Tanzania: Tur - retur

Lørdag formiddag satte vi os forventningsfulde til rette i Pontianos bil, og satte kursen mod grænsen til Tanzania. Efter knap 2 timer ankom vi til grænseområdet, sagde farvel til Pontiano og hej til Josephat og Benjamin. En afrikaner der snakker dansk midt i afrika. Det virkede ret surrealistisk, men forklaringen er blot, at tanzanianeren Josephat er gift med en dansk kvinde Lea, og har boet i Danmark i flere år. Inden vi kunne krydse grænsen, skulle vi dog lige have et visum. Her er situationen noget lettere for en mzungu at komme ind i et afrikansk land, end for en afrikaner at komme ind i et europæisk land. Vi skulle blot udfylde en lille formular, have taget et par fingeraftryk, betale 50  US dollars, og så kunne vi frit gå ind i landet.

Så er bilen pakket og klar til afgang

Selv om vi i Kamuzinda kun befinder os to timer fra grænsen til Tanzania, så er det utroligt at opleve, hvor anderledes der på mange måder alligevel kan være ”på den anden side”. Den næste time gik nu over bjerge og dale i Tanzanias smukke natur. Uganda er virkelig et smukt land, men Tanzania må siges at være mindst lige så smuk! Utrolig mange sten og klippestykker prydede landskabet. Dette ser vi ikke meget til i Uganda. Desuden kørte vi længe i et nærmest øde område (pga. klippestykker og sumpområder), hvilket også er en sjældenhed i det sydlige Uganda. Utroligt hvordan landskabet kan ændre sig inden for så kort en afstand. Efter en time ankom vi til Bukoba. Vores nye hjemby for de næste 4 dage. Her blev vi indkvarteret på ELCT (Evangelical Lutheran Church Tanzania): Lækre værelser, god seng, udsigt til Victoriasøen, TV (når man ikke har haft et TV i over en måned, og har været meget isoleret fra alt hvad der sker ude i verden, så er bare fornemmelsen af at holde en fjernbetjening i hånden, en lille glæde i sig selv). Ja og så ikke mindst varmt vand i bruseren! Behøver jeg sige mere? Det var ikke så ringe endda(;

Om eftermiddagen kom vi også lige forbi en kirke,
 hvor der tilfældigvis var bryllup (:

Eftermiddagen blev brugt på det lokal marked. Boder efter boder tæt pakket sammen med tøj og sko, skåle og krukker, køkkengrej, arbejdsredskaber og hjemmelavede musefælder, kvinder og mænd på rækker foran deres symaskiner, grøntsager, nødder, frugt og fisk. Og ikke at forglemme de hundredvis af sælgere der gerne ville tjene en lille smule på, at vi kom forbi netop deres bod. Her var en lighed med Uganda; de er bestemt ikke generte, og ikke bange for at presse rigtig meget på, for at få en handel i hus. Dette lille visit bød også på en tanzaniansk delikatesse: Stegte græshopper! Vinger og ben pilles af, de steges i friture, og så spises de ellers som en lækker snack.. Måske ikke lige mit første valg en fredag aften til en god film.. Men vi er jo i Afrika, så det skulle jo prøves. Også selv om den lille fyr kiggede underligt på en med sine runde sorte øjne, inden den forsvandt.. En underlig knasende fornemmelse, lidt som flæskesvær. Det smagte overraskende ok, men det galt mest af alt om, at lade være med at tænke på hvad det var man havde mellem tænderne.. (;

En lille butik på markedet
Vi havde lige købt en lille souvenir af ham, så manden giver "thumbs up" (;

Shopping(: Der købes kangaer - stofstykker

Stegte græshopper.. 

Lørdag aften var vi inviteret på middag hos den danske missionær Anne Marie. Hun rejste for første gang til Tanzania da hun var 29 år, og i en alder af nu 75, har hun valgt at blive boende i Tanzania. Vi troede det bare skulle være en stille aften rundt om spisebordet, men vi tog fejl. I det hyggelige danskprægede hus blev vi mødt af en håndfuld afrikanere; flere fra de lokale kirker og det dansk/tanzanianske projekt Mushemba Foundation, som vi skulle besøge senere. Her var tilmed også et par danske volontører fra Danmission. Sjovt at mød andre volontører og snakke om indtryk, kultur og dele hverdagens oplevelser fra Afrika. Sidst men ikke mindst mødte vi Tanzanias tidligere Biskop Mushemba. Med et land som Tanzania, med næsten 48 mio. indbyggere, var det lidt af en ære at få lov til at møde ham! En utrolig flink mand, helt nede på jorden, ift. hvor højtstillet en mand han har været/er. Tilmed er han far til Josephat, som fulgtes rundt med os, under hele vores besøg i Tanzania. Altså ret fornemme mennesker vi tilbragte tid med. Aftenen bød ikke blot på hyggeligt selskab, men også på utrolig lækker mad, hvor især de danske flødekartofler skal nævnes: Mmm..(; 

Hyggelig aften hos Anne Marie.

2 x kirke og havefest med afrikansk dans

Søndag morgen ringede vækkeuret allerede kl. 6.. Og som Mathilde sagde; søndag er jo en hviledag.. Så hvorfor så tidligt op.. I stedet for én lang gudstjeneste, som vi er vandt til i Kamuzinda, så tog vi her til to gudstjenester af almindelige dansk længde i stedet for. Den første gudstjeneste startede kl. 07:30 i Kashura Church. En luthersk kirke, hvilket betød, at gudstjenesten havde meget til fælles med hvad vi kender fra den danske folkekirke. Salmebøger, læsninger, trosbekendelse osv. En stor kontrast til hvad vi er blevet vant til fra Uganda. Dog var her også dejlig korsang med trommespil, som supplement til den meget boglige gudstjeneste, som tilmed jo var på Swahilli, hvilket betød vi slet intet forstod. Dog var den danske missionær Anna Marie så sød at oversætte for os.

Kashura Church.
Læg mærke til at bænkene ingen ryglæn havde,
og gudstjenesten startede kl. 07:30..

Alle medlemmer af kirken har hver en konvolut i "våbenhuset", hvor de så kan lægge penge i til kirken

Herefter gik turen i silende regnvejr til en anden nærliggende kirke kl. 10:30. En gudstjeneste af nogenlunde samme form som den første. En kontrast til de danske kirker, er antallet af børn til gudstjenesterne, både i Uganda og i Tanzania. Her er altid massevis af børn mødt op. I denne kirke talte jeg ca. 150 børn, og kun godt 50 voksne! Meget tankvækkende når man sætter det ift. aldersgruppen af kirkegængere i den danske folkekirke.

Børnekoret synger

En dejlig blanding af mzunguer  (hvide) og mugandaer (afrikanere) 

 Søndagsskoler har også en stor betydning, både i Uganda og i Tanzania. For som de selv siger; børnene og de unge, er kirkens fremtid. Vi var her med til søndagsskole, sammen med de mange børn. Det var som en helt lille gudstjeneste på børneniveau; kirkebænke på rækker, sang, bibellæsning, alter, prædikestol og prædiken. Og så samlede de endda også ind, som de altid gør til gudstjenester. Tænk at børnene også holdt indsamling. Mange børn der måske ofte går sultne i seng, og alligevel giver de til kirken, af den lille smule de har! Det sætter mange ting i perspektiv..

De hundredvis af børn i søndagsskolen

Søndag aften skulle vi holde møde med den tanzanianske diakonisse Sister Sarah Pia. Vi har i Uganda planer og forhåbninger om, at kunne afholde en workshop for lærerne på de to skoler vi underviser på, for at give dem idéer og inspiration, til mere kreative og visuelle undervisningsmetoder. Størstedelen af lærerne er nemlig ikke uddannede, og kender ikke til andet, end hvordan de selv er blevet undervist. Vi troede derfor vi mødte op til en forholdsvis seriøs aften. men vi er jo i Afrika, så mange ting er ofte ikke hvad man forestiller sig. Vi blev sat af vores taxa, og på vej mod hendes hus, blev vi mødt af højere og højere musik og latter. Og rigtig nok, der var fest i haven! Hun havde da lige lavet et hjemmelavet telt i haven, og inviteret over 40 mennesker. Størstedelen børn selvfølgelig. Herefter stod den første del af aftenen ellers på masser af trommespil og afrikansk dans. Som de stive danskere vi er, skulle der dog lige lidt tid til, inden vi fik lettet os fra stolene. Men vi kom hurtigt med, og de mange børn forsøgte at lære os lidt afrikanske dansetekniker, som hovedsageligt består af at hoppe og vrikke med hofterne. Man fik virkelig pulsen op og sved på panden(; Super hyggeligt og festligt!

Der danses på livet løs til lyden af trommer

Børnene forsøger at lære Mathilde og jeg, hvordan man danser som en rigtig afrikaner (:

Herefter indtraf så den mere seriøse del, og vi fik holdt vores lille møde i den lille stue. Men det er jo Afrika, så det blev langt fra så formelt som man havde forestillet sig. Som afslutning på en virkelig hyggeligt aften, fik vi serveret et super lækkert afrikansk måltid, som man altid gør når man er gæst.

Møde med sister Sarah Pia i hendes lille stue

Er vi mon i Danmark eller Afrika?

Mandag blev mere formel, ligesom vi havde forestillet os. Dagen startede med at besøge Mushemba Foundations kontorer. En organisation der er stiftet af Tanzanianeren Josephat og hans danske kone Lea, og bla. har Josephats far, den tidligere Biskop, med i spidsen. Organisationen kører en masse forskellige projekter, for at hjælpe børn i nærområdet. Et af deres hovedprojekter er deres skole; Trinity School. Den startede for 3 år siden, og har nu 85 elever, fordelt i 3 klasser svarende til babyclass, Topclass og P1. Efter at have levet i Uganda, var det noget af en overraskelse af se skolen og dens utrolig høje standarder og fysiske rammer. Det var virkelig en flot skole, og bortset fra beliggenheden kunne man næsten tro, at det var en dansk skole! Murstenshuse, rigtige borde, stole og tavler, dekorative klasselokaler, legeplads med gynger, vipper og sandkasse, samt afgrænset have med træer, buske og blomster. Det var helt utroligt.

Trinity school.
Samlignet med Cornerstone school, skulle man næsten tro vi var i Danmark

Et klasseværelse i Trinity school.
Den tidligere missionær Anne Marie kom også lige forbi.

Børnene hygger sig på legepladsen
Læg også mærke til den fantastiske udsigt!

Vi fik fortalt, at den høje standard skyldes konkurrencen mellem de private skoler i Tanzania. Vil man drive en skole, så skal den være af virkelig god kvalitet – specielt også de fysiske rammer, for at have en chance for at der er forældre der vil sende deres elever derhen. En stor kontrast til Uganda, hvor der ikke er den store vanskelighed i at starte en skole op. Vi blev vist rundt, og eleverne sang og dansede for os. 

Børnene var vilde med at danse (:

Dancebattle (;

Herefter var det frokost tid, og her blev jeg endnu engang positivt overrasket. Alle børnene fik vasket hænder og blev ledt ind i et lokale, hvor de alle fik serveret frokost siddende på stole ved borde! Et øjeblik troede jeg ikke, at jeg længere var i Afrika. Det lignede langt fra noget, som jeg på noget tidspunkt har set i Uganda. Men det var super fedt at se, at der faktisk er en sådan udvikling i gang. Og simpelthen så fantastisk, at alle eleverne fik frokost. Sammenlignet med eksempelvis Cornerstone hvor vi underviser, hvor mange elever kun får lidt frugt eller andet.

Frokostpause

 Herefter gik turen ud i den tanzanianske bushe, hvor vi besøgte familierne, til to af de elever der er sponsoreret, og går på Trinity school. Sikke en kontrast mellem den meget vestligt inspirerede skole, og så et hjem i et lille hus langt ude i en bananplantage. 2 vidt forskellige verdener, som disse børn hver dag veksler mellem! I den ene familie var moderen enke og HIV-positiv. Hvilket drengen havde arvet, og derfor ind i mellem havde forskellige bivirkninger. Mens barnet i den anden familie var forældreløs, og sammen med sine søskende blev passet af sin 22 årige søster. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan sådan en lille familie klarer sig gennem tilværelsen! Jeg er næsten lige så gammel som hende den ældste søster, og tænk en verden til forskel, der er på vores liv..!

Mushemba Fondation giver en solcellelampe til alle de sponsorerede elevers familier. Forestil dig et lille hus, midt mellem massevis af bananpalmer og tørre træer, grene og kviste, da det ikke har regnet længe hernede. Og så bliver det aften, og alt bliver pludselig fuldstændig mørkt. Den eneste mulighed mange familier har, er at tænde en tændstik og få gang i f.eks. en lille olielampe. En meget dårlig kombination, der meget hurtigt kan blive til en katastrofe! Derfor er denne solcellelampe en genial idé. Som Josephat også fortalte, så har børnene nu også mulighed for at læse om aftenen, og de kan tilmed se, og der skulle gemme sig en lille slange i høet på gulvet, ved siden af hvor de skal sove! En virkelig god idé!

Den samlede flok i Biskopens have med den smukkeste udsigt ud over Victoriasøen

Mandag aften besøgt vi Line og Anders, der er volontører for Danmission, og som vi mødte hos den danske missionær Anne Marie den første aften. Spændende at se, hvordan volontørlivet i Tanzania er, og hører mere om deres projekter og deres hverdag i et andet afrikansk land. Endnu en skøn aften i godt selskab i Tanzania! Desværre var dette også den sidste dag vi fik lov til at tilbringe i dette smukke land, da vi tirsdag morgen satte kursen hjem mod Uganda. Denne rejse startede dog umenneskeligt tidligt. Jeg er langt fra morgenmenneske, så da vækkeuret allerede ringede kl. 05:00, var det lidt af en kamp at vælte ud af sengen og køre mod busstationen. Tuja og Poul skulle tilbringe en ekstra dag i Tanzania med flere officielle møder og vi måtte tilbage til vores arbejde i Uganda. Kl. 6:30 kørte vi afsted mod grænsen, hvor vi igen skulle udfylde papirer, lave finderaftryk og så til slut betale 50 US Dollars for at få et stempel i vores pas, og hermed visum og adgang til Uganda igen. 1½ time senere var vi tilbage i Bukunda, hvor vi blev mødt af Joseph, hvilket var det første tegn på at vi var ved at være hjemme igen(: Vi kom hurtigt afsted på boda boda, og det varede ikke længe inden vi kunne sætte os i lejlighed og udråbe et ”Hjem kære hjem”.

Vi havde på de sidste få dage suget tusindvis af nye indtryk til os, og vi var fuldstændig drænet for energi da vi kom hjem. Det har været vildt spændende at få lov til at besøge et andet afrikansk land, og opleve de ligheder og forskelle, der gemmer sig lige om hjørnet. Det er ærgerligt, at det koster 50 US Dollars hver gang vi krydser en grænse, for Tanzania er virkelig et land der er værd at besøge!

Webale Nyo – Tunalabagaana

Mange tak - vi ses senere , på Luganda (:  

De 5 i Tanzania!! (: