Uganda - here we come

Så kom dagen hvor vi skulle afsted mod Afrika! Først gik turen til Vejle banegård, hvor der blev sagt farvel til familien. Kl. 9:12 med tog til Kastrup, hvor Nicoline i det øjeblik dørene lukker, opdager hun har glemt sin mobil.. UPS, men godt vi har en til deling, så må vi bare ikke blive væk fra hinanden ;b 

Ankomst til Kastrup

Efter ompakning af bagage midt i lufthavnen, pga. ”nye regler”, var vi klar til den 6 timer lange flyvetur til Qatar. Her havde vi et par timers ventetid, inden det næste fly lettede mod Entebbe, Uganda. Tirsdag morgen kl. 7:00 landede vi så i dette fantastiske land! Pontiano og hans kone Rogers, der ejer den farm vi skal bo på, stod klar sammen med deres lille søn Solmon, og tog imod os. Vi blev budt rigtig godt velkommen, og varmen hernede overvældede os med det samme. Vi kørte nu afsted mod Kamuzinda farm. Først et kort visit gennem hovedstaden Kampala, som overbeviste os om, at biler og kø, også findes i massevis i Uganda! Her fik vi også vores første afrikanske måltid, der bestod af ris, sovs og matoke (moste bananer, der smager som kartoffelmos). Virkelig lækkert! Hertil et glas varm mælk med the i..

Herefter gik turen til Masaka, hvor vi, trods en hel nat i et fly uden rigtig søvn, forsøgte at suge alle de nye indtryk til os. I Masaka fik vi vekslet vores medbragte dollars til ugandisk shillings. Det føles helt forkert pludselig at stå med over 1 million i tasken.. ;b Men ja, pengene er jo ikke meget værd, så der skal medbringes mange tusind for at købe bare en smule ind. 

Man føler sig som millionær her i Uganda ;b

Midt på eftermiddagen ankom vi til Kamuzinda Farm, der de næste 3 måneder er vores hjem. 2 drenge havde brugt deres eftermiddag på at gøre lejligheden klar, redde senge, sætte myggenet op og gøre rent - de er utrolig hjælpsomme hernede. Trods det faktum, at afrikansk rengøring dog ikke er helt efter danske standarder;b Om aftenen blev vi inviteret på aftensmad hos Pontiano og Rogers, og mødte hele deres børneflok, der består af Hallelujah (Halle) 7 år, Christina (Tina) 5 år, Enog 3 år og Solmon 1 år. Vi var omringet fra start, og de elsker at lege, spille og danse – skønt(:

Efter nogle lange dage, var vi herefter klar til at kravle ind under vores myggenet, og få en god nats søvn, med et smil på læben (:

Ps. Beklager det første blogindlæg først kommer nu, men vi har været uden internet. Vi havde lidt lørdag eftermiddag, og i dag har vi så lidt igen. Ligesom vi den første tid også var uden køleskab og komfur. Og ja, så går strømmen jo også ind i mellem, og vand har vi heller ikke altid.  What can I say – this is Africa! (:

 Herunder lidt billeder fra turen fra Entebbe til Kamuzinda Farm:

Rigtig mange familier har en lille shop ud til vejen, hvor de sælger alt muligt forskelligt

Her bærer de næsten alt på hovedet!

Naturen er virkelig smuk!

Boda bodaer (mellemting mellem knallert og motorcykel) ses overalt

Man skal lige vende sig til, at de her kører i venstre side af vejen

Solmon sov under det meste af turen