Heidi i Uganda: En uge er nu gået

Efter en god nats søvn vågnede vi op i vores nye land! Da vi bor på en farm, så bliver vi hver dag vækket af hanerne der galer om kap. De starter dog utrolig tidligt, så man skal lige lære at ignorere det de første par timer(: Men Pontiano siger, at han bruger dem som vækkeur(:

Nicoline sammen med én af de haner der vækker os om morgenen .. (:

De første par dage er gået med rengøring, indflytning og småture rundt i nærområdet. Pontiano har også et gæstehus, som han lejer ud til forskellige mennesker, så ved siden af bor også en anden dansker, Marianne, og så har han tilmed også her den første uge, haft en dansker, Jenna, til at bo inde i sit eget hus. Så der har været to andre hvide mennesker, til at tage bare en lille smule af al den opmærksomhed fra én, som man får som hvid!

Udpakning..

Vi har bl.a. været en tur i Bukunda, der er den nærmeste lille by ca. 4 km væk, hvor vi fik handlet lidt mad ind i de små boder som nærmest alle uganderne har. Torsdag var vi med Pontiano i Masaka, som er en noget større by, der ligger ca. 25 km. væk. Her besøgte vi kort babyhjemmet, hvor vi skal hjælpe til. Her mødte vi også Ruth og Carsten, der ejer restauranten ”Café Frikadellen”, hvor vi kan få et dansk/europæisk/ikke afrikansk måltid, hvis vi trænger til det(:

Børnene fra landsbyen nyder at komme forbi for at lege(:

Her sammen med farmens søde hund Chester (:

Fredag tog vi selv en tur til Masaka, hvor vi forsøgte at huske på alt det vi havde fået at vide, og finde rundt i den nye by. Turen dertil er en helt oplevelse i sig selv. Først skal vi med Boda boda (knallert/motorcykel) fra Kamuzinda til Bukunda, og derefter med taxa til Masaka. Her kører taxaen først, når de mener der er nok mennesker med. Dvs. her kan man godt forvente en del ventetid;b Men efter et kvarter i stegende varme, kom vi afsted. I Masaka fik vi købt vores første afrikanske tøj, og oplevede den første smule regnvejr. Selv om det kun regnede en smule, og i meget kort tid, så tog alle deres ting ind i butikkerne, og det var som om de gik helt i stå. Men da vi som danskere, jo er vandt til lidt stille regn, så gik Nicoline og jeg jo bare videre, og havde næsten vejen for os selv ;D Hjemad var der flere der ville med taxa, og vi endte med at sidde 5 voksne mennesker på bagsædet, 2 på passagersædet og 2 på førersædet. Og ja det var ikke ovenpå hinanden, men ved siden af hinanden, så vi sad virkelig i spænd. Måske er det derfor de ikke mener sikkerhedsseler er nødvendigt i bilerne..;b Og ja, så skal jeg da også lige pointere, at der ikke rigtig findes nogen færdselsregler hernede. Man stopper så mange i bilen som man kan, og så kører man lidt som man har lyst til. Spændende! (:

I søndags var vi med familien i kirke for første gang – hvilket var noget af en oplevelse. Kirken begynder ikke på et bestemt tidspunkt, men folk kommer bare dryssende lige så stille. Først snak/diskussion i mindre grupper, derefter sang, dans og skuespil, og en dejlig velkomst til os, hvor vi var oppe ved scenen for at præsentere os. Herefter prædikede præsten, og så var der stående bøn oppe foran scenen, hvor alle bad i munden på hinanden, og holdt hænderne i vejret. Efter knap 5 timer! var gudstjenesten færdig. Herefter trængte man virkelig til frisk luft, efter at have været samlet godt 100 mennesker i et lille lokale i ca. 25 graders middagsvarme.

Det har været rigtig skønt med en uge til at se nærområdet, falde lidt til, og suge alle de nye indtryk til sig.Uganda er virkelig et smukt land, på utrolig mange måder! Men det skal i nok få mere at høre om(:

Herunder lidt billeder fra nærområdet og Ugandas smukke natur: