Cornerstone School

Det er nu gået op for mig, at jeg faktisk slet ikke rigtigt har fået fortalt noget om, hvad det egentlig er jeg går og laver hernede i hverdagene.. Så det må jeg hellere få gjort noget ved(:

Tirsdag og torsdag underviser Nicoline og jeg på Cornerstone School ved byen Kitiiti. Det er en meget bakket tur på boda boda på ca. 15 min. fra farmen.

Skolen er placeret midt på en mark omgivet af ananas. Skolen har et godt ry, og mange elever går mange skridt hver dag i deres bare fødder, for at komme til undervisning. Utroligt så selvstændige små børn er hernede!

Man kan dog også tydeligt mærke, at hvis det har regnet om natten eller morgenen, så er børnene forsinket. Men det er jo helt forståeligt når man tænker på deres situation. Selv hvis det er overskyet og derfor lidt mørkere i vejret, så kommer mange lidt for sent. Lærerne forklarede os en dag, at det er fordi de pga. det mørke vejr, ikke har registreret at det er blevet morgen endnu.. Regner det om morgenen udskydes undervisningen, til der er kommet nok elever til at begynde.

En regnfuld morgen hvor vi venter på, at flere elever skal komme (:
Til venstre ses skolens klokke der bliver slået på med en pind..

Skolen bestyres af Pastor Vincent og ledes af Headmaster Josef (ham vi var i kirke hos den anden søndag). Af faktuelle oplysninger kan det siges, at der er godt 200 elever der undervises af 9 lærere. Da der som nævnt er 9 klasser i alt, så giver det for de hurtige en lærer til hver klasse. Nogle lærere følger en bestemt klasse hele tiden, mens andre har nogle bestemte fag i forskellige klasser. De små klasser går i skole fra 8:00-13:00, mens de ældre er der helt til kl. 17:00. De ældste klasser har desuden også undervisning om lørdagen. I tiden op til de forskellige tests kan de også finde på at tage aftenerne i brug. Tænk at jeg kunne synes jeg havde en lang skoledag i Danmark..

Miss Pauline underviser en af de ældre klasser.
Her har de endda både bænk og bord.

Hernede begynder nogle i skole allerede når de er 3 år! Dette giver navn til klassen for de mindste: ”Babyclass”. Dog er det ikke alle der starter så tidligt, og nogle er derfor et år eller 2 ældre. 

Babyclass. Her er rigtig mange elever!

Den næste klasse hedder ”Topclass”, og det er her Nicoline forsøger at holde styr på 30 elever sammen med Miss Josefine. De hjælper hinanden med de fleste fag; englisch, numbers, writing, drawing, rhymes osv.

Topclass stuvet sammen i et meget lille lokale..

 Herefter begynder Primary School. Cornerstone har klasserne P1-P7. Jeg har været så heldig at få lov til at undervise de skønne børn i P1 og P2. Igen kan alderen variere en del, da de kun kan rykke op i den næste klasse, hvis de består en test. Men størstedelen i P2 er omkring 9 år. I begge klasser underviser jeg i henholdsvis engelsk og matematik.

Skolen går meget op i, at eleverne skal blive gode til engelsk, og al undervisning på skolen foregår derfor på engelsk. Men de andre lærere slår selvfølgelig ofte over i Lugandisk, hvis der er noget deres elever ikke forstår. Her har Nicoline og jeg så lidt et problem, da vores  Lugandiske ordforråd ikke rækker ret langt (men det bliver da bedre og bedre..). Så det er lidt en udfordring nogle gange når de spørger om noget. De gentager og gentager, og jeg gentager ”English please, english please”. Men trods sprogbarriererne, så ender vi stort set altid med at forstå hinanden til sidst(:

Min søde P2 klasse (:

Hver dag startes med morgensamling udenfor, hvor eleverne står på rækker i klassevis. Der synges med fagter, vejret gennemgås og pinde osv. samles op i ”skolegården” så der ser ordentligt ud. Hver torsdag er der desuden ”Health Inspection”, hvor elerverne enkeltvis bliver tjekket; Har de vasket sig ordenligt, er neglene rene, er håret rent, er fødderne ikke for beskidte osv. Desuden tjekkes de også for Jiggers, som er små orme der kravler ind under huden, hvilket jeg synes er rigtig godt de også tager sig af. Jeg var lidt spændt på hvad lærerne kunne finde på, hvis eleverne ikke var rene nok, men heldigvis får de blot den besked at gøre det ordenligt når de kommer hjem og til næste gang.

En flok af de lidt ældre piger. De 2 elever yderst til højre bærer skoleuniform.
Man kan se på pigen nr. 2 fra venstre, at hun er i en af de ældste klasser, da hun bærer den fulde uniform.
Det er langt fra alle elever der har skoleuniform, da mange forældre ikke har råd til det.

 Klasselokalerne er også noget helt andet end hvad man overhovedet kan forestille sig sammenlignet med en dansk skole. P1 og P2 holder til i ”den gamle bygning”, sammen med babyclass og P3. Bygningen består af nogle træstolper der er forbundet med måtter, og taget er lavet af strå. Dog er mange af måtterne i stykker eller faldet ned. Murerne mellem klasselokalerne er ”meget luftige”, og de fleste steder blot halvmure. 

Den gamle bygning, hvori jeg underviser.
Fra venstre er klasselokalerne: P3, babyclass, P1 og P2. 

De ikke fuldendte mure mellem lokalerne betyder, at man kan se gennem alle lokalerne, og følge med i undervisningen rundt omkring. Dette går dog desværre også ud over undervisningen, da en klasse der larmer ikke kun forstyrer sig selv. Og sker der noget interessant ved siden af, går der ikke længe inden alles blik, forståeligt nok, er rettet mod dette. Derfor endnu en udfordring der til tider kan kræve en del tålmodighed og ord som ”quiet P2” og "sit down" kan flittigt blive brugt. På den anden side, er de også utrolig opdragene og artige; nejer når de afleverer deres hæfter, kalder mig ”Miss teacher Heidi”, kan den ene fine sætning efter den anden på rygradden. 

En flok piger fra P1 (:

Hver lektion startes med at jeg nævner ugedagen, datoen, måneden og året, og de gentager. Herefter spørger jeg hvilken skole de går på, og de nævner en lang remse. Derefter nævner de deres klasse og dagens fag og emne. Ja sådan starter alle timerne hernede, og herefter kan selve timen starte. Først skal der laves eksempler på tavlen, og eleverne råber i munden på hinanden: ”Me teacher, me teacher” og vinker med hånden i vejret, for at komme op til tavlen og forsøge at løse opgaven. Noget af det jeg også beundrer, er, at de er så ivrige efter at ville op til tavlen og for at lære noget. Skønt!

En af mine elever i P1 forsøger at løse en opgave på tavlen
(Da Nicoline kom ind med kameraet havde de andre i klassen lidt svært ved at sidde stille.. )

Efter eksempler er det tid til at dele alle deres hæfter ud. Her kommer mine sprogkundskaber igen på prøve, når jeg skal forsøge at udtale deres navne.. Heldigvis griner de ikke ret meget af mig.. Hernede skal de skrive alt ned; dvs. dato, skole, klasse osv. skal hver dag stå øverst på siden, derefter øvelserne der er lavet på tavlen, og så til sidst Exercise;  hvor dagens øvelse laves, for at se om de har forstået det ordenligt. Her kommer så en smule stilhed, hvor de hver især koncentrerer sig om at skrive. Klasselokalet indeholder kun små bænke og måtter til de resterende elever. Når der skal skrives, sætter eleverne sig ned på jorden bag ved deres bænk, og bænken bruges som bord! Blyanten spidses jævnligt med den ikke børnevenlige men musthave blyantspidser.

Når de er færdige, kommer de til mig for at få det hele rettet igennem, og de elsker når de får en ”High-five” eller ”Thumbs-up” (: 

Der rettes opgaver  i de små hæfter(:

En ulempe er dog, at de selvfølgelig ikke alle er færdige på samme tid, og det kan til tider godt kræve en del tålmodighed og opfindsomhed, for at blive ved med at holde styr og ro på klassen, så man ikke forstyrrer dem på den anden sidde af ”muren”. På den ene side ønsker jeg de har respekt for mig, men på den anden sidde ønsker jeg også at de får et mere afslappet forhold mellem elever og lærere, så det ikke altid skal være så stift og indikeret af hierarkiforskelle. Så jeg skal lige have fundet den rette balance. (:

Alle hernede vil gerne lære nogle danske gloser, også børnene. En dag vi var lidt før færdige, tog vi tallene fra 1-10 på dansk. Deres klasselære Miss Dalex var helt oppe at køre, og mente de alle skulle skrive det ned i deres hæfter så de kunne huske det og øve sig (:

Nogle gange føles det lidt som at gå tilbage i tiden, hvor eleverne kunne finde på at give læren et æble. Især de små elever vil utrolig gerne give noget ud, og vi har stort set hver dag ananas, passionsfrugter, appelsiner og avocadoer med hjem! De har så lidt, og så insisterer de alligevel på at dele ud..

Dagens gevinst ;D

Vi møder på skolen kl. 8. Efter morgensamling går jeg til P2 hvor jeg underviser indtil 10:30 hvor der er Breaktime. Lærerne samles på lærerværelset (topclass´ klasselokale), og vi får the eller porridge ( tyk”majsmælk”) samt en chapati. Dette serveres af eleverne, og indikerer igen den hierarkiforskel som hersker på skolen. En af de ting jeg har det lidt svært med at skulle se på.

Kl. 11 starter timen igen, og jeg underviser P1 indtil kl. 13 i henholdsvis engelsk og matematik. 

Jeg havde gjort mig mange tanker omkring det at skulle undervise. Det er jo ikke ligefrem noget jeg har erfaring med. Det er til tider noget af en udfordring, men jeg er virkelig positivt overrasket, og er faktisk blevet ret glad for det (: 

Den nyere hovedbygning.
Miss Josefine (rød trøje) står ved vinduet indtil Topclass, der også fungerer som lærerværelse

En eftermiddag var vi til forældremøde på skolen. Her var nok 50 forældre stuvet sammen i et lille lokale på små bænke, mens en flok sad opmærksomt og lyttede udenfor døren og vinduet. Vi skulle (selvfølgelig) sidde aller forrest, men hovedet rettet mod dem alle sammen. Mange ting blev fortalt og diskuteret, og vi skulle præsentere os selv og holde tale for forældrene. Vi roste skolen og opfordrede forældrene til at blive ved med at sende deres børn i skole. Det er nemlig ikke alle forældre hernede der kan se hvor vigtigt det er for deres børn at de får en uddannelse. Den største beskæftigelse hernede er landbrug, og mange føler derfor de har mere brug for deres børn derhjemme. Desuden fortalte vi dem også om vigtigheden af det engelske sprog og nogle personlige oplevelser. En god fornemmelse da det var godt overstået! (:

En flok glade elever (:

En sag der blev diskuteret meget på mødet, var den gamle undervisningsbygning, som babyclass og P1-P3 hører til i. Denne er i så dårlig stand, at det kan gå hen og gå galt hvis det trækker op til storm. Skolen er klar over problemet og ønsker at gøre noget ved det, men mangler midlerne. De opfordrede nu forældrene til at give tilskud til byggeriet; 10.000 UGX pr. forældrepar ( = 24 kr.). Det er dog langt fra alle forældre der har råd til dette, hvilket også blev diskuteret. Det lyder ikke som meget, men pengene har jo en helt anden værdi her, og de lever i en situation mange af os slet ikke kan sætte os ind i. Nogle forældre er dog begyndt at betale, og i dag kom der til vores overraskelse pludselig en håndfuld arbejdere der begyndte at grave ud til fundamentet. Headmaster Josef fortalte mig, at han godt ved de ikke har råd til det hele endnu, men at de beder Gud om hjælp. Endnu engang er jeg fascineret af deres tro og mod!

Udgravningen til den nye bygning er begyndt.
Det foregår med håndkraft med en lille hakke..

Vi har været så heldige at få sponsoreret en masse blyanter og nogle viskelædere fra ”Bøger og Papir” i Hedensted. De blev medbragt på en fin solskinsdag, og lærerne og eleverne var meget begejstrede for hver at få deres egen blyant. Sikke en glæde! Vi takker mange gange!

Blyanter i massevis blev pakket i kufferten(:

Eleverne stod på rækker, som til morgensamling, og vi fortalte om den sponsorerede gave

Der uddeles en blyant til hver elev

Pontianos kone Rogers har selv arbejdet som lærer og elsker børn. Derfor var det helt naturligt, at vi en dag inviterede hende med ud på Cornerstone, da hun aldrig havde været der. Skolen blev meget glade for idéen, og fortalte hvordan de ville arrangere dagen med sang, dans og frokost. Martin var her desuden også dengang, og deres glæde blev blot større over endnu en gæst, og så endda en mzungu (:
Sidst på formiddagen begyndte elever at stille bænke an ude i skolegården, og da vores gæster ankom var vi alle samlet udenfor.

Headmaster Josef taler til eleverne

Skolens kor synger for os

Der danses. Selv de små børn forstår at vrikke mere med hofterne end os stive danskere..

Herefter skulle Martin og Rogers tale til eleverne. Man bliver altid indbudt til at sige noget, når man kommer nogle nye steder. Rogers fortalte dem bl.a. hvor vigtigt det er, at de kommer i skole osv., og eleverne lyttede intenst. Da hun satte sig ned, kom en af eleverne hen til hende og fortalte, at hun ville kalde hendes førstefødte Hallelujah, ligesom Rogers førstefødte hedder. Wow.. (:
Herefter havde Martin lovet at spille fodbold, og hele skolen gik hen til fodboldbanen for at se med. Hernede er det oftest sådan, at drengene spiller fodbold, og pigerne spiller netbold (minder lidt om barsket). I anden halvleg mente de dog, at Nicoline og jeg skulle være med. Jeg takkede ja til en udfordring og til at gøre mig selv til grin, da jeg ikke ligefrem er der store spiller. Men en sjov oplevelse var det, også selv om mit hold tabte med et enkelt mål.. (:

Der spilles fodbold. Bar overkrop mod dem med trøjer..

 Pigerne kunne ikke helt koncentrere sig om fodbolden, og fik hurtigt startet andre aktiviteter:

Der sjippes (:

og hoppes i elastik (:

Mens jeg rendte rundt og svedte på fodboldbanen, var Nicoline travlt beskæftiget med at få flettet sit hår (:

Når vi er færdige med at undervise, bliver vi igen hentet af Josef på boda boda. Vi kører afsted med et smil på læben, mens hundredevis af børn vinker farvel og råber "see you" (: Kan man være andet end glad! (:

Glade og vinkende elever løber efter os når vi kører afsted (: