jeg ikke kvinder fik lov til hernede. Men det var en spændende oplevelse. 

Præsten og hans kone sidder forrest i kirken

Pastor Daniel prædiker.
Halle elsker som sagt at tage billeder,  og fik lov til at låne mit kamera en dag, og gik rundt i kirken og tog billeder. 

Ellers er det under prædikenen at vi hjælper til i søndagsskolen, hvor mindst 60 børn samles. Først læser vi et stykke op fra en børnebibelbog, og Mamma Halle oversætter til engelsk. Herefter leger vi forskellige lege som ”fish swim”, bankebøf, trække gullerod, katten efter musen osv. Især sidstnævnte er et stort hit. Nicoline og jeg har desuden været så heldige at få nogle tegninger med fra Øster Snede Kirke i Danmark, som vi også har brugt i søndagsskolen. De elsker virkelig at farvelægge!

Jeg læser bibelhistorie højt mens Mamma Halle oversætter

Vi leger "katten efter musen" (:

Et udsnit af den dejlige og store søndagsskole , hvor der farvelægges tegninger (:

Børnene koncentrerer sig om farvelægningen(:

Denne lille prinsesse viser lidt betuttet sin fine tegning frem

Efter prædikenen er der stående bøn oppe foran scenen, hvor alle beder i munden på hinanden. Den første gang vi var i kirke fik vi noget af en oplevelse. Pludselig begyndte en kvinde at svinge sin arm helt vildt, og alle trak lidt til side. Folk tog fat i hendes arme og ben og holdt hende, mens hun rystende faldt sammen på gulvet og prøvede at komme fri. Præsten fremsagde bønner over hende, og de andre fortsatte med at bede. Dette skete 4 gange under ”den fælles bøn”, og vi fik efterfølgende fortalt, at de ser det som dæmonuddrivelser. Det var virkelig noget af en oplevelse og meget uventet! Pontianos bror fortalte os, at det var meget normalt i deres gudstjenester. For os var det dog noget af en overvældende oplevelse, og skræmte os en del! Vi har dog heldigvis kun oplevet det en enkelt søndag mere.

Efter knap 4-5 timer er gudstjenesten slut! Efter planen slutter den kl. 13:00, og især kvinderne vil gerne holde fast ved dette. Men ja, tiden løber altid fra dem. Men vi kan godt mærke, at det går bedre og bedre med at overholde det. Kirken har også forskellige arrangementer i løbet af ugen. De forskellige kor øver, onsdag er der bibelstudie og fredag er der nattebøn. Her mødes de kl. 22:00 i kirken, og så beder de det meste af natten med få pauser! Mamma Halle fortæller dog, at det er om søndagen de fleste kommer, så derfor handler det om at få dem fortalt så meget som muligt denne dag, og derfor trækker det også nemt ud.

Kvinder i Gomas synger mens musikken spiller bagved

Men ja, en gudstjeneste i Uganda er virkelig på mange måder noget helt andet end hvad jeg kender fra Danmark. Men den intensitet og nærvær man oplever, fascinerer mig virkelig. Man kommer ikke bare ind, sætter sig ned, lytter, og går igen. Nej man er en del af et stort fællesskab, hvor der er plads til alle, og som virkelig brændende ønsker at dele troen med hinanden. De bærer ikke bare troen i deres hjerter, men har den med sig helt uden på tøjet!

Skønne piger fra søndagsskolen! (: