fredag den 13. december 2013

The Safari Quiz (:


Twice in a life time – det havde jeg bestemt ikke regnet med. Og så i løbet af det samme år! Jeps, det er safari på Afrikas savanne jeg snakker om. Havde overvejet om jeg skulle springe over, da det jo desværre er en rimelig dyr fornøjelse.. Men.. da det kom til stykket, kunne jeg ikke sige nej. En ting jeg har lært her i Afrika; man skal gribe de muligheder og chancer man får! (:
Torsdag d. 5 december gik turen derfor til Ugandas hovedstad Kampala, og dernæst fredag morgen afsted til Murchison Falls på Safari! Yeah.. (:

Vi er egentlig et godt stykke hjemmefra.. (:
Da det som sagt er anden gang jeg besøger denne park, og vi havde bestilt præcis den samme tur, som jeg var på tidligere i år (ja jeg sov endda i de samme værelser!), så vil jeg forsøge at gøre en lang, oplevelsesrig og helt igennem fantastisk historie kort. Jeg har derfor blot at sige: ”It´s quiz time!” (:
Med os her i Uganda, har vi altid haft den hjemmedøbte ”Guldbog” – nok bedre kendt i offentligheden som ”Lonely planet”. En rejseguide som kan fortælle om stort set alt mellem himmel og jord, i det pågældende land. En sand guldbog(; Især Mathilde var henrykt, når jeg læste op fra guldbogen på turen, og var ekspert i de små quiz´ hun derefter ”frivilligt” blev udsat for(; Ja Mathilde, du var helt klart min yndlingselev(: (og måske nok også den eneste der var med.. (; ) Så ja, nu synes jeg da også lige i skal have lov til at quizze lidt med(;

(Beklager på forhånd hvis dette indlæg er gået hen og blevet en smule underligt.. Men vi nyder den sidste tid her i Uganda så meget som muligt, hvilket betyder, at søvn ikke er det vi får mest af.. Så vores humor er måske blevet lidt underlig.. Eller måske er vi bare blevet smittet af afrikanerne - de har i sig selv en lidt spøjs humor(;  )


LET´S BEGIN:  

Først gik turen et smut forbi Kuroma Falls - et vandvittigt smukt lille vandfald! 
Smukke Kuroma Falls 
Vi hygger ! (:
 Rhino - info
Vi startede turen i Ziwa Rhino Sanctuary, hvor den stod på næsehornstrekking med de 13 næsehorn der er at finde i området. Uganda har derudover kun 2 næsehorn mere, som findes i Entebbe zoo.


11)      Hvor mange liter vand drikker et næsehorn om dagen?
22)      Hvor meget græs spiser et næsehorn om dagen?
33)      Hvor lange kan deres horn blive?

Den ser da ret sød ud?
 SVAR:
11)      Et næsehorn drikker 70-80 L. vand om dagen. Tænk at de ikke drukner indvendigt af alt det vand..
22)      Et næsehorn går ikke ligefrem ind for en sund varieret kost, men spiser ca. 150 kg. græs om dagen.
33)      Deres horn kan blive op til 1,5 m. lang. Ikke så rar en fætter at møde alene en søndag eftermiddag..


Lørdag gik turen videre til Murchisons Falls – Ugandas største nationalpark på 5081 km2 – alt inklusiv (; Dagen startede med morgenmad på terrassen med udsigt over savannen og den smukkeste solopgang. Der gik max. 3 min. fra vi kunne se solen begynde at rejse sig, til den var helt oppe! Det gik vildt stærkt. Herefter stop programmet på gamedrive – selvfølgelig siddende på taget af bilen, ud over den åbne savanne, hvor vi blev mødt af nogle af Afrikas vidundere:

Kan man have en smukkere udsigt til sin morgenmad?

The great giraf
Med dens lange hals og dens smukke pletter,
vandrer den gennem Afrikas vidunderlige sletter.
Med dens lange ben og lange hale,
går den fra træ til træ, ad bakker og dale.
Gul og brun, eller brun og gul,
udstråler den selvsikkerhed, og er aldrig i skjul.
Truet er de, og vi må værne
Giraffen er i virkeligheden Afrikas Perle.

Et af Jacobs mange værker – han er blevet helt poetisk af at være i Afrika(;

11)      Hvor gammel kan en giraf blive?
22)      Hvor høj kan en giraf blive?
Savannens smukkeste dyr! 
SVAR:
11)      En giraf kan blive op til 25 år. Godt jeg ikke er en giraf..
22)      Fra top til tå kan en giraf måle op til 5,2 m. Den er virkelig elegant og smuk! Selv om den ser en smule klodset ud når den løber på sine lange tunge ben. Men ihh hvor er giraffen et herligt dyr(:


De listige løver
11)      Hvor meget vejer en løve?
22)      Hvem jager maden i en løveflok?
 
Løvernes konge - pretty cool
 SVAR:
11)      Hannerne kan veje op til 225 kg. En ret tung kat at stifte bekendtskab med..
22)      Jeps, her er det kvinderne der må knokle for føden, mens det selvfølgelig er hannen der skal spise først. Typisk altså.. (;


Den frygtløse flodhest
11)      Hvor meget kan en flodhest veje?
22)      Hvor lang kan en flodhest blive?

SVAR:
11)      En flodhest kan veje op til 3200 kg. Selv om den ser tyk og fredelig ud, så er den langt fra et sødt ”lille” kæledyr!
22)      En flodhest kan blive 320 – 400 cm. lang. 4 meter er altså riiimelig lang..


Vortesvin – eller skal vi kalde dem alle for Pumba (:
11)      Hvem er de bange for?

Vortesvinene lå roligt ved siden af terassen hvor vi spiste frokost..
Det var dog som om de sendte os "dræberblikket",
og vi fik hurtigt flyttet os efter billedet var taget.. (;
SVAR:
12)      Vortesvin er f.eks. bange for løver og hyæner. Kun den største han i flokken behøver ikke frygte disse fjender. Igen er det hannerne der har en fordel..


De ellevilde elefanter
11)      Hvor meget kan en elefant veje?
22)      Hvem leder flokken?
Så er det jul på savannen (:
.. og så stod der lige en elefant midt på vejen..
SVAR:
11)      Hunnerne kan veje op til 3500 kg. og hannerne op til 6300 kg.
22)      Jeps, her er det kvinderne der styrer, og leder flokken rundt på savannen mellem de forskellige vandhuller. Go girls – you rock! (;

Derudover var der selvfølgelig også masser af andre godter i dyrelivet:

En abe gloede på os, som om det var os der så mærkelige ud..
The heartbeast
Antiloper
Vandbøfler. Det virkede lidt som om de havde dannet en hær.. (;
Jeps, det er en rigtig klam pythonslange!
Krokodiller var der også.. stakkels fugl..
Rimelig scary.. 

 Vi sluttede dagen af med at bestige Murchison Falls. Bestige og bestige er måske så meget sagt.. Men vi gik i hvert fald op af de små smalle stejle stier, helt nede fra bunden og helt op til toppen af vandfaldet. En vandvittig smuk tur, med den skønneste udsigt! Det var helt klart awesome!

Murchison Falls
Det var ikke helt nemt at komme frem alle vegne..

Check out the chimps
Søndag stod på regnskovsvandring og chill med chimpanserne i Budongo forrest – Ugandas største skov, på  793 km2. Vi kom helt tæt på dem, så hvordan de hoppede rundt I trækronerne, og smed resterne fra morgenmaden ned for næsen af os. Ind i mellem besluttede de sig for at joine en anden gruppe chimpanser, og kravlede ned fra deres pind, og vi stod pludselig kun max. 6 meter fra de store aber. Og ja, vi fulgte selvfølgelig efter dem. En oplevelse der bestemt ikke var så ringe endda(;

En sød "lille" chimpanse
Aberne kom helt tæt på.. (;
11)      Hvor meget kan en chimpanse veje?
22)      Hvor sover chimpanserne?
Vores seje guide John ledte os sikkert rundt,
og ikke mindst ud af regnskoven..
Her kunne man godt nok nemt fare vild..
De var meget stolte af deres mahognitræer ..
SVAR:
11)      Hannerne kan veje op til 40 kg. og hunnerne op til 36 kg. Tænk at grenene ikke knækker når de kravler rundt oppe i trækronerne!
22)      Har aldrig selv tænkt over det før, men tænk engang; de bygger reder oppe i træerne! Det tager ca. 2-3 min. for dem, så er sengen redt. Så de bygger selvfølgelig en ny hver aften.
Ved ikke om de tror de er fugle, men ja, de bygger reder i træerne..

Så er der vidst ikke mere quiz for denne omgang. Har du alle rigtige, så er du helt sikkert mere end klar til at tage et smut til Afrika - og jeg tager gerne med! Og gik det knap så godt i quizzen, så håber jeg, at du nød billederne, og så lover jeg, at du kan lære en masse ved at komme herned! Det er bare med at komme afsted - og jeg tilbyder selvfølgelig gerne at tage med i denne situation også! (:
Jeps, vi har det for fedt! Bortset lige fra varmt vand i bruseren, lidt dansk mad og noget stabilt strøm og vand, så mangler vi bestemt ikke noget her i Afrika! Life is great! (:

Vores lille familie ved toppen af vandfaldet

onsdag den 4. december 2013

Jul i Uganda


En lille julehilsen fra Jacob med de fineste julebilleder: 

Så blev det jul i Uganda og selvom der er 30 grader og masser af sol, har vi fundet den indre julenisse frem. Første december blev fejret med masser af julehygge og lækkert nissemad.
Morgenmaden stod på hjemmebagte boller med Nutella, yoghurt og kakao! Normalt får vi bare æg, brød og syltetøj. Så det var rigtig lækkert! Kreative Mathilde har lavet et rigtig fint kalenderlys.
Vi tog i kirke om formiddagen og da vi kom hjem, gik vi straks i gang med juleklip. Det er ingen rigtig jul uden en adventskrans, og når man ikke kan købe en, må man jo lave den selv. Heidi og Sarah tog en smut ud i haven og fandt nogle bananpalmeblade, som de lavede kransen ud af.Det er heller ikke en rigtig jul, uden en julekalender. Så derfor begyndte vi på ”Alle Tiders Julemand” og ”Jesus og Josefine”. Vi skulle selvfølgelig have risengrød til julekalenderne. Julestemningen i Uganda er helt på toppen!

Så fra alle os, til alle Jer: Glædelig Jul !!!



Fra skrot til "slot" på bare 1 uge


Mandag morgen mødte der os en frygteligt syn. Spørgsmålene strømmede ind i vores hoveder; Hvordan er det muligt for et menneske at leve her? Hvad får de at spise? Hvem passer på dem? De er jo så gamle. Hvad gør de når det regner og blæser? Det var lige før vi fik helt ondt i maven, og vi var ikke et sekund i tvivl om, at disse mennesker havde brug for hjælp, og det skulle være nu, inden det var for sent. 
Den gamle ægtepar foran deres "hus.."
Soveværelset..
Køkkenet
Deres toilet..
Vores afrikafar Pontiano, er en mand med et meget venligt hjerte. Når han hører eller ser folk i nød, går han ikke bare forbi, men ønsker at hjælpe dem. Også selv om han er afrikaner og ikke har mange midler at gøre godt med. Så har han en tro på Gud om, at med bøn og hårdt arbejde, så skal tingene nok lykkes på en eller anden måde. Siden han så dette ægtepars boligforhold (hvis man overhovedet kan kalde det det!), så har han ønsket at bygge et hus til dem. Han fortalte selv, hvordan han flere regnfulde nætter har været vågen og bekymret for dem. Han har gennem lang tid samlet ind i kirken, for at få råd til at bygge huset til dem, og det er gået langsomt fremad. Med en donation fra hver af vores forældre, på under 150 kr. blev det muligt at starte byggeriet. Pontiano havde fået svar på sine bønner, og vi takker vores søde forældre rigtig mange gange!

Mandag gik byggeriet så i gang, og vi havde alle trukket i arbejdstøjet – nu skulle der bygges hus! Nu har jeg ikke helt styr på hvordan sådan noget foregår i Danmark, men jeg er 100% overbevist om, at det langt fra er som her. Ingen ansøgning om byggetilladelse, ingen dybe udgravninger, ingen rør skulle lægges, ingen strøm skulle indføres. 
Først skulle grunden ryddes for bananpalmer og andre små træer og kviste. Havde ingen idé om at bananpalmer var så nemme at vælte; et hug, og så væltede den. Det var nærmest ikke andet end vand. Herefter kom bygmesteren, og skelettet til det nye hus skulle måles op. Et målebånd og nogle pinde fra plantagen blev anvendt, og så var det ellers bare med at måle lidt frem og tilbage til det lige passede. Herefter skulle der graves en rille/et fundament hele vejen rundt, hvor muren skulle bygges. 
Grunden rydes for palmer mm
Line bruger alle sine kræfter på at grave 
En bananpalme ligner næsten vådt bølgepap indeni
Der blev taget mål til huset
Den gamle kone gik tur med hendes gris, så den kunne få lidt frisk græs (;
Så skulle der graves
Her skete så det der ikke måtte ske; det begyndte at regne – styrtregne. Afrikanerne har lidt en frygt for regnen, men som hardcore danskere, arbejdede vi selvfølgelig videre med at grave og skovle. Vi blev dog hurtigt ret våd, og måtte erkende, at det nok alligevel var bedst at søge ly. Så trods ægteparrets sølle hus, var det alligevel bedre end at være ude i regnen. 
Jacob søgte hurtigt ly for regnen.
Hvis de er i marken når det begynder at regne,
tager de faktisk blot et palmeblad og bruger som paraply, mens de går hjem - smart (;
Pontiano har søgt ly for regnen.
Til højre ses regnen der drypper ned gennem taget
4 våde mzunguer ser ind i huset gennem "væggen"
Pontiano mente vi skulle have inviteret avisen og givet overskriften ”fattig mand huset 5 mzunguer”. Det stak mig i hjertet at se, hvordan den gamle mand måtte finde skåle og bøtter frem, for at holde styr på regnen der dryppede ned gennem taget. Det bekræftede os blot i, at han virkelig havde brug for hjælp, og at regnen da ikke skulle stoppe os. Det varede heldigvis ikke alt for længe inden den stilnede af, og vi var hurtigt i gang igen. De afrikanske byggemænd var ikke helt imponerede over vores grave evner (der skulle altså også graves ret dybt..), så vi fik en ny opgave: slæbe mursten. De skulle bæres hen til huset, så det var nemt at nå dem når byggeriet rigtigt gik i gang. Omkring 500 mursten skule altså transporteres fra ”forhaven” til ”baghaven”. Selv om vi befinder os i Afrika, og derfor ikke har nogen vinter, kulde og skøjtebane, så skal jeg love for at vi alligevel fik skøjtet rundt. Ikke som man normalt gør om vinteren – men i mudder! Den kære regn havde efterladt en masse vand, hvilket gjorde det til noget af en balance udfordring at slæbe murstenene frem og tilbage. Pontiano mente, at vi i stedet skulle gøre det på afrikansk manér; kaste dem til hinanden. Vi stillede os derfor op på række, og murstenene fløj nu gennem luften. Dette må helt sikkert have givet os hård hud på fingrene! (; Efter lidt øvelse kom det virkelig til at fungere, og vi følte os helt gode, og 
Pontiano var ret stolte af os(;
Vi slæber mursten
Murstenene fløj gennem luften (;
Så var murstenene "kastet" på plads, og byggeriet kunne gå i gang
En meget taknemmelig afrikaner, og nogle meget glade mzunguer (:
 2 af de vigtigste elementer, for at bygge et hus her i Afrika, er mursten og cement. Efter at have kaset utallige mursten, var det næste punkt på dagsordenen cement. Dette er dog ret dyrt, hvilket gør, at mange laver deres egen. Hertil skal bruges to ingredienser: jord og vand. En anden betegnelse for det såkaldte cement er derfor mudder! Ja og en blandingsmaskine er selvfølgelig heller ikke inden for rækkevidde, så hvad gør man i Afrika; man bruger selvfølgelig sine fødder(; Det var derfor af med skoene, og så skulle der hoppes i mudder. Man har jo hørt at mudder skulle være sundt for huden(; En super sjov følelse!
Mudderbad.. (;
Girlpower - mudder skulle jo være sundt for huden.. (;
Halle får sig en lille svingtur (;
Af en eller anden grund fik vi startet en lille mudder-krig(:
Afrikanerne synes det var ret sjovt at se på (;
Man bliver beskidt her i Afrika..(:
Hvem mon beholdt sine gummistøvler på? (;
- Men fødderne kunne jo heldigvis blive rene igen.
Den søde gamle mand lavede en bademåtte af palmeblade til os (:
Når man ikke har sne må man jo benytte andre metoder.
Vi præsenterer: "Conrad the mudman!" (;
 Alt var nu klar, og byggemestrene begyndte at lægge de første sten. Et virkelig herligt syn! Dagens arbejde var nu ved at være gjort, og godt beskidte og smurt ind i mudder, satte vi glade og forhåbningsfulde kursen mod Kamuzinda farm igen. De efterfølgende dage og aftener var det svært at lade være med at skænke dette gamle ægtepar en tanke. Tænk at sove i det usle lille hus. Det må være sindssygt uhyggeligt når det er mørkt. Alt kryb har mulighed for at komme ind, og uden lys har de ingen mulighed for at se, om en mus eller slange har fundet sig vej til deres seng. Pyh ha.
De første sten lægges - herligt syn!
Thumbs up for en virkelig god dag!
 Vi var derfor helt klar, da turen igen gik ud til husbyggeriet i torsdags. Lastvognen med de resterende mursten, var gået i stykker på vej hen til grunden, så vi måtte gå frem og tilbage og hente mursten. Mange nabobørn kom nysgerrigt til, og gav med det samme en hjælpende hånd. Afrikanerne er simpelthen så hjælpsomme! Der var virkelig sket noget siden sidst. Huset havde taget form, og de 4 vægge var allerede muret halvvejs op. Jacob og jeg fik en murreske i hånden, og så var det ellers bare i gang med at bygge. Hmm.. ok. Det er godt nok ikke helt så nemt som det ser ud til. Mængden af mudder skulle doseres passende, det skulle være lige på både den ene og den anden led, og mellemrummene mellem murstenene skulle have en god størrelse, og fyldes ud. 
High five for murrermestrene (;
Afrikanerne arbejdede virkelig hurtigt! Væggene blomstrede op, og det varede ikk længe, inden vi ikke kunne nå fra jorden. Hvad gør man, når man har brug for et stillads? Man byger det selvfølgelig selv, ud af grene og med palmeblade som snor. På den ene side så de ret stabilt ud, på den anden side havde man det fint nok med at have begge ben på jorden. Vi gik derfor i gang med at kaste flere mursten. Med en række på 8 mennesker, kunne vi hurtigt få smidt nogle mursten på plads. Afrikanerne er helt sindssyge til det job. De kastede virkelig hurtigt, og det var bare med at være vågen. De fortalte endda, at de normalt kastede to af gangen til hinanden. Pyh ha.., så langt kunne vi altså ikke være med(; Herefter var der blot tilbage for arbejderne at murre husets 4 vægge helt færdige for oven. De bygger husene utroligt høje. Det virker ved første øjekast underligt, da et hus jo bliver dyrere jo højere det bliver, da der skal bruges flere mursten. Men de afrikanerne har alligevel ret, da det giver en bedre og køligere luft i huset, da varmen jo stiger opad. Smart!
Der bygges stillads
Pontiano hade en ny seng og madras med til dem
 Da murerne var færdige, kom en snedker forbi, for at sætte døre og vinduer i, og tirsdag stod huset færdigt. Sikke et smukt syn! Lige så fantastisk var det, at se det gamle ægtepar; hvordan glæden bare lyste ud af døres øjne, og de blev ved med at tage vores hånd, neje og takke! Hvor er det bare en fantastisk følelse at kunne gøre andre mennesker glade, og hvor er det trygt at vide, at de nu har et sikkert og tæt hus at bo i, med rigtigt tag over hovedet, og uden risiko for at kryb kravler ind om natten!

1 uge + 1700 kr. = 1 hus og et meget glad ægtepar

- Jeps, det er ikke løgn – så lidt skal der virkelig til!!

Kan du se forskellen..?
Pontiano og jeg laver "thumbs up" for det færdige resultat (:

Pontiano og det meget glade og taknemmeligt ægtepar foran deres nye hus