Babyhjemmet

Mandag, onsdag og fredag er Nicoline og jeg sammen med de skønne børn og mamma´er på babyhjemmet i Kyabakuza udenfor Masaka.

Babyhjemmet

Halvtaget hvorunder der spises og vaskes tøj. Forestil dig hvor meget tøj der skal vaskes i hånden!
I bygningen til højre findes køkken og opbevaringsrum

Turen dertil går i flere steps. Først en ca. 10 min. tur på boba boda med Josef til Bukunda. Herefter skal der findes en taxa. Da de som nævnt først kører når der er fyldt op, kan der gå fra alt mellem 5 og 30 min. til vi kommer afsted derfra.. De propper normalvis gerne mindst 6 på bagsædet og 4 foran. Dog har de lige fået nye regler der betyder, at der max må være 5 personer bagi og 1 foran, udover føreren af bilen. Det betyder dog også, at de har sat prisen op. Men overholder de antallet af passagerer; Nej. Men forlanger de så stadig den ekstra pris; Ja.. Prøver man at forklare dem det, lader de bare som om de ikke forstår, og man opgiver at starte en diskussion..  (:

I Masaka er der hurtigt en boda boda (eller nærmere mange) der finder os, og kører os det sidste stykke ud til babyhjemmet.

Glæden når jeg træder ind af porten kan ikke beskrives; små søde og kære børn, der med armene i vejret og et stort smil i ansigtet, løber mig i møde, vil bæres og have et kram eller hjælpe med at bære ens taske. Det taler vidst for sig selv!

Skønne Emily!

Babyhjemmet ejes af organisationen Uganda Child Care (UCC), der bestyres af det danske ægtepar Ruth og Carsten. De bor her i Masaka, og har gjort det de sidste 9 år. Engang savnede de noget mere dansk og europæisk mad, og besluttede sig for at starte ”Café Frikadellen”. Her kan vi komme og få en lækker burger, lasagne, frikadeller, kartoffelsalat, is, smoothie og hvad vi ellers kan komme til at savne nogle gange(:

At Babyhjemmet ejes af UCC betyder også, at vi ikke er de eneste volontører der er der. Louise, Ida og Tabita, alle fra Danmark er volontører fra UCC og bor i Masaka. Desuden er der også Camilla, der læser HF på fjerstudium, og også ofte lægger vejen forbi de kære børn. Vi forsøger dog at komme på babyhjemmet på forskellige tidspunkter, så der er nogle derude så ofte som muligt. .

Hygge på Café Frikadellen med de andre volontører.
Fra venstre Nicoline, Ida, Louise og Tabita

 Omkring kl. 10:30 er det tid til break på babyhjemmet. Børnene tager pænt plads på måtterne under halvtaget, hvor de størstedelen af gangene får servere et kop varm mælk, samt et stykke banan eller et hårdkogt æg, mens stilheden indfinder sig.

Skønne baby Maria

Efter ny energi er de igen klar til leg og hygge. De har lige fået en ny legeplads, og gyngen, karrusellen og vippen bliver flittigt brugt. Dog kan det hurtigt blive for varmt at være for længe i solen, og vi må trække indenfor. Her er der masser af legoklodser, dukker, bamser, bolde osv. som bliver taget i brug. 

Den nye legeplads

Gyngen her er det største hit (:

Sommetider har de "circletime". Her er børnene samlet, og der leges fælleslege, synges, alfabetet øves osv. Herefter er det igen tid til fri leg, hvor bla. lego er det helt store hit. De elsker især at bygge huse eller høje tårne. 

Lego er en stor favorit 

Henry og jeg fik bygget et højt hus (:

Kjabadey viser stolt sit hus frem

De elsker at tumle, og man bliver ikke længere så overrasket, hvis der pludselig ud af det blå er et barn der kommer hoppende op i skødet på en, eller overfalder en bagfra. Det er også utrolig så stor en tillid de har til, at man holder fast i dem og griber dem. De smider sig rundt, og man skal ofte være hurtig til at reagere. På den anden side elsker de også at sidde og hygge og putte, hvilket er virkelig hyggeligt! Når de ser på en med de der store brune øjne, er de bare ikke til at stå for! (:

Mutjaba titter frem fra legekassen (:

Timothy (kaldet Timmo). Han har lige lært at gå (:

Søde Freddie tager en slapper i sofaen

Nicoline og Mutjaba

På babyhjemmet bor også en handicappet pige; Hope. Hun har meget svage muskler, og kan derfor ikke rigtigt gå uden hjælp. Desuden kan hun heller ikke tale, og lider af epellipsi. Hun har det virkelig svært! Men det er så fantastisk at se, hvordan hun lyser op, når man tager hende med uden for, og hun får lov at se de andre lege, og være en del af fællesskabet. Hernede bliver handicappede nemlig ofte set som en skændsel for familien. Har en familie fået et handicappet barn, kan de finde på at låse det inde eller gemme det helt væk. De ser det som en skam. Det er derfor rigtig godt, at der også er plads til Hope på babyhjemmet!

Søde Hope! 

Omkring 12:15 er det tid til frokost, og børnene samles igen hurtigt for at få vasket fingre og sætter sig pænt på deres måtter og venter på at få en portion. 

Der spises frokost

Selv om de meget nemt kan komme op at skændes over f.eks. et stykke legetøj, eller hvem der først sad på skødet af én, så er de også utrolig hjælpsomme overfor hinanden, og man kan se hvordan de elsker hinanden, og hjælper hinanden. De er én stor familie!

Børnene er i alderen 1-12 år. De ældste er i skole om formiddagen, så dem ser vi desværre ikke så ofte. Men vi nyder at være sammen med de andre 15 børn, der ikke er gamle nok endnu til at komme i skole, og de 5 søde mammaer der tager sig af alle de praktiske ting på babyhjemmet, og også er gode til at lege med dem, når de har tid. 

De ældste børn hjælper til. Bagved ses køkkenet

De mindste forsøger selv at spise så godt de kan, mens Mamma Rose ser til (:

Jeg er virkelig dårlig til at lære og huske nye navne, og i begyndelsen synes jeg blot at alle de 25 små brune børn lignede hinanden til forveksling. Dette blev dog hurtigt afkræftet, og man fascineres af deres forskellighed og hver deres personlighed. Det kan dog være meget hårdt at tænke på, hvorfor disse børn er her på babyhjemmet, og hvilken baggrund de har!

Timmo, Freddie og jeg hygger i haven
De gør det ikke nemmere for os med navnene, når de giver dem ens tøj på.. (:

Gideons historie:

En dag fik UCC kontoret besøg af en politikvinde samt en embedsmand, der kom med en lille og meget underernæret og dehydreret dreng. Moderen til drengen var blevet arresteret, fordi man tror hun har forsøgt at sulte ham ihjel! Politiet formodede han var omkring 9-12 måneder, men det var svært at sige, pga. hans tilstand. Med sig havde politiet et brev fra den lokale børneforsorg, der bad UCC om hjælp til at tage sig at den lille dreng. Kezia, der er sygeplejerske for UCC undersøgte drengen. Han var forfærdeligt udsultet og havde hævede ben, hvilket er tegn på underernæring og dehydrering. Hun fik taget en blodprøve, der heldigvis viste, at han intet kritisk fejlede, som f.eks. HIV og malaria. 

Den lille dreng fik navnet Gideon, og blev bragt til sit nye hjem på babyhjemmet, hvor de mange mammaer tog sig godt af ham. Når man tænker på hvordan hans liv er startet, så er det fantastisk at se ham nu; en glad og sund og rask dreng der går i skole, og elsker sjov og hygge!

Dette er blot en fortælling og en enkelt af børnene. De har alle en fortid der vidner om et liv, som de fleste ikke kan forestille sig. Det er forfærdeligt at tænke på! Men det ersamtidig fantastisk at se, hvordan mennesker som mammaerne tager sig af børnene, og giver dem en ny chance for livet! 

Gideon med sin biologiske mor

Gideon da han ankom til babyhjemmet!

 

Søde og smilende Gideon i dag 2013

En dag havde vi balloner med til børnene, hvilket de var ellevilde efter! Køkulturen havde svært ved at indfinde sig, men efter et forsøg på et overblik, fik vi delt ud til alle. 

Der pustes balloner op

Pricilla hjælper Maria med ballonen (:

Masse og jeg hygger med ballonerne (:

De elskede at kaste dem op i luften, og havde godt øje på netop deres ballon, så der ikke var nogle der skulle komme til at tage den. Ind i mellem var der dog nogle der holdt lidt for godt fast, og der lød et bang.. Det gjorde dem knap så glade, og nogle skulle endda trøstes for at komme sig over lyden. Men efter det var sket et par gange, og de ulykkelige fik en ny ballon, så var smilet tilbage igen og vi fik spillet en masse skøn ballonkast. Da det var tid til middag, fik de lagt hver deres ballon ind i deres seng, så de vidste hvor den var(:

Hvad mon der sker hvis jeg bider i den..? (:

Børnehaven Luna i Hedensted har lånt os en faldskærm, som vi også har haft med på babyhjememt en dag. Her kan begejstringen heller ikke beskrives. Der blev spillet bold mens de seng ”rain rain go away”. Men favoritlegen blev at tage faldskærmen op i luften, og skynde sig at kravle ind under den som en hule. Ja eller også bare at ligge og putte under den. Billederne nedenunder klarer vidst at beskrive stemningen (:

Leg med faldskærm og bold

De fandt hurtigt ud af, at det var sjovest at være under faldskærmen.. (:

Timmo lavede de herligste grin (:

Smile Pricilla (:

James og Pricilla var ellevilde med at lege hule under faldskærmen (:

Efter en masse leg, var de ved at være godt trætte (:

Når middagsmaden har fundet plads i deres maver, er det tid til middagslur, og vi drager trætte og med et smil på læben afsted igen, mens de vinker og råber ”see you” (:

Baby Evas (: