Gyebaleko mzungu hands

Lørdag var det igen tid til markarbejde for Sara og jeg. Hvor mange gange mon der skal til, for at de tror lidt mere på, at vi godt kan finde ud af det – eller at vi i hvert fald forsøger på det? Der var i hvert fald en del der fik sig et godt grin i lørdags! Men det er nok heller ikke lige hver dag der kommer 2 mzungu piger forbi, laaaaangt ude på landet, og leger farmere.. (;

Der var en ret flot udsigt fra marken 

 Denne gang var det Herbert, en af vores lærekollegaer fra Cornerstone School, som vi havde lovet at hjælpe. Han købte i sommers et stykke jord, og nu var det tid til at få det ryddet og gjort klar til plantning. Det var et ret stort stykke jord han havde købt, når man tænker på, at det hele skal gennemarbejdes og dyrkes med håndkraft..! Jeg spurgte ham hvor stort det egentlig var. Han forklarede, at det vidste han virkelig ikke.. For det meste er det kun i de store byer, at de måler arealerne op, og ikke blot sådan nogle, i den sammenhæng, små stykker land. Vil man købe et stykke jord, tager man ud og ser på det, sammen med ham der vil sælge, og så bliver man enige om en pris, alt efter hvad øjnene bedømmer.. (;

Så var det bare med at komme igang (;

Apropos øjne, så kan enhver situation jo kan altid ses fra flere sider. Vores kære hænder har deres helt egen historie at fortælle om denne herlige dag:

Det startede med at være en dejlig morgen, men så skulle vi til at arbejde – virkelig arbejde. Sarah og Heidi fik hver en rigtig afrikansk ”hjemmelavet” hakke i hånden, og Herbert viste os nu, hvordan vi først skulle grave de små træer/store planter/grene og ukrudt op. Alt efter hvordan man nu ser på det(;

Det varede ikke længe inden Sarahs hænder og vi selv var enige om, at dette gav sved på panden.. pyh ha. Det var heldigvis en smule overskyet den dag, ellers ville det have været helt ulideligt! Det skal dog også med, at selv om det var ret hårdt – ok virkelig hårdt – så var det vildt sjov! (:

Skaftet på hakken, som vi kære hænder skulle holde om, var fyldt med knaster. Hver gang vi tog et tag, gled vores hænder over skaftet, og vi fik flere og flere vabler på fingrene. Nogle gik der hul på, andre forblev bare store og væskefyldte. Når Herbert så på os, grinede han lidt og tænkte formentligt mzungu mzungu.. Men havde samtidig også medlidenhed for os, som alle afrikanere har det, når de siger sorry, sorry, for selv den mindste ting. Men vi er ikke sådan nogle hænder, der bare giver op, så vi blev ved med at hakke trods smerten.

Herbert med sin afrikanske hakke

Gyebaleko (= well done)
Så var det største ukrudt fjernet

Herefter var det tid til at grave huller. Herbert havde besluttet at plante passionsfrugter, og til disse træer skulle der bruges en masse huller. Yeah.. huller.. (; Så det var frem med hakken igen. Vi hakkede og hakkede og trods varmen, og det faktum, at det gik op af bakke, havde vi det virkelig sjovt! 

2 mzunguer på arbejde

Da Herbert overraskede os med en frisk mango, fik de 2 mzunguer et endnu større smil på læben. For med en ørken i munden, efter at have medbragt alt alt for lidt vand, faldt mangoen i virkelig god jord! Den bedste mango ever her i Uganda(: Det er som om alting smager bedre, når det nydes frisk i naturen. Og måske også fordi det var så tiltrængt(;

Vi NYDER en frisk saftig mango

Det var dejligt for os hænder lige at få en pause, men det var som om situationen bagefter ikke var bedre; vores kære hænder med både sprækkede og væskefyldte vabler, var nu smurt ind i klistret mangosaft. Mmm. Og endnu bedre; nu skulle vi stikke dem ned i jorden, for nu skulle der plantes kaffeplanter ind mellem passionsfrugterne. Herbert havde fået skrabet penge sammen til 30 planter, så disse skulle nu plantes med 10 fods mellemrum. Så med en pind på ca. 10 fod, gik de 3 hårdtarbejdende mennesker nu i gang med at måle og grave flere huller(; Stakkels os små hænder.. Ikke nok med det, skulle planterne beskyttes mod solen. Og ja, selv om palmeblade ser flotte og eksotiske ud, så stikker de virkelig.. Men hvad gør man ikke for de små planter.. Kombinationen var altså: vabelfyldte og lidt sprækkede hænder + mangosaft + jord + stikkende palmeblade =  knap så herlig blanding.. 

Kaffeplanterne dækkes til med palmeblade

En lille fin kaffeplante er nu klar til at gro

Det var altså en rigtig dejlig følelse, da vi til sidst skulle hente vand fra det lille vandhul, for at vande de kære små kaffeplanter, i den meget meget meget tørre jord! Her fik vi forskræmte hænder endelig for første gang mulighed for at vaske os, så både mangosaft og jord flød ud i det kolde vand. Det var en dejlig følelse at blive bare en lille smule ren igen.

Denne renhedsfølelse varede dog ikke længe. For efter 3 timers arbejde, sluttede vi af med en dejlig saftig ananas. Mmm, de 2 mzunguer var rigtig glade. Vi hænder måtte til gengæld ofre os igen, og nu smøres ind i ananassaft..

Ok, så var det vidst nok selvmedlidenhed for denne gang..(; Sarah og jeg vil gere være ærlige at sige, at det faktisk havde været en ret hårdt arbejdsdag. Men endnu mere enige om, at det samtidig havde være en super sjov og herlig dag! Afrikanere er nogle virkelig herlige mennesker! (: Og kæmpe stor respekt for det hårde arbejde de hver dag kæmper med på deres marker! Virkelig respekt for dem!

Herbert var meget taknemmelig for vores arbejde. Og ja, selv om der var mange der kom forbi i løbet og dagen, og grinede af os. Og ja, bare blev stående og kiggede og grinede. Så var Sarah og jeg enige om, at vi havde gjort et godt stykke arbejde, og kunne give hinanden en Gyberligko high-five(; Heldigvis var Herbert enig – det sagde han det i hvert fald (: Selv om vores kære hænder ikke havde det helt godt bagefter, så var de et rigtig godt bevis til Mathilde, Line og Jacob på, at vi havde lavet noget denne dag(;

Endnu en herlig dag i smukke Afrika (: