Introtur i nærområdet

Det første døgn i Uganda stod i introens tegn. Dagen startede med en guidet rundtur på farmen med Pontiano og derefter til Kamuzinda Victory Church. Og som Pontianos datter Tinna sagde sidst: ”Welcome to your church”.

Herefter steg spændingen i min mave, da vi nu satte kursen mod Cornerstone School. Undervisningen var virkelig det jeg havde været mest skrækslagen for inden jeg tog herned første gang, men skolen endte med at blive noget af det jeg holdt allermest af hernede. Var derfor utrolig spændt på at komme tilbage. Gensynet kunne ikke være bedre, da jeg blev mødt af 2 af de søde lærere med masser af smil og knus og hvad skal jeg sige; GESYNSGLÆDE! Endnu bedre blev det, da elverne fra P6 og P7 stak hoveder ud af vinduerne smilede og vinkede og råbte ”Heidi”. Kan man være andet end glad? Desværre var det kun disse to klasser der var på skolen, da resten har ferie i denne tid. Kunne ikke andet end at smile da vi desværre hurtigt måtte køre derfra igen, og glæder mig simpelthen sådan til at komme tilbage til dem alle sammen!

Vi satte nu kursen mod Pastor Fred school, hvor 3 af mine rejsekammerater skal undervise. Paster fred er en mand af mange ord. Som man siger; ”Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med”. Han brænder for troen på Gud og Jesus, og holdt en hel prædiken for os. Han var heller ikke bange for at spørge ind til vores tro og spurgte bl.a. pludselig ”Hvor ofte går du i kirke?”. Lidt dårlig samvittighed skyllede ind over mig på dette tidspunkt. Det er så fedt at mærke så stor en entusiasme og brændende kærlighed for at dele troen på Gud. Der er ingen facade, og der lægges ikke skjul på noget! En ting jeg beundrer afrikanerne for!

Det skal da også lige med, at vi her fandt ud af, at vi er kommet lige i regntidens begyndelse, da det pludseligt blev kold og begyndte at regne. Ja Afrika er andet end sol og sommer(; Men man kan virkelig også mærke hvor meget de har brug for regnen hernede – alt er simpelthen så tørt og mange planter er desværre gået ud. Som Pontiano sagde: ”Denne tørke periode kan sammenlignes med jeres vinter. Alting går i stå, men heldigvis kommer der gang i det meste igen, når bare regnen kommer i tide. Og vi har virkelig brug for den nu”. Så selv om man forestiller sig en brændende sol i Uganda, og da også ønsker det når man kommer herned fra kolde Danmark, så håber jeg alligevel for dem de snart for en masse regn til at sætte gang i væksten!

Turen gik nu videre til Masaka, hvor første stop var Cafe Frikadellen. Endnu engang gensynsglæde med knus fra den søde servitrice Agnes. Vi fik serveret et lækkert måltid mad inden turen gik videre mod Babyhjemmet. Endnu engang med spænding i maven trådte jeg ind af porten, og glæde strømmede igen over mig ved gensynet med smil og knus fra både mammaere og børnene. Desværre er der 5 af børnene der ikke længere er der, fordi de enten er blevet adopteret væk eller er kommet tilbage til deres familier, der nu har mod på og/eller råd til, at tage sig af dem igen. Så der var virkelig nogle ansigter jeg savnede at se. Men samtidig også 2 nye små ansigter jeg glæder mig til at tilbringe mere tid med! Det var simpelthen så skønt at løbe rundt og lege med dem igen, og se og høre de små smile og grine igen! Hvad skal jeg sige; GENSYNSGLÆDE!

Herefter var turen mere praktisk orienteret, såsom apotekbesøg for at få fat i malariapiller, handle ind i Smartshoppers, få købt simkort og forbi grøntsagsmarkedet. Kl. var over 6 inden vi var hjemme, men hvilken fantastisk dag det havde været! At møde alle de skønne mennesker igen bekræfter mig blot i hvor godt det er at være tilbage!

Aftenen blev brugt på afslapning og til at fordøje og reflektere over alle de nye indtryk og gensynet. Roen blev dog afbrudt, da en mus pludselig spænede over gulvet. Edderkopper og insekter gør mig intet, men hvis der er noget der kan få mig op på stolen at stå og skrige, så er det mus! Føj det var klamt! Heldigvis er vi dog forskellige, så godt jeg havde de andre, der med en kreativ løsning af en gryde, en bradepande, en fluesmækker og en glasplade fik fanget musen og fik den ud. Så skal jeg nok tage mig af insekterne osv. når de viser sig (;

Bortset fra denne lille episode til sidst, så kunne jeg ikke andet end smile, da jeg gik til ro under mit myggenet. Fyldt af spænding, forventning og glæde ser jeg frem til de næste 4 måneder på mit nye afrikanske eventyr med mine nye 4 venner! Det er fantastisk at være tilbage og glæder mig til endnu flere fantastiske oplevelser i dette skønne land og med disse herlige mennesker! Smiler for mig selv – Uganda er herlig!! (:

- Beklager igen at nettet er så dårligt, at der desværre ingen billeder kommer med. Håber jeg snart får mulighed for at vise jer en masse indtryk fra dette fantastiske land! (: