Pga. påsken havde vi fri et par dage i sidste uge, så torsdag var vi 4
tøser igen, lidt impulsivt, på farten. Denne
gang mod Queen Elizabeth National Park for at tage på safari. Vi planlagde at
tage af sted torsdag sidst på eftermiddagen, men igen er planer til for at
blive ødelagt, for det regnede jo selvfølgelig, så vi ingen steder kunne komme..
Vi var dog så heldige, at Pontiano skulle til Masaka, så vi fik et lift. Vi
fandt en busholdeplads, og fik at vide at en stor bus ville komme om få
minutter, så det var jo perfekt. Men man skal ikke glæde sig for tidligt. En
halv time senere spurgte vi igen hvornår bussen ville komme, og fik igen samme
svar. Vi ventede pænt, og efter 1½ time kom vi endelig med en matatu
(minibus), og var på vej mod Kasese. Efter mange stop og meget lidt benplads
var vi efter godt 5 timer endelig fremme! Selv om turen var meget lang, var
især det sidste stykke mod vores camp i nationalparken utrolig smuk. Marker med
te der bugtede sig, bjerge i horisonten, savanne med antiloper, og et par
zebrastriber gjorde turen udholdelig(:
|
Frokost på turen; kiks med chokolade.. |
|
Temarker udenfor nationalparken |
Vi kom frem til Simba Safari Camp, som er lokaliseret inde i den næsten
2000 km2 store nationalpark, fik tildelt vores køjesenge og fik et
længe ventet måltid mad. Eftersom kl. nu var blevet ca. 19:00 og fik ikke havde fået
andet end en chapati og lidt kiks og chokoloade siden morgenmaden, så var vi
godt sultne. De havde dog kun 2 retter at vælge imellem; kartofler med smør og
kødsovs, eller kartofler med smør og grøntsagssovs.. Så vi fik 7 kartofler på
en tallerken med en smule sovs. De går ind for mange kulhydrater hernede.. (:
Efter at maven igen var nogenlunde tilfreds og myggenettene efter en del besvær var blevet
ordnet, var vi klar til at sige godnat.
|
Myggenettene kræver tålmodighed.. |
Næste morgen ringede vækkeuret allerede 5:30. Vi fik en lækker
morgenmad bestående af cornflakes, juice, brød og cheese omelet, og med solen
på vej op over Afrika, var vi fuldstændig klar til safari! Vi blev hentet af
vores guide og chauffør, og kørte afsted i den lille åbne minibus. Det varede
ikke længe inden savannen bredte sine arme ud foran os, og den røde sol steg op
foran bjergene i horisonten. Massevis af antiloper og vandbøfler prydede landskabet.
|
Solopgang over savannen |
|
Antilope på savannen |
Det varede dog ikke længe inden vores guide pludselig sagde lions, og til højre
for os sad nu 8 løver! Det var et ret vildt syn at være så tæt på dem, og med
den åbne savanne foran sig. En flok antiloper og vandbøfler holdt til på den anden
side af vejen, og man kunne pludselig se hvordan den ene løve var meget
interesseret i en antilope der var kommet lidt væk fra flokken. Den forsøgte at
snige sig stille frem. Det sjove var at vandbøflen nu gik i aktion, og stillede sig
foran antilopen, og gik mod løven. Ja faktisk skræmte den løven væk, så den gik
tilbage til sin flok. Ret sjovt at se hvordan dyrene forsvarer hinanden, også
selvom de ikke er af samme art. I løveflokken var to små unger, som vi selvfølge
kaldte Simba og Nala, og fik mange associationer til løvernes konge (:
|
Løven på lur efter antilopen |
|
Løver på udgik |
|
En bavian holdt skarpt øje med os lige foran bilen |
|
Den lille abe får loppekur af sin mor |
Senere gik turen over Savannen og mod en lille fiskerlandsby. Her blev
vi mødt at flodheste der stak deres snude op af vandet og viftede med ørerne.
Rundt om dem sejlede fiskere rundt i deres små både, og kom ind med nattens
fangst. Landsbyen lå helt ud til kanten af søen, og vores guide fortalte
hvordan flodhestene om natten kom op og græssede helt oppe ved husene! Pyha, så
må man nok hellere sørge for at holde sig inden døre.
|
Fiskerbåd på vej mod flodhestene |
Vi kom også forbi en saltsø. Den er inde i parken, men er ejet af
forskellige private mennesker, som har et lille stykke hver. Når solen brænder,
tørrer den saltet, og det kan spises. Her var der også små boder med
hjemmelavede afrikanske ting, og vi fik gjort nogle gode indkøb (:
|
Solens stråler strækker sig mod saltsøen |
|
Saltsøen i baggrunden |
|
Craftshops ved saltsøen |
Efter 4 timers game drive blev vi kørt til et lækkert hotel, hvor vi
nød formiddagen med den skønneste udsigt! Det skønne hotel betød også, at maden
var utrolig dyr. Her blev vi lidt for nærrige, og det endte derfor med en cola
og et par stykker chokolade til frokost.. ;D
|
Afslapning på hotellet |
|
Nicoline med udsigt over savannen fra hotellet |
|
Nyder udsigten over Lake George |
Kl. 14:30 blev vi hentet af vores guide og chauffør igen og kørt til en
båd, og vi havde nu 2 timers bådtur på Kazinga Channel i vente. Denne tur bød på
massevis af flodheste og vandbøfler. Desuden så vi også elefanter der søgte
skygge under træerne nær floden, og hundredvis af forskellige fugle.
Et skelet ved vandkanten vidnede om, at flodhestene har et helt andet
forhold til hinanden end antiloperne og vandbøflerne. De kan nemlig finde på at slå
hinanden ihjel. De er dog vegetarer, og efterlader måltidet til f.eks.
antiloperne.
|
4 tøser klar til sejltur (: |
|
Et par flodheste kom forbi |
|
Flodhesteskellet.. |
|
Flodhestene hygger sig med vandbøflerne |
Efter vi kom i land, var det tid til at vende næsen tilbage mod vores
camp. Det blev dog kun til et hurtigt visit, inden vi tog ind til Kasese for at
få pizza og pomfritter, og afsluttede dagen helt perfekt! (:
|
Så krydsede vi også lige Equator (: |
Næste morgen var det tid til at vende hjem mod Kamuzinda Farm igen. Vi
skulle med boda boda til den nærmeste by for at komme med en bus. Men selvfølgelig
regnede og tordnede det helt vildt, så vi ikke kunne køre. Vi fik hotellet til
at ringe efter en taxa, men selvfølgelig var der ikke nogle taxaer i nærheden
der kunne komme. This is africa! Så vi var rimelig meget strandet i vores
camp.. Hotellet fik det arrangeret sådan for os, at de fik en stor bus til at
holde lige uden for hotellet, som vil køre os direkte til Masaka. Men igen, det
går ikke som man tror, og da bussen kom forbi kunne vi selvfølgelig ikke komme
med alligevel. Efter en kort irritation over at have stået så tidligt op, fandt
vi plads i sofaerne i restauranten igen og fandt kortspillet frem. Endelig kom
der en anden bus og vi kom afsted. Denne gang med en stor bus, og masser af
plads på den første del af turen. Der var endda musik på hele turen med
musikvideoer til. Det var dog selvfølgelig afrikansk musik det meste af det, og
tror kun de havde en cd. Så de samme sange blev spillet utrolig mange gange!
|
Vi hygger mens vi venter og venter på bussen.. (: |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar