GENSYNSGLÆDE!! (:

Det er så ufatteligt, surrealistisk og forstår det virkelig ikke, men sandt er det – jeg er tilbage i Uganda!! Wooow…! Et gensyn med et skønt land, fantastiske mennesker, dejlig mad – GENSYNSGLÆDE!!

Turen startede mandag d. 19 august kl. 18:12 på Vejle banegård, hvor jeg fik sagt godt farvel og på gensyn til familien. Herfra med tog til København, hvor jeg tilbragte de sidste timer på dansk jord med en veninde, og nød rugbrød og koldt vand fra hanen. Lidt hårdt var det dog at komme op midt om natten, for at blive hentet af min rejsekammerat Jacob og være i lufthavnen kl. 04:30.. Vi var nu alle 5 samlet, og vores rejse kunne nu rigtigt begynde! 

Fra venstre Mathilde, Sarah, Jacob, mig og Line.
I lufthavnen klar til vores nye eventyr

Først med fly 1,5 time fra København til Bruxelles, og derefter 3,5 times ventetid. Kl. 11.35 lettede vi igen og tilbragte nu 8,5 time i luften, inden vi landede i Kigali, Rwanda. Her skulle nogle passagerer af, et rengøringsteam shinede flyet op, og nye passagerer kom til. Har aldrig oplevet sådan en mellemlanding før.. Vi havde nu kun 3 kvarters flyvning foran os, og kl. 23 lokal tid (22 dansk tid) landede vi endelig i Uganda! Jeg har virkelig været spændt på denne rejse, men på en helt anden måde end sidst. Men da vi gik ned af trapperne og ud af flyet, og jeg mærkede vinden, duften og atmosfæren omkring mig, skyllede en glædesfølelse over mig, og jeg vidste, at det her virkelig var godt – det var lidt som at komme hjem (;

Udsigt fra flyet.
Solen ramte noget "glas/plastic" på flyet der gjorde at der blev
dannet en cirkel af regnbuens farver oven på skyerne,
 med skyggen af flyet i midten.
Lidt svært at se her, men vildt flot var det!

Vi fik ansøgt visum og langt om længe fundet vores bagage. Udenfor stod Pontiano og bød os velkommen – skønt med gensynsglæde og et ”Welcome back Motogabo” (velkommen tilbage afrikaner”) Sjovt (;

Med 4 personer på bagsædet, og 9 kufferter + håndbagage fordelt i bagagerummet og på taget af bilen satte vi kurs mod et nærliggende hotel hvor vi tilbragte natten, da det ikke er godt at køre lange ture hernede om natten.

Efter en overraskende god nats søvn under myggenet og med gøende hunde og pippende fugle uden for vinduet, var vi fyldt med spænding klar til en ny dag. Da Pontiano skulle til Kampala for at købe en ny ovn til volontørlejligheden, blev vi sendt med en taxa hjem. Det tog dog flere forsøg før den rette størrelse af bil og enighed om betaling indfandt sig, og det endte med han fik fat i en Matatu (minibus) til os. Den blev pakket godt og vi kørte afsted mod Kamuzinda Farm. 

På ejen krydsede vi Equator (:

Det var simpelthen så surrealistisk at køre på de røde grusveje igen, se boda bodaer (knallerter) overalt, høns og grise gå frit rundt, høre afrikanerne tale, og bare mærke kulturen helt tæt på igen! Det var også en helt speciel oplevelse at rejse sammen med nogle der var her for første gang, og bare sidde og lytte til hvordan de sugede alle de nye indtryk til sig og råbte ”se se” og knipsede løs med kameraet. En sjov fornemmelse at mærke hvordan man nu ser på afrika med andre øjne og ikke får det samme kulturchok som man gjorde første gang. Det ar spændende på en helt anden måde! Da vi ankom til Masaka vidste vores chauffører ikke længere hvor vi skulle hen, og jeg måtte guide os resten af vejen. Lidt sjovt at det pludselig var mig der kendte stedet bedst – men heldigvis kunne jeg da huske vejen (; Efter godt 5 timer var vi endelig fremme ved vores mål – Kamuzinda Farm! Her blev vi mødt at Mamma Halle og deres 4 børn. Fantastisk! Knus, masser af smil og søde ord = GENSYNSGLÆDE!!

Igen; det var så surrealistisk at være på farmen igen, og forstod det virkelig ikke da jeg stod udenfor og gik ind af døren til lejligheden. Børnene virkede mindre og lejligheden virkede større(; Var endda så heldig at få ”mit værelse” og ”min seng” igen, så det kunne jo ikke være bedre (:

Resten af dagen blev brugt på afslapning, en lille gåtur til Kamuzinda, og ellers bare til at forsøge at prøve at forstå, at vi er i Afrika!!

Selv om turen herned var lang, ja næsten 2 døgn, så er det det hele værd! Jeg har været fyldt af spænding over hvordan det mon vil blive at komme herned igen. Men for kort at opsummere, har jeg blot at sige; GENSYNSGLÆDE!! (: 

Tinna, Enog og jeg hygger i haven (:
- Jeps, det er klistermærker jeg er pyntet med (;

Ps. Nettet er desværre virkelig dårligt her på internetcaféerne, så det tager flere timer at lave et blogindlæg.. Men vil forsøge at få så mange billeder med som muligt. Ellers må i desværre nøjes med en del tekst, indtil nettet forhåbenligt bliver bedre engang.. Vi får i hvert fald afprøvet vores tålmodighed.. (;