Heidi i Uganda: Øst, vest, hjemme bedst.. men..

Alt i alt vil hjemme altid være bedst, men jeg er kommet til at holde så meget af Uganda, at det nu må benævnes som mit andet hjem.

Jeg er nu atter godt hjemme igen, og må da hellere med lidt forsinkelse, få sluttet det hele ordentligt af. Selv om det skal siges, at jeg på ingen måder håber, at jeg har besøgt Afrika og Uganda for sidste gang!

Last night in Africa - enjoying the sunset from our house

Mandag kom den frygtede dag så, hvor vi skulle tage den sidste afsked. Ikke bare med Uganda og Kamuzinda og alle de fantastiske mennesker vi har mødt der, men også ikke mindst med vores 2 fantastiske rejsekammerater, som vi måtte efterlade dernede 1½ måned endnu. Det var en meget underlig morgen. Der var ikke meget grin, smil og latter som sædvanlig, men i stedet var det stilheden og tårerne der havde taget over.. Det taler vidst for sig selv.

Nyder de sidste friske appelsiner, passionsfrugter og bananer med scramble eggs til morgenmad

Trist morgen..

Så er kufferterne pakket

og værelset er tomt..

Vi fik sagt farvel til huset og til farmens skønne medhjælper Francis, og satte kursen mod lufthavnen. Da Pontiano jo ikke var hjemme til at køre os, blev vi kørt af en af hans venner Gerad. Turen gik fint, selv om stemningen var meget underlig..

"Klar" til afrejse

Sidste gruppekram i lejligheden

Tilbage i storbyen. Her en rundkørsel

På vej til lufthavnen..

Der er utrolig meget sikkerhedstjek i deres lufthavn, og vi måtte alle 4 mzunguer ud af bilen og tjekkes én for én, inden vi overhovedet fik lov at køre ind i lufthavnen. Det mest underlige var, at voes chauffør Gerad, ikke behøvede et sikkerhedstjek..

Herefter kunne Sofie og Mathilde ikke få lov til at komme med længere, og afskedens time var kommet. Det var meget underligt at skulle efterlade dem der, da vi har delt så mange oplevelser sammen, og jeg på mange måder havde lyst til at blive hos dem.

Vi måtte have 32 kg. med hjem hver, og med 31 kg. i min kuffert, uden en vægt på farmen til at tjekke med, synes vi selv vi var ret seje. Vi fik udfyldt diverse papirer, cheket ind, og spist et frygteligt dyrt lille måltid mad. Ja og så blev ventetiden da også lige brugt på at få fat i noget længeventet Haribo slik – Mmm ;D

Maden er pludselig frygtelig dyr igen..

Yahh, vi fandt Hariboslik! 2 meget glade mzunguer (;

Først ca. 6 timers flyvetur mod Qatar og herefter 3 timer i lufthavnen, hvor vi trods den lange ventetid alligevel var lige ved at komme for sent til flyet.. ups..

SMUK solnedgang over Afrika fra flyet

Nicoline fryder sig over, at de sidste grønne monstrer af malariapiller skal sluges (;
Nåh nej, de skal jo også tages 4 uger efter man er kommet hjem.. suk.. ;b

Gratis natbriller, tandbørste og hyggesokker i flyet - slet ikke så dårligt ;D

Ventetid i Qatar. Pludselig var alle mennesker væk..
Fandt senere ud af vi også burde være gået på dette tidspunkt..

Efter godt 6 timer i flyet igen var vi på Dansk grund. Det var virkelig underligt. Selv om vi på mange måder ”kun” havde været afsted i 3 måneder, så var der alligevel sket så meget, og det var mærkeligt pludseligt at vær omgivet af så mange hvide og dansktalende mennesker. Det tog en uendelighed før vores bagage kom, men pludselig stod vi med det hele, og kunne gå ud gennem dørene i lufthavnen til det fantastiske syn af vores familier der stod med flag og åbne arme.

Så tæt på som aldrig før de sidste 3 måneder.. Spænding i maven!

Første syn af dansk grund.. Det ser nu noget koldt ud..

Venter på bagagen..

Endelige kom den!

Genforenet med min skønne familie!
Desværre mangler min far der skulle arbejde

Det var så skønt at se dem igen og give dem en ordentlig krammer! Samtidig med var det også utrolig underligt, da Nicoline og jeg havde fulgtes ad i nærmest alting i 3 måneder, og nu skulle hver vores vej. Nu var vores rejse pludselig slut, og vi måtte hver til sit igen. Selv om vi vidste vi hurtigt ville se hinanden igen, var det alligevel sådan lidt underligt.

En fantastisk og uforglemmelig rejse er slut

Hjemme igen til et glas frisk koldt vand fra hanen, et varmt bad, rugbrød, garanti for strøm og lys osv. Pludselig mange ting som man værdsætter mere og forstår man ikke skal tage forgivet! Tænk hvor heldige vi er at være født i Danmark. Født ind i et velfærdssamfund hvor vi har så mange og frie rettigheder, kan blive behandlet på sygehuset når vi har brug for det, gratis uddannelse, et sted at bo. Selv om vi hurtigt herhjemme kan finde noget at brokke os over, så er det småting sammenlignet med det de kæmper med i andre lande!

Jeg er glad og taknemmelig for at være godt hjemme igen hos familie og venner. Det har virkelig været en helt igennem fantastisk rejse og oplevelse! Jeg rejste ud med et åbent sind og med en positiv indstilling overfor hvad der ventede mig, og det har virkelig givet pote! Selv om jeg ved jeg som individ ikke kan gøre den store forskel i kæmpe Afrika, så har jeg taget et meget lille bitte skridt, og hjulpet til hvor jeg kunne. Og jeg kan garantere for, at jeg har fået mindst lige så meget igen! Jeg har udviklet mig på rigtig mange måder, fået udvidet min horisont, fået gravet huller i min vestlige firkantede tankegang hvor alt skal puttes i bokse, og fået en indsigt i en fuldstændig anderledes kultur. En kultur og et samfund, der ved første øjekast på mange måder virker utallige skridt bagud, men som når man ser nærmere på det, møder befolkningen på tæt hold og lever side om side med dem viser, at de på den anden side har fat i mange vigtige aspekter, som vi mzunguer desværre lidt har sluppet taget i. For hvorfor haste rundt fra det ene til det andet, hvorfor forsømme det vi virkelig holder af og det der virkelig betyder noget, til fordel for.. ja til fordel for hvad? For hvad er det egentlig vi stræber imod? Det var en kæmpe omvæltning pludselig at skulle leve under afrikanske præmisser, men det er så sandelig også en omvæltning at komme hjem til Danmark igen. Min rejse til Uganda har virkelig sat tankerne i gang, som man formentligt også har kunnet fornemme her på min blog. Jeg takker alle der har haft lyst til at følge lidt med, og håber det har været interessant. Selv om Afrika må siges, at være noget alle burde erfare på egen hånd, for det er intet mindre end FANTASTISK!