Sundhed, snobrød og sundhedsklinik

”Spis mindst 600 g. frugt/grønt om dagen. Varier din mad. Spar på kulhydraterne. Drik rigeligt med vand. Undgå for meget sukker”. Vi er vant til i Danmark, at blive bombarderet med regler for, hvordan vi skal leve sundt, hvad vi må, og hvad vi ikke må spise. Men i Uganda er det helt anderledes. Der er langt fra den samme folkeoplysning om sundhed, som vi kender til i Danmark. Mad er mad, og så længe det kan spises, så må det være godt. Ordene ”sundt, groft og varierende kost”, virker ikke til at være en del af deres ordbog. Men hvor skulle de også vide det fra?

”Gates of Happines Ministries Uganda”, er en nyoprettet organisation i Kyanamukaaka, nær Kamuzinda hvor vi bor. Som de selv udtrykker det, ønsker de, at bringe den tabte glæde tilbage det lokale folk. Især fattige og forældreløse børn, står deres hjerte meget nært. Direktøren for organisationen hedder Alengo John, og arbejder på kontoret på det lokale lægehus. Formanden er Herbert, lærer på Cornerstone skole, hvor vi underviser. De forsøger at lære børnene forskellige færdigheder, så børnene kan tjene lidt penge, og derved få råd til at gå i skole. Organisationen er kun godt 6 måneder gammel, men hjælper nu godt 30 børn, de fleste under 14 år, som gerne samles hver lørdag. Indtil videre har de lært børnene at lave forskellige smykker af papir, samt at lave håndsæbe af bl.a. urter.

Medlemmerne af bestyrelsen af Gates of Happines

 Da jeg stadig var i Danmark, blev jeg spurgt af Herbert, om jeg havde lyst til at lære dem om sundere brød, og hvordan de kunne bage det. En spændende udfordring, som jeg sagde ja til, uden rigtig helt at vide hvad jeg gik ind til. Til min glæde, havde mine rejsekammerater samme lyst som mig, til at hjælpe denne organisation, og da vi ankom til Uganda, fik vi aftalt en dag, hvor workshoppen skulle afholdes. Denne dag fandt sted i lørdags.

Vores fine plakater - klar til foredrag 

Foredraget og workshoppen kom først og fremmest til at handle om sund mad, og herunder bl.a. brød. Vi forsøgte at give dem noget meget basal viden om kulhydrater, fedt og proteiner, og hvordan en sund sammensætning af disse burde være. Desuden snakkede vi lidt om vigtige vitaminer, og lagde vægt på en varieret kost. Her i Uganda, spiser de et meget stort varmt måltid mad til middag. Et måltid, der ofte ligner det fra dagen før. Variationen kan ligge mellem ris og bønner, porcho og bønner eller matooke og bønner (dette er dog ret dyrt for tiden pga. mangel på regn). Kød er heller ikke billigt, og fås derfor kun til særlige lejligheder. Sommetider kan grøntsager, såsom tomater og kål, finde vej til deres tallerken, men de udgør en meget lille procentdel. Vi forsøgte derfor, at lære dem vigtigheden af en varieret kost og hvordan man kunne reduceret indholdet af de utrolig mange kulhydrater, som de indtager.

Foredrag - det foregik i kirken

 Selv om der ikke findes én eneste Mc Donalds her i Uganda, så forstår de virkelig hvordan man frituresteger. Mange ugandere bruger utrolig meget olie i deres madlavning. Vi forsøgte derfor også at lære dem lidt om olie, hvor usundt det er i store mænger, især når det bliver varmet op, og hvilken skade det kan gøre på ens krop.

Vi serverede hjemmeb(r)agt rugbrød
De synes det var lidt underligt,
og spurgte om der ikke skule noget mere sukker i.. (;

 Vi er langt fra eksperter på dette område, men selv en helt basal viden om sund mad, er mere end hvad de kender til. Bare at fortælle dem, at 3 teske fuld sukker i sin te hver dag, ikke er sundt, overraskede dem.

Efter foredraget, var det tid til den mere praktiske del. Og hvad gør man, når man blot har et bål til rådighed? Man laver selvfølgelig SNOBRØD! (: En ting som de aldrig havde prøvet før. Sammen med børnene og de voksne (der var mindst lige så interresserede), gik vi først i gang med at lave dejen. Som mange andre steder i verden, er det kun lyst brød der kan købes her i Uganda. Tilmed smager det utrolig sødt, som om der er tilsat ekstra meget sukker. I det hele taget, går de meget ind for at deres mad skal smage meget sødt! Da vi lavede dejen, fosøgte vi derfor at lære dem, at lave brød med kun en smule sukker. Desuden lærte vi dem, hvordan man bl.a. kan tilsætte revet gulerod, knuste g-nuts eller sesamfrø, for at gøre brødet sundere. Varianter de aldrig havde set før!

Der skrælles gulerødder
De var meget fascinerede af vores skræller og vores rivejern

Opskriften følges meget nøje

Et par af de søde børn (:

Vi fik tændt bål, sat brødet på pinde og fundet en ægte lejrbålsstemning frem. Jeg er gammel spejder, så det var helt nostalgisk at sidde her midt i Afrika og bage snobrød! Og jeg må sige, jeg har aldrig bagt et bedre snobrød end her! Alt bliver bare bedre her i Afrika(;

I dagens anledning, havde vi medbragt ketchup og marmelade, som de kunne få til deres hjemmebagte brød. De fleste havde aldrig før i deres liv smagt marmelade. Men det blev et hit(;

Bålhygge ! (:

For at være ærlig, så har jeg aldrig smagt så lækre snobrød!
Alt er bare bedre i Afrika (;

Mmm.. (:

Børnene sang for os, og den lokale politimester kom forbi,
for at sikre sig at alt foregik som det skulle (:

Efter at børnene havde brugt dejen op, og fyldt en pose med ekstra brød, var det tid til at spadsere hjem til John, hvor hans kone havde forberedt frokost til os. Et festmåltid med ris, poscho, matooke, bønnesovs, kød og forskellige grøntsager. Super lækkert. Men at omvende en afrikaner, fra at spise kæmpe portioner, når de får sådan en masse lækre ting serveret, tager vidst mere end en enkelt dag(;

Efter at vi var blevet propmætte af alt den lækre lokale afrikanske mad, fik vi en rundvisning på lægehuset, hvor John arbejder. En stor kontrast til det kliniske miljø vi kender fra Danmark! Billerder siger vidst mere end ord:

Sygeplejersken på lægens kontor

Tandlægestolen..

John og jeg i medicin-rummet

En lidt hård hospitalsseng..

På rundtur i lægeklikken.
Her er de ved at få istandsat en operationsstue..

Fødestuen ...

 En lang og indholdsrig dag var nu ovre. Det var vildt spændende, og ikke mindst udfordrende, at lære afrikanerne bare en lille smule om sundhed og mad. For som vi har vores spisevaner og normer i Danmark, så har de selvfølgelig også deres her. Men det var utrolig spændende at mærke deres interesse for at lære nyt om emnet. Og mange gange overraskende, hvor lidt de mange gange egentlig vidste, om det de hver dag kommer i maven! Glæden over dagen var gensidig, og det er allerede aftalt, at vi skal mødes igen senere på efteråret. Kan man være andet end glad for sådan en skøn dag, i dejligt selskab! 

En flok af børnene fra organisationen,
sammen med bestyrelsen og de hvide mzunguer