Udflugt til Victoria Lake

Lørdag gik turen til Victoria søen. Josef hentede os tidligt om morgenen, og foran os havde vi knap 1 time på boda boda.. Victoriasøen er den anden største sø i verden, og den største på den sydlige halvkugle (68.000 km²). Den grænser op til Uganda, Tanzania og Kenya. Turen derud bød på smuk natur, og et endnu smukkere syn mødte os da vi ankom. Solen stod flot på himlen, og fiskerbådene komme glidende ind mod strandkanten med nattens fangst. Der er utrolig mange fisk i søen, og der findes derfor mange små fiskerlandsbyer langs kysten, hvoraf vi besøgte en af dem.

Ankomst til Victoria Lake

Små huse i fiskerlandsbyen. Bemærk alt det skrald der desværre er smidt..

Lille shop i fiskerlandsbyen, hvis noget kunne friste.. (:

Efter fiskene var kommet i land skulle de vejes, så fangeren kunne få sin løn. Herefter skulle båden på land. Her kunne man se, hvordan fiskerne er som en stor familie, og hurtigt trådte til med at hjælpe hinanden med at få bådene på land, hvilket selvfølgelig foregik med håndkraft. Herefter skulle nettene sorteres og vikles ud, hvilket så ud til at være noget af et projekt..

Fiskerbåde på vej mod land med nattens fangst

En lille dreng hilser båden og os velkommen (:

Nattens fangst vejes

Båden skubbes på land

En mand forsøger at vikle sit fiskenet ud..

En ordentlig fisk! Skal ikke gøre mig klog på hvilken slags der er tale om..

Søens vand bliver dog ikke kun brugt til at fiske i, men også som drikkevand, hvilket ud fra en hurtigt dømmekraft ikke kan siges at være særlig sundt.. Mange kvinder og børn kom derfor med deres dunke, for at hente vand til familien. 

Børnene henter vand og leger i vandkanten

Josef fortalte desuden, hvordan de i Uganda har den tradition, at når de kommer til en sø, så skal de bade begge deres fødder i vandet, samt drikke en meget lille tår. De har den tro, at hvis de ikke gør det, så bliver de syge og får feber. Han ville selvfølgelig gøre det, og mente bestemt også vi skulle, da han jo ikke kunne lide vi skulle gå hen og blive syge når vi kom hjem igen. Vi har dog fået mange historier om vandet i denne sø, og fået strenge ordre på ikke at bade i den. Vandet indeholder bl.a. en masse orme, der er så små, at de kravler ind under huden og ind i kroppen på en, så man kan blive meget syg. Der kan endda gå mange år før man opdager man har dem i sig.. Vi forsøgte at forklare Josef, at vi troede vi ville blive mere syge hvis vi gjorde det, end hvis vi lod være, og han lod os selvfølgelig træffe vores eget valg. Jeg havde dog svært ved at lade være med at gøre ham efter, da jeg jo er i Afrika, og derfor gerne vil forsøge at tage mange af deres traditioner til mig for en tid. Jeg fulgte derfor i Josefs fodspor, og dyppede hurtigt tæerne i Victoria søen. Jeg vidste dog hvor min grænse gik, og nægtede at drikke det. Det skal siges, at jeg ikke har haft feber, og så kan man jo begrunde det som man vil. Det skal dog også siges, at Nicoline ikke gjorde det, og hun har heller ikke haft det skidt.. (: Nu håber jeg bare ikke jeg finder en flok orme i min krop om et par år.. (:

Nicoline og jeg ved Victoria Lake (:

Fisk var dog ikke de eneste dyr der kunne findes ved vandkanten. Her kunne bl.a. også både findes geder, køer og skraldefugle.

Gederne havde også fundet vejen til søbredden

Fritgående køer var der også..

Den store "berømte" skraldefugl!
De findes stort set alle steder hvor der er skrald, og derfor også inde midt i byerne..

Vi købte en chapati, og nød udsigten over søen, der mere lignede et åbent hav. Jeg kom sådan til at tænke på fiskeren Simon Peter fra bibelen, og fortællingerne om hvordan Jesus fortæller dem lignelser ved Geneserat sø. Hvordan han kalder sine disciple, og hvordan han kalder os til at være menneskefiskere. Oplevelsen, både synet og stemningen, ved Victoria Søen gav mig pludselig et mere virkeligt billede af, hvordan det må have været på Jesu tid.

Fiskere ved Victoria Søen

Både og fiskere så langt øjet rækker

Der var ingen souvenirsbutikker i nærheden, og vi endte derfor med at købe en nyfanget fisk med hjem! Ja tænk engang. Vi fik fiskeren til at tage de værste indvolde ud, og så fik vi den ellers stukket i hånden.

Her ses souvenirbutikken(: Det var en af fiskene i den forreste bunke vi endte med at købe(: 

Vi fik fiskeren til at tage de værste indvolde ud.. 

Josef mente vi bare kunne binde den på hans boda boda, og så køre med den frit hængende. Men i et forsøg på bare at være en lille smule hygiejniske, købte vi dog en pose den kunne være i, som blot kunne tage noget af alt den støv der er hernede for tiden, pga. det meget tørre og varme vejr. 

Josef mente vi bare kunne transportere fisken hjem sådan her..

Vi insisterede dog på, at den i det mindste skulle i en pose.. (:

Vi fik vinket farvel til den berømte sø og de mange fiskere, og turen gik hjemad igen. Vi kom igennem mange små landsbyer, og som altid stirrer de utrolig meget når vi kommer forbi, fordi vi er hvide (og det er ikke diskret de glor på os..). Mange vinkede og hilste, mens nogle børn helt løb væk eller kiggede meget underligt. Josef fortalte, at i disse små landsbyer, er der mange der aldrig har set en hvid mzungu før! Vildt. Derfor reagerede de meget forskelligt.

Mig ved søbredden af Victoria Lake. 

Det bakkede landskab.
Vi er på vej mod bakken der ses til højre i billedet.. (:

På vej hjem igen gennem små landsbyer

Vi kom godt hjem igen, men var dog godt ømme bagi af at have siddet så længe på en boda boda.. (: Vi forsøgte at lægge fisken på køl for at minimere lugten. Dog havde vi ingen strøm i løbet af dagen, så kold blev den først til aften da strømmen kom tilbage. Af en ukendt grund er der ofte ingen strøm det meste af lørdagene hernede. Vi var spændte på hvad vi skulle stille op med fisken, da vi aldrig rigtig før har kastet os ud i sådan noget. Det var nok først her det gik op for os hvad det var for et projekt vi havde sat i gang.. Men da vi også er i Afrika for at lære nyt, så tager vi udfordringerne med et smil(:  Med nogle plasticposer og en kniv, og et forsøg på at være lidt hygiejniske (hvilket ikke rigtig lykkedes..), fik vi skåret nogle fileter af, som vi mente kunne bruges. De blev vasket godt og grundigt, og vi mente vi var på rette spor.

Så ryger hovedet..

Hvordan mon vi starter..

Så fik vi den sprættet op..

Fiskestykkerne vaskes..

Francis der arbejder her på farmen kom forbi, og begyndte at grine gevaldigt da han så hvordan fiskeskelettet så ud. Hernede skærer de aldrig fisken fra hinanden som vi gjorde. De steger eller røger fisken hel, og så serverer de den som den er. Det betyder også, at det eneste de efterlader på tallerkenen, er benene. De spiser altså både hovedet, halen og øjnene! Han synes derfor det var meget underligt, at vi havde skåret både hovedet og halen af, samt efterladt noget kød på fiskeskelettet. Han ville utrolig gerne have det med hjem, hvilket vi jo ikke ville stå i vejen for. Så var hans aftensmad sikret.. (:

Francis med sin aftensmad.. (:

Vi fik stegt fisken, hvilket gjorde en ende på fileterne, og gav os en masse små stykker kød. Men det var dog underordnet. Det skulle jo gerne smage lige godt(:

Fisken steges

Vi fik kogt ris, og Tina og Halle kom forbi, og hjalp med at skære grøntsager til sovsen. Utrolig hyggeligt at have dem med i køkkenet(:

Tina ordner gulerødder.
Efter hendes mening skulle de skæres i meget små stykker (:

Halle hjælper med at skære tomater

Solmon ville også være med (:

Tina mente bagefter, at det var på tide at få givet vasken en ordentlig rengøringstur (:

Nogle timer efter vi startede på vores projekt, var vi færdige. Smagen var god, og utrolig frisk!

Måske er det ikke noget stort at have hentet en frisk fisk fra søen, delvist renset den, skåret den ud, tilberedt den og spist den. Men for mig, der i Danmark afskyr bare at røre ved råt kød, så var det en udfordring, og vi gav hinanden high-five og synes selv vi var ret seje;D

Det færdige resultat! (: