3 dage om ugen tilbringer vi vores formiddag/eftermiddag med 18 af
Ugandas skønneste børn! Her er der tid til leg og hygge og til omsorg for det
enkelte barn. Livsvigtige ting som babyhjemmets 5 mammaer, sommetider kan
have svært ved at nå i den travle hverdag.
For med så mange små drenge og piger, størstedelen under 10 år, er der bunkevis
af tøj og sengetøj der hver dag skal vaskes, store gryder af mad der skal
klargøres og koges, fysiske behov der skal tages af osv. Babyhjemmets 5
mammaer: Mamma Innocent, Mamma Winnie,
Mamma Sharon, Mamma Rose og Mamma Beatrice, gør alle et kæmpe stykke
arbejde! Men intet menneske har mere end 2 hænder og ind i mellem kan det være
rart for dem lige at hvile i 2 min. Derfor er vi så heldige, at få lov til at
komme og lege og hygge med de herlige prinser og prinsesser! (: Disse børn
kommer dog langt fra, fra noget der kan minde om en glad og lykkelig barndom!
Hver i sær har de en barsk fortid og historie, der vidner om alt andet end et
værdigt liv. Alle har de følt sig forladt og alene, oplevet omsorgssvigt
og ikke mindst manglet kærlighed. Manglet følelsen af, at der er nogle der
gerne vil være sammen med dem – nogle der holder af dem og elsker dem!
Rettigheder som alle mennesker har krav på og ret til!
Lad mig fortælle hver deres historie:
Priscilla
Priscillas
mor blev gravid med en ansat fra den skole hun gik på. Hun prøvede at skjule
sin graviditet for hendes familie, men af naturlige årsager blev det
selvfølgelig opdaget. Priscilla fik langt fra en dejlig velkomst til verden.
Priscillas bedstefar var rasende på hendes mor, og ønskede ikke at have noget
med den lille baby at gøre. Han prøvede at få Priscillas far til at tage sig af
Priscilla. Samtidig ønskede han dog også at retsforfølge ham, da han havde
gjort hans umyndige datter gravid. Priscillas far blev så skrækslagen, at han
begik selvmord. Pricilla har derfor aldrig haft en far i sit liv. Priscillas mor stod nu helt alene med den lille baby, da ingen fra hendes
egen familie ønskede at have noget med babyen at gøre. Priscillas mor
forsøgte det første år at tage sig af den lille pige, men uden held. Herefter valgte Priscillas bedstemor at aflevere den lille pige på
hospitalet, hvorefter hun blev kørt til UCCs babyhjem. Da hun ankom var det
tydeligt at se at hun var underernæret, og manglede den kærlighed og omsorg,
som ethvert barm har krav på. Selv om hun var omkring 1 år gammel, var hun
af vækst ikke større end en baby på 1 måned.
Priscilla er nu 3 år, og er blevet
til en rigtig lille betuttet prinsesse. Hun elsker knus og kram og er en rigtig
lille tryghedsnarkoman. Men så snart hun har fundet sin plads, er hun klar
på en masse sjov og spas, og er ikke bange for at lave lidt drillerier.
 |
| Skønneste Priscilla |
Timothy
Timothy blev
født på Masakas hospital d. 13 oktober 2011. Denne lille charmetrold fik også
langt fra en varm velkomst til verden. Hans mor ønskede af ukendte årsager
ikke at have en baby. Så da sygeplejersken var gået,forsøgte hun at kvæle ham. Heldigvis kom sygeplejersken hurtigt tilbage, og fik stoppet den nybagte
mor. Herefter fortalte Timothys mor, at hun tidligere i graviditeten
havde forsøgt at fremprovokere en abort, men uden held. Dette havde resulteret i en voldsom infektion i hendes underliv, så lille Timothy måtte
på antibiotikakur de første dage af sit liv. Pga. kvælningsforsøget truede
hospitalets personale Timothys mor med at melde hende til politiet. Dette
resulterede dog at i den nybagte mor flygtede, og lille baby Timothy var nu
forladt og alene tilbage. Hospitalet fik kontakt til UCCs babyhjem, hvor han blev
anbragt. Den første uge af hans liv var kritisk, da han havde svært ved at
synke når han fik sutteflaske. Men heldigvis fik han det hurtigt bedre, og
appetitten begyndte at komme. Hun har nu fået sul på kroppen, og er altid en af
de første der kommer vraltende mod os, med et kæmpe smil i ansigtet. Han er en
ægte charmetrold, og elsker at rende rundt i haven på hans små ben.
 |
| Altid glade Timothy |
Miracle
Da Miracle var 2½ år, blev hun fundet efterladt i et
landsbyområde i Kyabakuza, tæt på Masaka, hvor hun lå mutters alene. En
lokal familie tog den lille pige til sig, og hun boede hos dem i over 2 år, og
blev en del af deres familie. Desværre kunne familien ikke blive ved med at
tage sig af hende, og hun måtte igen tage afsked med hendes kendte og trygge
omgivelser. Heldigvis var det en barmhjertig familie, og de ønskede ikke blot
at lade den lille pigen klare sig selv. Gennem deres præst fik de kontakt til
UCCs babyhjem, og Miracle fik nu endnu en ny familie at skulle forholde sig
til. Heldigvis er dette blevet et stabilt hjem for hende, og hun har fået en
masse søskende at lege med. Hun er nu en af de ældste på babyhjemmet, og
hjælper gerne til med at holde styr på sine mindre søskende, eller i ny og næ
hjælpe mammaerne en smule. Sammenlignet med andre afrikanske piger på hendes
alder, har hun dog en langt større frihed i hendes barndom, og hun har tid og
plads til stadig at være barn. En periode i et menneskeliv, som ofte er meget
kort for andre afrikanere, da barndommen er noget der skal overståes, så de kan
hjælpe til i familien. Miracle er også så heldig, at hun hver dag kan tage af
sted i skole. Og når hun sidste på eftermiddagen kommer hjem, er hun klar til
en masse sjov og spas. Hun elsker at løbe rundt og lege fangeleg, og får
det skønneste grineflip hvis man når at fange hende, inden hun løber rundt om
det næste hjørne i haven.
 |
| Smukke Miracle |
Gideon
Denne lille fyr er også langt fra født ind i en happy
familie. Han kom til verden som resultat af incest mellem moderen og
morfaderen. Denne situation bliver i Uganda regnet for en forbandelse, og
moderen og mormoderen blev enige om at gemme den lille baby væk i huset, hvor
det lyder at de forsøgte at sulte ham ihjel. Heldigvis bliver denne forbrydelse
opdaget, og den lille udsultede dreng bliver fundet, og UCCs babyhjem tager
imod ham med åbne arme. Faderen bliver meldt til politiet, men stikker af inden
han når at blive arresteret. Moderen og bedstemoderen bliver dog begge
arresteret, og har begge afsonet deres straf i fængslet. Den lille baby var et
næsten skræmmende syn for mammaere på babyhjemmet. Han var totalt udmargret, og
havde hævede ben og fødder, som tegn på underernæring og dehydrering. På trods
af hans meget lille størrelse, viser det sig at han er 12 måneder. Ved hjælp af
den rigtige kost, og masser af kærlighed og omsorg, er han vokset op og blevet
til en sund, rask og stærk dreng, med masser af smil på læben. Et ægte bevis på
hvilke mirakler en rigtig familie kan gøre for en sådan mishandlet lille dreng.
Han er nu også startet i skole, og når han kommer hjem, er han klar til masser
af sjov og leg på den dejlige legeplads. Han er en rigtige lille charmetrold, på
trods af den ubegribelige og tragiske opvækst han havde det første år af sit
liv, og man bliver helt tryllebundet af livsgnisten der lyser ud af hans øjne.
En ægte figther.
 |
| Seje Gideon |
Mutyaba
Af ukendte årsager
levede han sammen med sine bedsteforældre de første år af si liv. Selv om han
var hos sin familie, var hans vilkår meget ringe, og det blev opdaget, at den
lille fyr var så underernæret, at han var i livsfare. Herefter tvangsfjernede
myndighederne ham. Den lille dreng på 2 år blev herefter anbragt på
babyhjemmet. Ved hans ankomst vejede hans blot 7 kg. Hvoraf de 2 af dem var
væske. Alt denne væske i hans krop, gjorde at han var meget hævet, især på
hænder og fødder. Nogle steder på sprækkede hans hud endda, fordi væsken
pressede så hårdt mod hans hud. Hans indre organer var så belastede, at selv
det blot at åbne øjnene var en kamp. Alt dettevar tegn på en meget farlig type
underernæring, som skyldes meget stor mangel på protein. Tilmed havde dårlig
hygiejne forringet hans tilstand, så hans lille hjerte var i fare for at blive
udsat for stress. Mutyabas tilstand var deerfor meget kritisk. Efter den
rigtige ernæring på babyhjemmet begyndte hævelserne at forsvinde, og han er nu
en sund og rask dreng. Han er en rigtig herlig lille fyr, der elsker at tumle
rundt. Især i sandkassen kan han få lange stunder til at gå. En rigtig lille
ven, som er svær at forlade, når han ligger der i sin trammeseng og kigger op
på en, inden han skal sove middagssøvn.
 |
| Mutyaba og Pricilla nyder udsigten fra muren |
JB
John Bosco, eller i
daglig tale JB er en rigtig fræk lille fyr. Ingen kender hans baggrund,
før politiet fandt den lille dreng alene
og forladt. De forsøgte at f en lokal dame til at tage sig af ham, men uden
meget held. Efter alt at dømme har hun ikke anstreng sig meget for at tae sig
af ham. Man har regnet sig frem til, at han var ca. 1 år, da han i 2010 ankom
til babyhjemmet. Ved første øjekast virkede han meget underernæret og
dehydreret, men efter nærmere undersøgelser fandt man ud af, at han både led af
malaria og lungebetændelse. Med den ruge ernæring, hjælp og omsorg, begyndte
hans tilstand langsomt at forbedre sig, og han er nu vokset op og blevet en
rigtig lille robust fyr. Når vi ankommer til babyhjemmet om morgenen, er han en
af de første børn der kommer løbende os i møde med ordene ”mzungu, mzungu”. Når
man spørger ham kan han sagtens vores navne, men det er som om han ofte finder
det nemmere blot at sige mzungu. Smart ide til at få alles opmærksomhed på en
gang, i stedet for at skulle remse 5 navne op. Når vi møder ham, tager straks
vores hjelme og tasker, og bærer det pænt indenfor. Han er altid en rigtig
lille hjælpsom fyr, der passer godt på sine små søskende. Han er dog også en
rigtig lille drillepind, og med sin robuste størrelse, kan han så nemt som
ingenting tumle dem alle sammen ned. Han er meget opsat på at få sin vilje, men
er også en utrolig kærlig bror, der gerne deler med sine søskende.
 |
| Frække JB |
Hope
Den. 26 februar 2010,
blev denne lille pige fundet i en bananplantage nær Masaka. Pigen var
retarderet, og kunne hverken tale eller gå. Her i uganda bliver handicappede
børn set om en skændsel, da de ikke kan hjælpe til i familien, og tilmed blot
giver flere udgifter. Pigen blev taget til hospitalet, hvor hun fik
førstehjælp. Det blev herefter besluttet at hun skulle bo på babyhjemmet. Ikke
fordi hun var en baby, men fordi hun her ville få de bedste levevilkår og de
bedste chancer for ordentlig hjælp. UCC valgte at give hende navnet håb, da der
er håb i alle situationer. De sidste par år på babyhjemmet, har virkelig
forbedret Hopes tilstand, men et normalt liv vil hun aldrig kunne få. Tager man
hende i hånden, kan hun nu selv gå rundt, og på en god dag tager hun også nogle
skridt alene. Hun elsker at komme ud i haven i solskinnet, og et stort smil
kommer frem i hendes spinkle ansigt. Desværre kan hun ikke tale, kun pludre.
Men derfor kan man jo sagtens lege alligevel, og selv om hun desværre ikke selv
kan være med til at rende rundt og lege, så holder hun af at observere de
andre. Som f.eks. at sidde ved siden af gyngen og se på de andre der gynger. Hun holder af at udforske sine omgivelser og undersøger gerne området
grundigt hvor hun er, for ting og sager. Trods hendes meget spinkle krop,
kan man mærke livsgnisten gennem hende, og smiler hun, smelter ens hjerte.
 |
| Herlige Hope |
Evas
Denne lille baby blev
født ved kejsersnit, og var en sund pige på 3,5 kg. Dog gik der noget galt da
lægen lagde kejsersnittet, og den lille pige blev skåret i ansigtet. Hendes
første oplevelse i livet, var altså at blive syet. Det virkede til at alt andet
var gået godt ved fødslen. Men efter kort tid døde moderen. Man regner med,
at hun har haft en indre blødning, der ikke er blevet opdaget. Evas blev født
ind i en fattig familie, og havde allerede 4 søskende. Faderen stod nu
alene med disse børn, og havde ikke engang penge nok til at købe mælk til denne
lille baby. Heller ingen af forældrenes familier havde råd til at tage sig af
hende. Hun blev derfor afleveret hos politiet, hvorefter hun kom til
babyhjemmet. Hun er en rigtig lille diva, der nu har lært at gå, og kommer os
vraltende i møde, når vi kommer ind af lågen til babyhjemmet. Hun elsker at
tilbringe tid i sandkassen, og har ofte sand over det hele, når hun forlader
legepladsen. Til forskel fra mange andre af hendes søskende på babyhjemmet, har
hun en familie hun kan komme tilbage til. Efter planen er hendes ophold på
babyhjemmet derfor kun midlertidigt, og UCC håber hun kan komme tilbage til sin
rigtige familie, når hun er blevet ældre. Selv om babyhjemmet er et helt
igennem fantastisk sted, så er familien altid det bedste sted for børn at vokse
op, hvis vilkårene er de rette.
 |
| Lille diva Evas |
William
Ingen kender til denne
lille fyrs familie eller baggrund. Han blev fundet alene og forladt, kun 3 uger
gammel, svøbt i et tæppe under et træ, uden for hospitalets indgang. UCC blev
kontaktetm og herefter familieforsorgskontoret i Masaka, så overdragelsen kunne
gå retsmæssigt. Ud fra hans vægt og hvor fint såret ved hans navle var helet,
kunne de beregne hans alder til ca. 3 uger. Han virkede til at være en sund og
rask dreng, og som om han havde haft en god start på livet. Så det virkede
meget underligt, at han var blevet efterladt. Han er en super frisk dreng, deer
gerne løber rundt på babyhjemmet, eller tager sig en tur på karusellen. Ellers
er han også kendt som den bukseløsedreng, man altid lige skal hjælpe i tøjet,
når vi ankommer om formiddagen. En skøn dreng med masser af krudt og samtidig
masser af omsorg for sine søskende på babyhjemmet.
 |
| Skønne William |
Henry
Lille Henry
vandrede alene rundt, da han blev fundet af et venligt menneske. Han fortalte
manden, at han ledte efter sin onkel. Manden tog ham med til et sted, hvor han
kunne få noget hjælp. Herefter blev han bragt til babyhjemmet. Henry fortalte
at hans far var en motorcykelmekaniker, og at han blot lod ham være alene og
aldrig kom tilbage til ham. Han var ikke særlig gammel da han blev fundet, og
det gør, at han ikke kan fortælle meget om sin baggrund. Da han kom til
babyhjemmet var han meget syg af malaria, lungebetændelse, lavt blodindhold og
underernæret. Tiden på babyhjemmet har hjulpet ham rigtig meget, men han bøvler stadig med flere forskellige sygdomme. Trods sygedage ind i mellem, hvor han må
blive hjemme, er han nu begyndt i skole. På trods af hans tilstand, elsker han
at lege, og spreder altid en smittende glæde omkring sig. Han er en rigtig
charmetrold, og selv om han mangler en del tænder i sin mund, går hans
kærlighed, omsorg og smil, lige i hjertet på en.
 |
| Skønne storebror Henry |
Joshua
I år 2011 blev denne
lille dreng fundet efterladt på et hospital. Han var meget underernæret.
Myndighederne gjorde alt hvad de kunne for at finde hans slægtninge, men uden
held. Han blev derfor kørt til babyhjemmet. Den lille fyr var ekstremt
underernæret, hvilket bla. Viste sig ved de meget hævede fødder og hænder.
Resten af kroppen var ekstremt tynd, og havde udstående ribben. Da han ankom
til babyhjemmet beregnede de ham til at være mellem 18 og 24 måneder. Han
vejede kun 7 kg, og selv om man kom i tøj i str. 6-9 måneder, kunne hans lille
spinkle krop stadig ikke fylde det ud. Ud over den ekstreme underernæring,
virkede han heldigvis sund og rask. Han kunne dog ikke helt de samme ting som
børn i hans alder gerne skulle kunne. Men med en hjælpende hånd kunne han gå et
par enkelte skridt, inden han hurtigt blev træt. Men en ordentlig kost og
masser af kærlighed og omsorg fra mammaerne på babyhjemmet, har han nu masser
af energi til at rende rundt og lege med de andre børn. Han holder rigtig meget
af at udforske verden, og elsker at blive løftet op, så han kan se ud over
muren, der er omkring babyhjemmet. Og han er bestemt ikke bange for at snakke
med de folk der er på den anden side, og har helt styr på nabobørnenes navne.
Når han ikke sidder og kigger over murren og vinker til de folk der kører
forbi, kan han ofte findes på legepladsens gynge, eller i færd med at bygge et
tårn af legoklodser. Han elsker at blive båret rundt på, og putter gerne en
tommelfinger i munden, for at skabe ekstra tryghed. Han er en af de børn på
babyhjememt der er bedst til engelsk, og elsker at stå foran plakaten med
bondegårsdyr, og vise hvor dygtig han er til at sige dem alle sammen. En
utrolig omsorgsfuld og hjælpsom lille dreng, der har øje for sine søskende, og
gerne deler både af legetøj og mad.
 |
| Joshua klar til tandbørstning |
Winnie og Fred
Disse 2 børn er ikke blot babyhjems
søskende, men kommer fra den samme familie og har de samme forældre. Fred var
den første af de 2 der kom på babyhjemmet. Dengang var han 9 måneder. Deres mor
levede et hårdt og barsk liv, med druk og mange forskellige mænd. Dette har
gjort, at både moderen, og begge børn er HIV-smittede. Faderen til børnene
boede ikke i hjemmet, og de har aldrig haft nogen kontakt til ham.
UCCs klinik deler gratis medicin ud til
HIV-smittede, og her mødte de Winnie og Fred og deres mor. De fik desuden en
snak med UCCs socialarbejder, og de fik snakket om den håbløse situation.
Herefter blev der snakket med børneforsorgen, og i 2011 kom Fred kom ud på
babyhjemmet. Han var i dårlig fysisk stand, og moderen viste ikke rigtig nogen
interesse for børnene. Et år senere kom Winnie også til babyhjemmet. Hun var
også underernæret, fejlernæret og syg. Ved sin ankoms var hun 4 år, men meget
lille af vækst, og kunne knapt gå. Hun virkede som en pige der havde mistet
håbet og troen på mennesker omkring hende. Nu er de 2 søskende forenet på
babyhjemmet, hvor de får den rette kost, og masser af omsorg og kærlighed, og
ikke mindst behandling for HIV. Winnie er vokset op, og blevet en bestemt lille
pige, der ved hvad hun vil have. Samtidig er hun også en helt lille mor, og
elsker at pusse om sine nye små søskende på
babyhjemmet. Især det sidste nye skud på stammen; baby David, får masser
af hendes opmærksomhed, omsorg nusseri. Fred er en frisk lille dreng, glad
vralter rundt med et kæmpe smil på læben. Og på trods af det snot der næsten
aldit hænger ud af næsen på ham, er han en rigtig lille charmetrold, der altid
bringer et smil frem på læben, og elsker at få en svingtur på legepladsens
gynge.
 |
| Herlige Winnie |
 |
| Line og fred fjoller |
Jeremiah
Da Jeremiah var ca. 3 år, var han med
sine forældre og en masse andre mennesker til et vækkelsesmøde. Pastoren, der
havde stået for mødet, fandt efter afslutningen, den lille dreng siddende alene
tilbage, da han var ved at rydde op. <manden tog drenge og gik rundt for at
finde hans forældre, men ingen ville kendes ved den lille fyr, og det hat
aldrig været muligt at finde hans familie. Jeremiah var for lille til at
fortælle noget om sig selv, og ingen kender derfor til hans baggrund. Han kom
til UCCs babyhjem, og har nu været der i flere år. Han er en frisk dreng, der
altid er klar på sjov og ballade, og elsker at løbe rundt i haven. Han går nu i
skole, men når han kommer hjem, er han klar til at lege, men også til at give
mammaerne en hjælpende hånd, med masser af omsorg, tager han sig rigtig godt af
sine små søskende.
 |
| Altid friske Jeramiah |
Docas
Denne lille prinsesse
er vokset op hos sin bedstemor, da hendes mor er psykisk syg. Myndighederne fik
kendskab til familien, og fandt ud af, at bedstemoderen egentlig ikke havde
overskud til at tage sig af den lille pige. Myndighederne kontaktede herefter
UCC og spurgte, om de vil tage sig af den lille pige. UCC var dog lidt
skeptisk, da Docas jo egentlig har en familie hun kan bo hos. Men
myndighedernes svar var blot, at hvis ikke UCC vil tage hende, så ville de
sende den lille pige et andet sted hen. UCC tog derfor imod den lille pige med
åbne arme, og hun blev inddraget i familien. Den lille pige var ved første
øjekast meget indelukket, og det var svært at få et smil frem i hendes ansigt. Kærligheden
fra mammaerne har fået hende til at blomstre, og hun er blevet en rigtig
nysgerrig lille pige. Hun vover sig nu selv rundt i haven på sine små ben, og
smiler til verden. En rigtig lille solstråle.
Yasin
Yasin er en af de få
børn på babyhjemmet, der faktisk har en familie. Men dette har langt fra kunnet
mærkes. En sponsor var en dag ude at besøge sit sponsorbarn, og fandt Yasin,
bror til sponsorbarnet, sidde helt alene, uden at få nogens opmærksomhed. Han
virkede meget skræmt og indelukket. De spurgte ind til den lille dreng, og
moderen havde bare sagt at han bare var sur. Men enhver kunne se, at det ikke
var det der var galt. De fandt ud af, at der ikke var nogen i familien der tog
sig af den lille dreng, og at han bare dagen lang sad alene for sig selv.
Familien havde næsten ikke råd til mad, og Yasin var derfor både underernæret
og meget omsorgssvigtet. Det blev besluttet, at det vil være bedst for alle,
hvis Yasin kom med på babyhjemmet, og dette skete så her i sommeren 2013. Yasin
er en meget indelukket fyr, og man kan se hvordan håbet er slukket i hans små
brune øjne. Han er meget krumrygget, og kan hverken gå eller tale. Selv om
Yasin stadig har det rigtig svært, så har han alligevel gjort fremskridt i de
sidste måneder på babyhjemmet. Giver man ham en hjælpende hånd, kan han nu gå
en tur rundt i haven, og nyder solskinnet. Man kan nu også være heldig at få
øjenkontakt med ham, og han bruger sine små hænder til at gribe fat i
forskellige ting omkring sig. Det bekymrede udtryk i hans ansigt og øjne,
sidder stadig fastprintet, men hans nysgerrighed for verden omkring ham, viser
at håbet spirer i ham.
 |
| Lille søde Yasin |
David
Lille baby David blev en tidlig morgen i starten af september
fundet i en rendesten ved siden af nogle toiletter. Det formodes, at moderen
har haft planer om at drukne det lille barn i toilettet, men har fortrudt, og
derfor valgt at ligge ham i rendestenen, i håbet om at nogle ville finde ham.
Heldigvis var der et barmhjertigt menneske der fandt ham, og tog ham med, og
det blev, gennem de mange processer der altid er, besluttet, at han kunne komme
ud til babyhjemmet. Den lille fyr var kun 3 måneder da han ankom til sit nye
hjem. Han havde udslet på kinderne, og det ene øje havde han svært ved at åbne.
Kærlighed og omsorg fra de mange mammaer på babyhjemmet, er guld værd for alle
børnene på babyhjemmet, og bestemt også for David. Desværre bøvler han stadig
med et dårligt øje, men han pludrer og smiler som en rigtig lille baby, og man
kan se ham vokse, og mærke livsgnisten i ham spire for hver dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar