It´s time for P.E. guys ! (:

”Is it time for P.E. now?” (P.E. = Psysical education = Idræt) spørger eleverne ofte på Cornerstone. De elsker virkelig idræt, trods det faktum, at der kun er meget lidt sport over deres idrætstimer, men at de mere består af sanglege med fagter. Dvs., at det lige så meget er gymnastik for stemmebåndet som for kroppen. Men de holder virkelig af, når de kan komme ud at røre sig en smule, hvilket jo er super skønt. Skal de dyrke en sportsgren, har de primært to at vælge imellem; fodbold og netball. Dette er tilmed ofte kønsopdelt, så fodbold er blevet en drengesport og netball en pigesport. Simpelt sagt, er netball en blanding af håndbold og basketball. Selv om de elsker disse to sportsgrene, så bliver idrætstimerne sjældent brugt på dem. Hvilket er enormt ærgerligt! Hvordan kompenserer vi for det? Vi arrangerer da en sportsdag! Så med Jacob i spidsen fik vi stablet en fodboldturnering og en netballturnering på benene. Med 4 piger og en dreng, må han jo hellere lede sådan en dag (;

En onsdag i sidste måned var derfor i sportens tegn. Hver klasse stillede med et fodboldhold og et netballhold, og så var der ellers lagt an til klasseturneringer for klasserne P1 til P7. De små klasser mod hinanden og de store klasser mod hinanden, og til sidst en samlet vinder. En smule uretfærdigt for de mindste, men der skulle jo findes en vinder. Og vinderklassen endte alligevel overraskende! Der blev løbet, svedt og heppet på de 2 baner, og man kunne se at børnene nød at have nogle timer væk fra bøger og lektier! Og mindst lige så sjovt var det for os, at lave noget sjov og spas med dem(;

Fodboldkampen er i gang;
Drengene med bluser mod drengene uden bluser

Nogle mente de havde bedre overblik over banen oppe fra træerne(:

Der blev kæmpet hårdt fra alle aldre, og dagen endte med en sejr til P4 som dagens vinder! De stolte elever nød deres sejr mens de modtag deres bolsjer og diplom(:

Klassedyst i netball

Det sidste punkt på dagen var finalen i fodbold. Alle kæmpede fantastisk for deres klasse, og gjorde en stor indsats. Til slut stod det dog klart, at P7 var de bedste, og de modtog glad og stolt deres præmier(: 

Det stolte vinderhold fra P7

Dagen var dog ikke helt slut endnu, for hvad er en sportsdag på skolen, uden at lærerne også viser hvad de kan? Vi fik mikset et læreteam af afrikanere og mzunguer, og vi stod klar til at møde vores modstandere. Opbakningen fra sidelinjen var stor, og det var virkelig rart at se, hvordan både elever og lærere nød en dag, hvor barriererne mellem dem var en smule lavere, og hvor hierarkiet ikke var så tydeligt. Herligt! 

The teachers team are ready! 

Vi lærere kæmpede alt hvad vi kunne på den sandede bane, men måtte erkende, at P7 klart var bedst! Øv øv (; Til os mzunguers forsvar vil jeg da lige nævne, at kampen foregik i bare tæer på en sandet bane fyldt med småsten. Her må afrikanerne helt klart have haft en fordel! Mine fødder havde det i hvert fald ikke helt godt bagefter (; Med en fortjent sejr til P7 var en super herlig sportsdag på Cornerstone School slut.

Som målmand fik man stor opbakning (;

Dagens glade vindere (:

Helt slut var det nok ikke , for en ny turnering stod for døren. Jacob havde nemlig fået arrangeret en turnering mod den skole som han, Line og Mathilde underviser på. Det betød at der nu var skoledyst! At finde en passende dag, og få svar i tide fra de forskellige skoler var dog en kamp i sig selv. Men til sidst lykkedes det, og lørdag d. 9 november afholdt vi fodboldturnering og netballturnering mellem Cornerstone School og Pastor Fred School. Turneringen foregik på Cornerstone school og Jacob havde sammen med Pastor Fred arrangeret transport af de spillende elever fra den ene skole til den anden. Det hele forgik selvfølgelig på afrikansk manér, hvilket betød, at de __ elever og lærere ankom siddende og stående på ladvogn(; Endnu mere afrikansk var det, at de selvfølgelig var 1½ time forsinket (; What to do.. This is Africa! (; Cornerstone havde kridtet banen klar; Dvs. lavet mållinjer, midterlinjer osv. med lyst sand, oven på den mørke jordbane. Ingen af os kender reglerne til fulde i netball, så det overlod vi fuldt ud til teacher Pauline fra Cornerstone School og teacher Penelope fra Pastor Fred School. Vi bidrog i stedet med hvad vi kunne, og stod og klappede, hoppede, heppede og sang med de andre elever ude på sidelinjen. Det var en helt fantastisk oplevelse! Det var så skønt at se hvordan eleverne gik op idet og virkelig kæmpede for deres skole, både inden- og udenfor banen! Og var der mål, hoppede vi alle op og ned og gav selvfølgelig hinanden ”high-five” og knus(:  Sikke en herlig stemning! Ja, og vi fik hoppet og krammet en helt del på Cornerstones banehalvdel, for efter 4 x 7,5 minutters spilletid, var stillingen 10-0 til Cornerstone (: Hip hip hurra, I kan tro vi var glade, og søde Betty fra P6 blev ved med at sige: ”I am so happy today!” (:

Der kæmpes!

Der heppes fra sidelinjen

Både Cornerstone og Pastor Fred kæmpede alt hvad de kunne

MÅL!! (:

De glade netball vindere fra Cornerstone

Turen gik herefter til fodboldbanen. Cornerstone har egentlig deres egen lille fodboldbane, men den var ikke god nok til P7 drengene. Det var selvfølgelig dem der skulle spille, da de jo havde vundet den første turnering vi afholdt. Vi var lidt i tidsnød, da Pastor Fred school havde været så forsinket. Men sportsdagen var en stor dag for P7 drengene på Cornerstone, så tingene skulle selvfølgelig gå ordentligt til. Så vi tog turen til landsbyens fodboldbane, der lå et stykke længere væk. Og trods besværet giver jeg drengene ret; banen her var ti gange bedre; både større og så var der græs, frem for jordbanen på Cornerstone(; Med Jacob som dommer blev kampen skudt i gang, og de næste 2 x 20 min. var fyldt med spænding. Drengene kæmpede, svedte og løb alt hvad de kunne for deres skole, og det var fantastik at se deres gejst. Samtidig med at deres træner/lærer stod på sidelinjen og trippede og råbte, som til en normal dansk fodboldkamp(; Vi fandt igen vores rette plads bag ved målene, hvor vi heppede højlydt. Vi holdt selvfølgelig med hver vores egen skole; Line og Mathilde med Pastor Fred og Sarah og jeg med Cornerstone, mens Jacob jo udefra måtte fremstå neutral som dommer. Der opstod en helt kamp uden for banen også, om hvem der kunne heppe højest. Vi hoppede, grinte og sang, og det var virkelig super skønt! Det var tilmed ikke dårlige heppesange, som man ofte hører i Danmark, men deres heppesange var lovsange hvor de takkede og priste Gud. Flere gange sagde de også, at vi skulle huske at bede for, at de ville klare det godt og vinde! De har virkelig Gud med i alt! Det er fantastisk at opleve, og samtidig meget tankevækkende!

Men ja, vi fik skreget og heppet og sunget, og med slutstillingen 3-1 måtte vi igen hylde Cornerstone School, og ønske dem tillykke med sejren! Hurra hurra for min skønne skole! Så bliver man lidt stolt (: Slutfløjtet lød, og vi løb ind på banen og fejrede vores spillere(: Søde Betty kom igen: ”I am so happy today”.

De glade vindere i netball og fodbold fra Cornerstone (:

Pastor Fred School med deres 2. plads medaljer (:

Det var desværre ikke alle der var så glade, for der er ikke en vinder, uden at der også er en taber. De er kun børn, og vi havde håbet, at de to skoler ville vinde en kamp hver. Sådan blev det desværre ikke, og nogle af eleverne fra Pastor Fred School måtte desværre trøstes en smule bagefter.

De fik desværre ikke en sejr, men fik i stedet lov til at køre hjem igen. Det lyder formentligt ikke af meget. Men en køretur for en lille afrikaner, kan være en oplevelse i sig selv, da det kun er få der har forældre der ejer en bil. Kamuzinda er placeret mellem de to skoler, hvilket gjorde det muligt, at vi kunne hoppe med på ladvognen, og køre med. 

Ladvognen er læsset, og vi er klar til at sætte kursen hjemad

Vi har ofte snakket om, at vi gerne vil have en sådan tur, men efter turen kan det konstateres, at det langt fra var en behagelig oplevelse! Især den første halvdel, der bestod af hullede og smalle grusveje. Mange afrikanere ser så afslappede ud, når de sidder der på kanten af ladet, og bilen suser afsted. Vi brugte alt vores energi på at holde fast, og måtte ind i mellem sætte os ned på selve ladet, når det hele blev lidt for vildt for os mzunguer(; Men en rigtig sjov oplevelse var det (:

Solen var ved at gå ned, og en super herlig dag var ved at være slut. Det var virkelig fantastisk at være med til at give dem denne eftermiddag. Fri fra skole og pligter derhjemme, og i stedet en dag fyldt med sport som de holder så meget af! Stemningen var i top, både inden- og udenfor banen, hvilket også kunne mærkes i min hals og på min stemme om aftenen(; En fantastisk oplevelse med masser af smil, grin og sammenhold og jeg kunne slutte dagen af med at citere søde Betty: ”I am so happy today!” (:

Thumbs up for en herlig dag