Kirkebesøg og lækker afrikansk middag!

Søndag var vi til Gudstjeneste ved Pastor Vincent, der er leder af Cornerstone school, hvor vi underviser. Sang, bøn og prædiken er som altid det mest centrale i gudstjenesten. Mændene ved trommerne svedte som et vandfald mens de hamrede løs på de store skind og leverede en fantastisk rytme til forsangerne, der med en indlevelse med hele kroppen formåede at få hele kirkesalen med.

(undskylder på forhånd for den dårlige kvalitet af mange af billederne - det var en dag uden blitz)

De store trommer giver en fantastisk rytme og ægte afrikansk stemning!

Forsangerne  med stor indlevelse

Bøn og lovsang

Under bønnen går de alle ned på knæ og beder højt i munden på hinanden

Igen er hovedparten i kirken børn. I alt var vi ca. 50 mennesker samlet i det lille murstenslokale, hvoraf knap 20 af dem kunne kaldes for voksne. Da prædikenen skulle til at begynde blev jeg igen mindet om, at jeg sad i Afrika uden nogen form for mikrofon til præsten, da regnen pludselig slog så hårdt ned på det tynde bliktag, at man ingenting kunne høre. På en måde gjorde det jo ikke så meget for vores vedkommende, da vi jo alligevel ikke kunne forstå hvad han sagde. Alligevel var det dog dejligt, da det heldigvis hurtigt holdt op igen, og der var et venligt menneske der oversatte prædikenen for os. Pastor Vincent talte om livet som troede her på jorden, og hvordan vi har ansvar overfor hinanden og om at fortælle det gode budskab videre. Som mange andre i dette område i Uganda, så er han Born Again. Trosretningen ligger meget tæt op af den protestantiske. Born Agains tager blot bibelen meget mere bogstaveligt. Derfor var det også lidt hårdt at få slynget i hovedet, da de diskret fortalte, at de troede vi ville komme i helvede, når vi ikke var Born Agains.. Et sted i bibelen står der, at man skal genfødes. På engelsk kaldes det for Born Again, og de mener derfor det kun er dem som frelses.

Pastor Vincent prædiker

Vores to boda boda chauffører John og Josef (grøn og rød jakke) nød gudstjenesten.. (:

Der var selvfølgelig også afsat tid til, at vi skulle op foran i kirken og præsentere os, som altid når vi kommer nye steder. Da vi igen var tilbage ved de små bænke sagde præsten, at de nu ville synge en takkesang til Gud, og takke for at vi var iblandt dem. Det er virkelig stort gang på gang at opleve og mærke hvor stor pris de sætter på at vi kommer og blot er sammen med dem. Ubeskriveligt!

Skønne børn vinkede udenfor vinduet i kirken

Nicoline, Mathilde og Sofie sammen med nogle børn foran kirken

Efter ca. 3½ time, hvor ryg, bagdel og ben var godt ømme efter at have siddet på de små træbænke uden ryglæn, var gudstjenesten slut. Herefter var vi inviteret hjem til Pastor Vincent til middag. Her blev vi budt velkommen af hans kone og de af deres 10 børn der stadig bor hjemme. Ja de går ind for store familier hernede! Vi blev budt plads i den snart sammenfaldne sofa, og den ældste hjemmeboende datter Praise (der er elev i P6 på Cornerstone School) kom med en kop og balje, så vi kunne vaske vores hænder. Herefter var det også hende der bad en bøn og takkede for maden og for at vi var kommet på besøg. Vi fik nu serveret den lækreste afrikanske middag! Først fik vi 2 pakker af palmeblade, hvori der var henholdsvis en bønnesovs og kød med tynd sovs. I denne lille skål af palmeblade, man nu havde efter at have bundet den op, kunne man så tilføje krydret ris, matooke, spaghetti og kogte krydrede grøntsager. Mmm det var virkelig godt. Jeg er virkelig blevet vild med den afrikanske mad – især matooke. For dem der ikke har smagt det, vil jeg godt indrømme, at det godt kan lyde ret ulækkert med kogt most banan. Men det smager altså virkelig godt! (:

Den mindste af hans børn er 5 måneder, og var slet ikke til at stå for med sine store brune dådyrøjne. Hans kone gav mig den lille prinsesse, og det var lige før jeg fik lyst til at tage hende med mig.. (:

Samlet til skøn afrikansk middag!
Pastor Vincent, Josef, Nicoline og jeg spiste ved bordet, mens hans kone og børnene måtte tage plads på måtterne på gulvet. Endnu et billede på afrikansk kultur.. 

I disse poser af palmeblade var henholdsvis kød og bønnesovs - Mmm.. (:

Efter det skønne måltid var indtaget, varede det ikke længe inden der blev tændt for det lille fjernsyn og vi så hvordan Manchester United og Manchester City kæmpede på fodboldbanen. Eller vi fulgte ikke rigtig med den korte tid der var tilbage. Men Pastor Vincent og Josef, der som altid er med os på tur når vi skal rundt på boda boda, havde da øjnene fæstnet på skærmen ind i mellem. Det var helt som at være tilbage i Danmark hvor mange mænd driver søndagen af med en fodboldkamp i tv.. (:

Endnu engang var det Praise der kom med baljen så vi kunne vaske vores hænder, hende der tog alt maden og tallerkenerne af bordet og hende der fejede gulvet. Mange børn hernede er virkelig utroligt pligtopfyldende, og man mærker ingen klagen over deres opgaver. Det er helt indgroet i kulturen at børnene hjælper meget til i hjemmet. Helt anderledes end hvad man mange steder ser i Danmark, hvor bare det at sætte sin tallerken i opvaskemaskinen, kan synes urimeligt..

Efter endnu en dejlig dag i selskab med afrikanerne satte vi sammen med Josef kursen hjemad. Her blev de sidste timer af eftermiddagen brugt på at nyde soles stråler, der heldigvis stadigvæk finder vej hertil, selvom vi er midt i regntiden (: