Skolebesøg

En torsdag eftermiddag besøgte vi en skole der er placeret ved siden af den anden kirke vi var til gudstjeneste i en søndag i sidste måned. Skolen er helt ny, og er lige startet op i år. Den har nu knap 200 elever fordelt i 8 klasser; fra babyclass til P5. Af udseende minder den lidt om den gamle bygning på Cornerstone. Dette skyldes at skolen er helt ny, men når de får flere penge vil de bygge en rigtig bygning. Der er ikke mange skoler i nærheden, og det er derfor en stor fordel for landsbyen at de har fået denne skole, så børnene slipper for at gå helt så mange kilometer hver dag. De har dog også nogle meget lange skoledage, selv P1, der er omkring 7-9 år, har timer fra 8:30 – 17:00 hver dag! 

Skolen. I de 2 bygninger samles hver dag knap 200 børn!

De 2 skolebygninger og skolegården

Børnene var ellevilde da vi kom på boda boda med Josef. Vi blev hurtigt ledt ind på lærerværelset, og fik hilst på de andre lærere. Imens fik de samlet børnene under et træ, og vi fik en bænk aller forrest hvor vi kunne sidde og se på dem alle sammen. Headmasteren holdt en lille tale, og herefter var det vores tur til at sige nogle ord; hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi laver her i Uganda, ros til skolen og dens lærere osv. De klappede, smilede og fortalte hvor glade de var for at vi var kommet. De havde endda fået fat i en fotograf der kom og tog billeder af vores besøg! Så hen på eftermiddag skulle vi pænt stille op til fotografering. Først sammen med alle lærerne enkeltvis, og derefter billeder sammen med hele flokken. Det er og bliver en underlig følelse at skulle være så meget i centrum hele tiden hernede!

Nicoline og jeg sammen med hele lærerflokken

Efter talerne ville børnene synge for os klassevis. Det blev til en masse fin sang, dans og fagter. Desværre er internettet ikke godt nok til at jeg kan vise et par videoer, men lidt billeder har jeg:

Børnene danser og synger for os (:

Børnene synger med fagter

Headmasteren til venstre og en af skolens andre lærere synger sammen med børnene 

Efter de fine forestillinger fortalte vi dem om vores medbragte gaver til eleverne. Vi havde nemlig også taget blyanter med til denne skole. Eleverne blev sendt ud i deres klasser, og vi kom rundt til dem med en blyant til hver, og de sagde glad mange tak og nejede. Vi havde fået at vide at der var ca. 160 elever, og havde taget 180 blyanter med for at være på den sikre side. Desværre skete det meget pinlige, at blyanterne pludselig slap op! Vi beklagede meget, og fortalte at vi selvfølgelig nok skulle få sendt nogle flere derud den næste uge. Men set fra den positive side er det jo bare godt at der er så mange elever der kommer i skolen. Det er selvfølgelig også en helt ny skole, så de har nok ikke helt fået et system op at køre endnu..

Nicoline deler blyanter ud

Opmærksomme børn lytter  med deres nye blyanter i hånden

Bagefter var det tid til frokost. Vi fik serveret matoke, ris, kød og fisk. Det var første gang vi fik fisk hernede, og vi blev lidt skeptiske ved at se på den hele fisk med hoved, øjne og hale der bare lå der på tallerkenen og stirrede på en.. (Det var før vores tur til Viktoria Søen) Men sådan spiser de fisk hernede – helstegt! 

Måske er fisk en smule finere at spise end kød i disse egne af Uganda, og de insisterede i hvert fald på, at Nicoline og jeg skulle dele fisken. Den var skåret over i 2 halvdele. Nicoline fik den med hovedet, og jeg fik den med halen. Vi spiste det vi synes vi kunne af fisken (som faktisk var rigtig lækker), og de så herefter meget underligt på os, da vi lod hovedet og halen blive tilbage. De fleste hernede ser det som noget af det bedste.. Vi ville se det før vi troede det,  og så tog skolens headmaster pludselig hovedet og øjnene og spiste dem! AD! Ja og så sluttede han da lige af med den knasende hale.. Vi lavede nogle mærkelige ansigter og mistede lidt vores appetit. Men de synes det var enormt sjovt at vi ikke var vant til det. De fortalte det til boda boda Josef, og han snakker stadig om de der fiskeøjne og griner(:

Lækker afrikansk frokost! Fra venstre bønnesovs, matoke, ris, matoke og fisk (:

Nicolines portion fisk.. (:

Efter en dejlig eftermiddag og mødet med endnu flere skønne børn og ambitiøse lærere vinkede vi farvel og begav os igen mod Kamuzinda Farm(: