Mit andet hjem

I næsten alle situationer er der særbehandling af os mzunguer (hvide mennesker) hernede; vi skal sidde forrest i kirken, vi får speciel prices på markederne osv. (ikke at sige at det i denne situation er en god ting..), vi får utrolig meget opmærksomhed og ja, så skal vi da også lige have langt den største del af hovedbygningen her på farmen.  Pontiano og hans familie bor i den højre side af bygningen, i midten findes shoppen og kontor, og volontørlejligheden ligger i den venstre side. Vi har gang, badeværelse, stort opholdsrum med køkken, køleskab, ovn og 3 soveværelser. Her bor vi 2-4 mennesker. 

Hos Pontiano kommer man direkte ind i køkkenet/stuen; uden køleskab, ovn, spisebord eller noget. Her findes et par sofaer (uden sofabord) og så et lille fjernsyn. (Prioriteringer… ). Og så soverum og badeværelse. Og her bor de altså 2 voksne og 4 børn. 

Et udsnit af vores opholdsrum i lejligheden. Her ses det store spisebord og reoler med diverse bøger, undervisningsmateriale og legetøj. Bag alle de 3 lukkede døre er soverum (vi sover i rummet bag den midterste lukkede dør). Den åbne dør er ud til gangen, som Pontiano også bruger lidt til værksted. 

I starten havde jeg (og det har jeg også stadigvæk) det dårligt med at vi har så meget plads og luksus ift. dem, når vi kun er her i forholdsvis kort tid, og at de altid er her, det er jo deres hjem. Men de er simpelthen så gavmilde og gæstfrie hernede, og for dem er vi mzunguer meget højt i hierarkiet. Kommer vi blot på besøg hos folk i landsbyen, ser de det som en velsignelse. De er meget glade for vi er her, og de vil utrolig gerne have besøg af os i deres hjem. De sætter med glæde deres egne behov til side for at vi kan have det godt. Det er en virkelig stor del af deres kultur og religion,, at sådan behandler man gæster. Vi er derfor meget beærede hernede. Men også lidt flove over at skulle tage imod så meget, når de har så lidt.

Her hygger Nicoline, Halle og Tina sig med at se Shrek i vores  fine sofa

Vi nyder virkelig at bo her! Også selv om levemåden er noget anderledes end hvad vi kender fra Danmark. Tilmed har vi jo heller ingen kære mor til at gøre noget af det huslige for os, så vi er helt på egen hånd, hvilket både er udfordrende, spændende og lærerigt.

Det var svært at taget et ordenligt billede af, men her ses vores senge, hvor vi hver aften kryber ind under vores uvurderlige myggenet for at sove

Som jeg har nævnt tidligere, så er rengøring af helt andre standarder. Dog gør de meget ud af at feje hver dag/flere gange om dagen. Også udenfor hvis der kommer gæster. Når man kun har en lille kort kost af grene, så tager det virkelig tid at feje. Vi må altså erkende at vi slet ikke får gjort det hver dag, og derfor må være placeret under de afrikansk standarder.. (:

Jeg forsøger at feje. Men det er som om der er beskidt lige meget  hvad..

Så er der også tøjvask. Her foregår det i en balje med vand, sæbe og masser af knofedt! Desværre bliver vores tøj meget hurtigt beskidt af at køre på boda boda hver dag på de tørre grusveje. Men så bliver vi jo bedre og bedre til det med at vaske. Den første gang så vi nok noget hjælpeløse ud, da Destiny fra shoppen pludselig kom og overtog, for at vise os hvordan det virkelig skulle gøres. Egentlig skal det vidst gerne stå i blød en halv dag, men det har vi altid været lidt for utålmodige med. Og jo mere sæbe jo mere rent bliver det også siger hun. Men det er virkelig svært at få alt det sæbe ud af tøjet igen, så det sparer vi lidt på. 

Vi fortalte hende at vi i Danmark blot har en maskine vi kommer det i, og tilmed en maskine der tørrer det for os. Til dette begynde hun bare at grine og ryste lidt på hovedet. Det kunne hun slet ikke sætte sig ind i. Pontiano og hans familie har en vaskekone der kommer en gang om ugen og vasker deres tøj. Det tager en hel dag for hende! Hun må virkelig blive ødelagt af det, for jeg kan nu skrive under på, at det er virkelig hårdt for arme, hænder og håndled! Man lærer at sætte pris på den danske luksus! Men i bund og grund er der faktisk også noget hyggeligt over sådan at skulle gøre alting selv helt på primitiv vis. Men det er nok fordi jeg ved det blot er for en periode, og ikke for resten af mit liv.. (:

Tøjvask på afrikansk vis

Vandet hernede kan ikke drikkes, så vi køber det i store 18,7 L. dunke i shoppen. Jeg tror måske de synes vi drikker meget vand (jeg tror ikke jeg har noget med det at gøre..). Lærerne på skolen fortalte os, at de normalt drikker 2 store kopper vand om morgenen, 2 om eftermiddagen og 2 om aftenen. Derfor synes de det er meget underligt, at jeg altid har min vandflaske med mig, og kan finde på at drikke vand i timerne. De må simpelthen være mere vant til varmen hernede, så deres krop slet ikke har det samme behov for væske.

Nicoline med en af vores store vandflasker

Mad skal vi jo også have hver dag. Da strømmen ofte går, så køber vi ikke rigtig youghurt og den slags. Man kan godt få nogle få morgenmadsprodukter i de store supermarkeder i Masaka (havregryn har vi desværre ikke fundet endnu). Så morgenmadden består af to stykker hvidt brød. En med banan  og en med marmelade. De har ingen kølerdiske i supermarkederne, så f.eks. pålæg og ost kan man ikke få. Dog kan man få nudler hernede, hvilket vi nyder godt af engang om eftermiddagen når vi kommer hjem fra babyhjemmet eller skolen. Har vi været på babyhjemmet er vi også ofte blevet fristet til at købe en chapati (”pandekage”) med hjem. Mamma Hala har lovet at lære os at lave disse – herefter tror jeg vi kan leve af dem – de er virkelig gode! (: 

Her spiser vi chapati  med grønsager i til aftensmad - Mmm(:

Da vores kølemuligheder som sagt ikke er så konstante, så lever vi stort set som vegetarer. Forestil dig, en varm dag, solen bager fra en skyfri himmel. Du er på indkøb, kommer forbi en ud af mange slagtere. Du ser dagens udvalg hænge helt ud til den støvede vej, hvor folk går forbi helt tæt på, og dyrene har frit valg. Under kødet står 4 klove, der fortæller at dette engang var en ko, og ved siden af står en balje med meterlange tarme. Lugten og synet fortæller dig du skal gå videre, og din appetit for kød forsvinder. Det er en anden grund til vi holder os fra kød. Farmen her leverer dog kød, som kan købes på den danske cafe i Masaka. Så når vi engang virkelig savner kød, så kan vi købe noget der, som vi ved er ordenligt. Men indtil videre klarer vi os uden, og nyder det kun når vi er på besøg hos folk, hvor vi ved det er tilberedt godt(:

Da vi var færdige på babyhjemmet onsdag, mente vi det var på tide at besøge en afrikansk café, inden vi skulle videre rundt i byen for at handle diverse sager ind. Jeg tror de synes vi var ret langsomme til at bestille, men vi skulle jo lige forsøge at forstå hvad de forskellige ting på menukortet var (: Vi besluttede os for at dele en portion matooke med kylling. Matooke er grønne bananer der er mast og kogt,  og smager lidt ligesom kartoffelmos. Vi har dog spist det før hernede, men det er stadig super lækkert! Kyllingebenet i skålen ved siden af var dog knap så lækker, men vi fik da fundet en smule kød på det, og dækket vores behov for den næste uge ;D Ja og så delte vi da også lige nogle pomfritter så vi ikke følte os helt på udebane (: 

Skøn caféhygge med en blanding af dansk og afrikansk mad (:

Overalt findes små boder, der sælger diverse grønsager. Man skal dog være meget opmærksom på kvaliteten. Vi plejer derfor at handle ind i Masaka, hvor der findes et stort lækkert frugtmarked. Her kan man også køb fisk. Men tænk tilbage på kødsituationen, og forstå hvorfor vi heller ikke spiser fisk. Men frugt og grøntmarkedet er virkelig godt. Her køber vi normalt bl.a. aubergine, tomater, kål, avocado, løg, gulerødder og grøn peber. For at forstå hvor billigt det er hernede, så giver vi 1000 UGX, hvilket svarer til 2,4 kr. for 10 tomater. Så det er ikke så ringe endda(:  

Det lækre frugt og grøntmarked

Desværre er her en del myrer og bananfluer,
så vi må opbevarer meget af vores mad i diverse skåle, bøtter og plasticposer

Søde Tina hjælper med at bære den nykøbte ris hjem fra shoppen på ægte afrikanermanér (:

En anden af vores vegetarfavoritter er "lasagne" med stegt aubergine , ris og tomatsovs

 Pontiano har som nævnt gang i mange projekter. Et af dem er at lave varmt vand i bruseren. Han har allerede fået det indført i sin egen del af huset. Men som tiden går, er der jo altid en smartere måde at gøre det på. Så vi er pt. forsøgskaniner. Det bliver spændende hvornår det kommer op at køre.. (:
Den sidste ca. 1½ uge har vi haft selskab af Martin her i lejligheden. Han er her også fra Africa In Touch, og er her for at holde møder med Pontiano om samarbejdet osv.

Her hjælper jeg Pontiano med hans varmtvandsprojekt (:
(Måske det kan ses at gulvet er smadder vådt..)

Martin og Pontiano arbejder på at fikse det varme vand

Aftenerne går med mange forskellige ting - vi keder os bestemt ikke!
Her er Nicoline i gang med et forsøg på at klippe mit hår. Det skal siges at det var lige før det blev mørkt og hun brugte en børnesaks.. Men hun var så forsigtig, at jeg faktisk ikke tror man kan se forskel på før og efter..(:

Halle elsker at tage billeder. Her et af hans mange værker; Nicoline, mig,  Enog og Tina (: