onsdag den 4. december 2013
Jul i Uganda
En lille julehilsen fra Jacob med de fineste julebilleder:
Så blev det jul i Uganda og selvom der er 30 grader og masser af sol, har vi fundet den indre julenisse frem. Første december blev fejret med masser af julehygge og lækkert nissemad.
Morgenmaden stod på hjemmebagte boller med Nutella, yoghurt og kakao! Normalt får vi bare æg, brød og syltetøj. Så det var rigtig lækkert! Kreative Mathilde har lavet et rigtig fint kalenderlys.
Vi tog i kirke om formiddagen og da vi kom hjem, gik vi straks i gang med juleklip. Det er ingen rigtig jul uden en adventskrans, og når man ikke kan købe en, må man jo lave den selv. Heidi og Sarah tog en smut ud i haven og fandt nogle bananpalmeblade, som de lavede kransen ud af.Det er heller ikke en rigtig jul, uden en julekalender. Så derfor begyndte vi på ”Alle Tiders Julemand” og ”Jesus og Josefine”. Vi skulle selvfølgelig have risengrød til julekalenderne. Julestemningen i Uganda er helt på toppen!
Så fra alle os, til alle Jer: Glædelig Jul !!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar