fredag den 30. august 2013

Hverdagsglimt


Undervisning, børnepasning på babyhjemmet og søndagsskole, er de 3 mest centrale opgaver vi har her i Uganda. Men da skolen holder ferie indtil d. 9 september, er hverdagen hernede ikke rigtigt begyndt endnu. Det betyder dog ikke at vi intet har at lave – tvært i mod! Tiden flyver afsted.
Vi er så småt begyndt på babyhjemmet, hvor vi for tiden alle 5 er mandag, onsdag og fredag.  Her leges, hygges, gives omsorg, knus, og smil på læben. De har alle en barsk historie og baggrund, og har egentlig blot brug for at mærke at de er elsket og at der er nogle der vil tilbringe tid med dem. Og kan man blive andet end glad for at være sammen med så skønne børn? Dog også utrolig træt, for de er fyldt med energi! (;
Henry, Miracle og jeg byggede et kæmpe tårn i lego (:

Når børnene er lagt i seng for middagslur, er vi igen på farten. Da vi altid kommer forbi Masaka når vi skal hjem, har vores vej i denne ug ofte krydset de mere internationale caféer, som Plot 99, og den danske Café Frikadellen. Her er der mulighed for (meget langsomt) internet, og lidt vestligt mad. Hver fredag aften holdes der barbecue night, hvor der tændes op i grillen, og serveres 3 retter mad i den hyggelige have. En skøn aften, der er svær at gå glip af(;

Barbecue night på frikadellen (:
Selv om man bor i en lerhytte, så er det da den selvfølge at man har en mobiltelefon. Det synes i hvert fald at være Ugandernes indstilling. Stort set alle du møder har en telefon, og tilmed med internet, så de kan chatte på facebook osv. Mobiler kan købes for, som f.eks. en gammel nokia model, kan nemt købes for 250 kr. De har ikke samme abonnement system som vi kender det i Danmark, men skal blot registrere deres telefon hos et selskab, og herefer kan de blot købe skrabelodder med taletid og til internetbrug. I Danmark startede vi med store telefoner med drejeskive, gik over til telefoner med taster, så mobiltelefoner, og nu smartphones med internet. Men det er som om afrikanerne hopper hele udviklingen over, og springer direkte hen til telefoner med internet. Tankevækkende!
Jacob forsøger at få mobildækning
- det kan godt være noget af et projekt
Griseskrig og grynten, ud med lommelygte om natten, blod sved (og tårer) – jeps vi har været vidne til griseslagtning!
Vi havde hørt noget om, at der måske skulle slagtes et par grise i nat. Jacob vågnede af en masse griseskrig, vækkede Sarah og jeg, og kl. 4:30 listede vi med vores små pandelamper ud af døren, for at se hvad der foregik. Hvilket syn der mødte os: 2 baljer over bål med kogende vand, og en gris uden hoved! Føj, så vågnede man lige op. Selv om jeg kommer fra landet, og da har set en høne eller to miste livet, så skulle der alligevel lige synkes en ekstra gang ved dette syn. De hældte forsigtigt kogende vand over grisen, og skrabte huden af den. Inden længe, var det tid til at hente det næste ”offer”. De 2 mænd fik en snor rund om snuden på den stakkels gris, lad os kalde den Pjok, og den gik den tung vej af dødsgangen hen til slagtehuset. Uden at gå for meget i detaljer, så fik den uskyldige gris et ordetligt slag i hovedet med en økse, så den besvimede, og så begyndte de ellers at skære hovedet af den! Tænk at en gris stadig kan grynte og sige halvvejs øf, selv om den har mistet hovedet! Vi synes nu vi havde set mere end rigeligt denne nat, og listede igen i seng, med tanken om, at vi i aften måske skal spise lille Pjok til barbecue night på Frikadellen.. Måske man burde blive vegetar.. og dog ikke (;
Stakkels Pjok mistede hovedet..
Lidt glimt fra livet i Uganda:
Vi bager banankage - mums ! (:
Halle og Tinna vasker tøj.
Tænk en pige på 4 år bliver sat til at  vaske tøj!
På marked med min ven Herbert
Tøjvask i hånden - behøver jeg sige mere..
Prædiken i kirken kan være lang, så Tinna brugte tiden på at tegne på min hånd.
Fra venstre: Enog, Halle, Solmon, mig og Tinna (;
Ellers er livet i Afrika skønt, og jeg nyder at være tilbage! Man skal lige tilbage i deres tankgang igen; Hvad vi ikke når i dag, det når vi i morgen. Tålmodigheden bliver altså ofte sat på prøve. Det gælder også internettet her på caféerne i byen. Ville ønske jeg kunne vise en masse glimt herfra, men det må desværre vente lidt endnu! Men jeg fik da en smule med denne gang. 
Håber alt er godt i Danmark! Her er regntiden udskudt lidt endnu, og vi nyder de varme sommerdage. Dog bliver man fuldstændig støvet til så snart man går uden for en dør, da alt hernede er så tørt. Så på afrikanernes vegne ønsker vi snart lidt regn.
Nu vil vi nyde endnu en barbecue night i Masaka i selskab med hele vores afrikanske familie – livet i Uganda er bestemt ikke dårligt! (: 
Solnedgang fra haven!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar