Hverdagsglimt

Undervisning, børnepasning på babyhjemmet og søndagsskole, er de 3 mest centrale opgaver vi har her i Uganda. Men da skolen holder ferie indtil d. 9 september, er hverdagen hernede ikke rigtigt begyndt endnu. Det betyder dog ikke at vi intet har at lave – tvært i mod! Tiden flyver afsted.

Vi er så småt begyndt på babyhjemmet, hvor vi for tiden alle 5 er mandag, onsdag og fredag.  Her leges, hygges, gives omsorg, knus, og smil på læben. De har alle en barsk historie og baggrund, og har egentlig blot brug for at mærke at de er elsket og at der er nogle der vil tilbringe tid med dem. Og kan man blive andet end glad for at være sammen med så skønne børn? Dog også utrolig træt, for de er fyldt med energi! (;

Henry, Miracle og jeg byggede et kæmpe tårn i lego (:

Når børnene er lagt i seng for middagslur, er vi igen på farten. Da vi altid kommer forbi Masaka når vi skal hjem, har vores vej i denne ug ofte krydset de mere internationale caféer, som Plot 99, og den danske Café Frikadellen. Her er der mulighed for (meget langsomt) internet, og lidt vestligt mad. Hver fredag aften holdes der barbecue night, hvor der tændes op i grillen, og serveres 3 retter mad i den hyggelige have. En skøn aften, der er svær at gå glip af(;

Barbecue night på frikadellen (:

Selv om man bor i en lerhytte, så er det da den selvfølge at man har en mobiltelefon. Det synes i hvert fald at være Ugandernes indstilling. Stort set alle du møder har en telefon, og tilmed med internet, så de kan chatte på facebook osv. Mobiler kan købes for, som f.eks. en gammel nokia model, kan nemt købes for 250 kr. De har ikke samme abonnement system som vi kender det i Danmark, men skal blot registrere deres telefon hos et selskab, og herefer kan de blot købe skrabelodder med taletid og til internetbrug. I Danmark startede vi med store telefoner med drejeskive, gik over til telefoner med taster, så mobiltelefoner, og nu smartphones med internet. Men det er som om afrikanerne hopper hele udviklingen over, og springer direkte hen til telefoner med internet. Tankevækkende!

Jacob forsøger at få mobildækning
- det kan godt være noget af et projekt

Griseskrig og grynten, ud med lommelygte om natten, blod sved (og tårer) – jeps vi har været vidne til griseslagtning!

Vi havde hørt noget om, at der måske skulle slagtes et par grise i nat. Jacob vågnede af en masse griseskrig, vækkede Sarah og jeg, og kl. 4:30 listede vi med vores små pandelamper ud af døren, for at se hvad der foregik. Hvilket syn der mødte os: 2 baljer over bål med kogende vand, og en gris uden hoved! Føj, så vågnede man lige op. Selv om jeg kommer fra landet, og da har set en høne eller to miste livet, så skulle der alligevel lige synkes en ekstra gang ved dette syn. De hældte forsigtigt kogende vand over grisen, og skrabte huden af den. Inden længe, var det tid til at hente det næste ”offer”. De 2 mænd fik en snor rund om snuden på den stakkels gris, lad os kalde den Pjok, og den gik den tung vej af dødsgangen hen til slagtehuset. Uden at gå for meget i detaljer, så fik den uskyldige gris et ordetligt slag i hovedet med en økse, så den besvimede, og så begyndte de ellers at skære hovedet af den! Tænk at en gris stadig kan grynte og sige halvvejs øf, selv om den har mistet hovedet! Vi synes nu vi havde set mere end rigeligt denne nat, og listede igen i seng, med tanken om, at vi i aften måske skal spise lille Pjok til barbecue night på Frikadellen.. Måske man burde blive vegetar.. og dog ikke (;

Stakkels Pjok mistede hovedet..

Lidt glimt fra livet i Uganda:

Vi bager banankage - mums ! (:

Halle og Tinna vasker tøj.
Tænk en pige på 4 år bliver sat til at  vaske tøj!

På marked med min ven Herbert

Tøjvask i hånden - behøver jeg sige mere..

Prædiken i kirken kan være lang, så Tinna brugte tiden på at tegne på min hånd.
Fra venstre: Enog, Halle, Solmon, mig og Tinna (;

Ellers er livet i Afrika skønt, og jeg nyder at være tilbage! Man skal lige tilbage i deres tankgang igen; Hvad vi ikke når i dag, det når vi i morgen. Tålmodigheden bliver altså ofte sat på prøve. Det gælder også internettet her på caféerne i byen. Ville ønske jeg kunne vise en masse glimt herfra, men det må desværre vente lidt endnu! Men jeg fik da en smule med denne gang. 

Håber alt er godt i Danmark! Her er regntiden udskudt lidt endnu, og vi nyder de varme sommerdage. Dog bliver man fuldstændig støvet til så snart man går uden for en dør, da alt hernede er så tørt. Så på afrikanernes vegne ønsker vi snart lidt regn.

Nu vil vi nyde endnu en barbecue night i Masaka i selskab med hele vores afrikanske familie – livet i Uganda er bestemt ikke dårligt! (: 

Solnedgang fra haven!

Introtur i nærområdet

Det første døgn i Uganda stod i introens tegn. Dagen startede med en guidet rundtur på farmen med Pontiano og derefter til Kamuzinda Victory Church. Og som Pontianos datter Tinna sagde sidst: ”Welcome to your church”.

Herefter steg spændingen i min mave, da vi nu satte kursen mod Cornerstone School. Undervisningen var virkelig det jeg havde været mest skrækslagen for inden jeg tog herned første gang, men skolen endte med at blive noget af det jeg holdt allermest af hernede. Var derfor utrolig spændt på at komme tilbage. Gensynet kunne ikke være bedre, da jeg blev mødt af 2 af de søde lærere med masser af smil og knus og hvad skal jeg sige; GESYNSGLÆDE! Endnu bedre blev det, da elverne fra P6 og P7 stak hoveder ud af vinduerne smilede og vinkede og råbte ”Heidi”. Kan man være andet end glad? Desværre var det kun disse to klasser der var på skolen, da resten har ferie i denne tid. Kunne ikke andet end at smile da vi desværre hurtigt måtte køre derfra igen, og glæder mig simpelthen sådan til at komme tilbage til dem alle sammen!

Vi satte nu kursen mod Pastor Fred school, hvor 3 af mine rejsekammerater skal undervise. Paster fred er en mand af mange ord. Som man siger; ”Hvad hjertet er fyldt af, løber munden over med”. Han brænder for troen på Gud og Jesus, og holdt en hel prædiken for os. Han var heller ikke bange for at spørge ind til vores tro og spurgte bl.a. pludselig ”Hvor ofte går du i kirke?”. Lidt dårlig samvittighed skyllede ind over mig på dette tidspunkt. Det er så fedt at mærke så stor en entusiasme og brændende kærlighed for at dele troen på Gud. Der er ingen facade, og der lægges ikke skjul på noget! En ting jeg beundrer afrikanerne for!

Det skal da også lige med, at vi her fandt ud af, at vi er kommet lige i regntidens begyndelse, da det pludseligt blev kold og begyndte at regne. Ja Afrika er andet end sol og sommer(; Men man kan virkelig også mærke hvor meget de har brug for regnen hernede – alt er simpelthen så tørt og mange planter er desværre gået ud. Som Pontiano sagde: ”Denne tørke periode kan sammenlignes med jeres vinter. Alting går i stå, men heldigvis kommer der gang i det meste igen, når bare regnen kommer i tide. Og vi har virkelig brug for den nu”. Så selv om man forestiller sig en brændende sol i Uganda, og da også ønsker det når man kommer herned fra kolde Danmark, så håber jeg alligevel for dem de snart for en masse regn til at sætte gang i væksten!

Turen gik nu videre til Masaka, hvor første stop var Cafe Frikadellen. Endnu engang gensynsglæde med knus fra den søde servitrice Agnes. Vi fik serveret et lækkert måltid mad inden turen gik videre mod Babyhjemmet. Endnu engang med spænding i maven trådte jeg ind af porten, og glæde strømmede igen over mig ved gensynet med smil og knus fra både mammaere og børnene. Desværre er der 5 af børnene der ikke længere er der, fordi de enten er blevet adopteret væk eller er kommet tilbage til deres familier, der nu har mod på og/eller råd til, at tage sig af dem igen. Så der var virkelig nogle ansigter jeg savnede at se. Men samtidig også 2 nye små ansigter jeg glæder mig til at tilbringe mere tid med! Det var simpelthen så skønt at løbe rundt og lege med dem igen, og se og høre de små smile og grine igen! Hvad skal jeg sige; GENSYNSGLÆDE!

Herefter var turen mere praktisk orienteret, såsom apotekbesøg for at få fat i malariapiller, handle ind i Smartshoppers, få købt simkort og forbi grøntsagsmarkedet. Kl. var over 6 inden vi var hjemme, men hvilken fantastisk dag det havde været! At møde alle de skønne mennesker igen bekræfter mig blot i hvor godt det er at være tilbage!

Aftenen blev brugt på afslapning og til at fordøje og reflektere over alle de nye indtryk og gensynet. Roen blev dog afbrudt, da en mus pludselig spænede over gulvet. Edderkopper og insekter gør mig intet, men hvis der er noget der kan få mig op på stolen at stå og skrige, så er det mus! Føj det var klamt! Heldigvis er vi dog forskellige, så godt jeg havde de andre, der med en kreativ løsning af en gryde, en bradepande, en fluesmækker og en glasplade fik fanget musen og fik den ud. Så skal jeg nok tage mig af insekterne osv. når de viser sig (;

Bortset fra denne lille episode til sidst, så kunne jeg ikke andet end smile, da jeg gik til ro under mit myggenet. Fyldt af spænding, forventning og glæde ser jeg frem til de næste 4 måneder på mit nye afrikanske eventyr med mine nye 4 venner! Det er fantastisk at være tilbage og glæder mig til endnu flere fantastiske oplevelser i dette skønne land og med disse herlige mennesker! Smiler for mig selv – Uganda er herlig!! (:

- Beklager igen at nettet er så dårligt, at der desværre ingen billeder kommer med. Håber jeg snart får mulighed for at vise jer en masse indtryk fra dette fantastiske land! (: 

GENSYNSGLÆDE!! (:

Det er så ufatteligt, surrealistisk og forstår det virkelig ikke, men sandt er det – jeg er tilbage i Uganda!! Wooow…! Et gensyn med et skønt land, fantastiske mennesker, dejlig mad – GENSYNSGLÆDE!!

Turen startede mandag d. 19 august kl. 18:12 på Vejle banegård, hvor jeg fik sagt godt farvel og på gensyn til familien. Herfra med tog til København, hvor jeg tilbragte de sidste timer på dansk jord med en veninde, og nød rugbrød og koldt vand fra hanen. Lidt hårdt var det dog at komme op midt om natten, for at blive hentet af min rejsekammerat Jacob og være i lufthavnen kl. 04:30.. Vi var nu alle 5 samlet, og vores rejse kunne nu rigtigt begynde! 

Fra venstre Mathilde, Sarah, Jacob, mig og Line.
I lufthavnen klar til vores nye eventyr

Først med fly 1,5 time fra København til Bruxelles, og derefter 3,5 times ventetid. Kl. 11.35 lettede vi igen og tilbragte nu 8,5 time i luften, inden vi landede i Kigali, Rwanda. Her skulle nogle passagerer af, et rengøringsteam shinede flyet op, og nye passagerer kom til. Har aldrig oplevet sådan en mellemlanding før.. Vi havde nu kun 3 kvarters flyvning foran os, og kl. 23 lokal tid (22 dansk tid) landede vi endelig i Uganda! Jeg har virkelig været spændt på denne rejse, men på en helt anden måde end sidst. Men da vi gik ned af trapperne og ud af flyet, og jeg mærkede vinden, duften og atmosfæren omkring mig, skyllede en glædesfølelse over mig, og jeg vidste, at det her virkelig var godt – det var lidt som at komme hjem (;

Udsigt fra flyet.
Solen ramte noget "glas/plastic" på flyet der gjorde at der blev
dannet en cirkel af regnbuens farver oven på skyerne,
 med skyggen af flyet i midten.
Lidt svært at se her, men vildt flot var det!

Vi fik ansøgt visum og langt om længe fundet vores bagage. Udenfor stod Pontiano og bød os velkommen – skønt med gensynsglæde og et ”Welcome back Motogabo” (velkommen tilbage afrikaner”) Sjovt (;

Med 4 personer på bagsædet, og 9 kufferter + håndbagage fordelt i bagagerummet og på taget af bilen satte vi kurs mod et nærliggende hotel hvor vi tilbragte natten, da det ikke er godt at køre lange ture hernede om natten.

Efter en overraskende god nats søvn under myggenet og med gøende hunde og pippende fugle uden for vinduet, var vi fyldt med spænding klar til en ny dag. Da Pontiano skulle til Kampala for at købe en ny ovn til volontørlejligheden, blev vi sendt med en taxa hjem. Det tog dog flere forsøg før den rette størrelse af bil og enighed om betaling indfandt sig, og det endte med han fik fat i en Matatu (minibus) til os. Den blev pakket godt og vi kørte afsted mod Kamuzinda Farm. 

På ejen krydsede vi Equator (:

Det var simpelthen så surrealistisk at køre på de røde grusveje igen, se boda bodaer (knallerter) overalt, høns og grise gå frit rundt, høre afrikanerne tale, og bare mærke kulturen helt tæt på igen! Det var også en helt speciel oplevelse at rejse sammen med nogle der var her for første gang, og bare sidde og lytte til hvordan de sugede alle de nye indtryk til sig og råbte ”se se” og knipsede løs med kameraet. En sjov fornemmelse at mærke hvordan man nu ser på afrika med andre øjne og ikke får det samme kulturchok som man gjorde første gang. Det ar spændende på en helt anden måde! Da vi ankom til Masaka vidste vores chauffører ikke længere hvor vi skulle hen, og jeg måtte guide os resten af vejen. Lidt sjovt at det pludselig var mig der kendte stedet bedst – men heldigvis kunne jeg da huske vejen (; Efter godt 5 timer var vi endelig fremme ved vores mål – Kamuzinda Farm! Her blev vi mødt at Mamma Halle og deres 4 børn. Fantastisk! Knus, masser af smil og søde ord = GENSYNSGLÆDE!!

Igen; det var så surrealistisk at være på farmen igen, og forstod det virkelig ikke da jeg stod udenfor og gik ind af døren til lejligheden. Børnene virkede mindre og lejligheden virkede større(; Var endda så heldig at få ”mit værelse” og ”min seng” igen, så det kunne jo ikke være bedre (:

Resten af dagen blev brugt på afslapning, en lille gåtur til Kamuzinda, og ellers bare til at forsøge at prøve at forstå, at vi er i Afrika!!

Selv om turen herned var lang, ja næsten 2 døgn, så er det det hele værd! Jeg har været fyldt af spænding over hvordan det mon vil blive at komme herned igen. Men for kort at opsummere, har jeg blot at sige; GENSYNSGLÆDE!! (: 

Tinna, Enog og jeg hygger i haven (:
- Jeps, det er klistermærker jeg er pyntet med (;

Ps. Nettet er desværre virkelig dårligt her på internetcaféerne, så det tager flere timer at lave et blogindlæg.. Men vil forsøge at få så mange billeder med som muligt. Ellers må i desværre nøjes med en del tekst, indtil nettet forhåbenligt bliver bedre engang.. Vi får i hvert fald afprøvet vores tålmodighed.. (; 

Uganda - I´m on my way

Ikke fordi jeg savner de lange tørre og hullede grusveje, det kolde vand i bruseren, at sidde tæt sammenpakket i en varm taxa med 10 andre, de lange ventetider, eller at spise bananer til alle måltider. Men fordi Afrika simpelthen har ramt mig i hjertet, og sat sine spor så dybt, så jeg bare må tilbage til Uganda.

En impulsiv beslutning blev taget, da jeg blev ringet op af Africa InTouch og spurgt om jeg havde lyst til endnu en rejse, og d. 20 august sæter jeg derfor igen kursen mod Uganda!

Denne gang skal oplevelserne deles med 4 andre skønne mennesker, som jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende gennem de næste 4 måneder, hvor vi skal bo sammen på Kamuzinda Farm og dele hverdagens afrikanske eventyr!

Jeg er fyldt af spænding over hvad der venter mig i Uganda. Det bliver underligt at komme derned igen, men jeg glæder mig så ubeskriveligt meget til at gense Afrika og blive en del af det jeg nu uden tvivl kan kalde for Afrikas Perle!

Har du lyst til at følge med i mine oplevelser, er du mere end velkommen til at se med her på siden, hvor jeg vil forsøge at skrive om stort og småt og dele lidt billeder fra min afrikanske hverdag.

Jeg er sikker på, at det bliver en oplevelse for livet, og jeg kan nu sige: Uganda I´m on my way!! (:

Teambuilding med mine 4 rejsekammerater
fra venstre Line, mig, Sarah, Mathilde og Jacob
- vi er SÅ klar til Uganda! (: