mandag den 3. juni 2013

Snøft snøft snøft...


Det er vidst på tide at få sluttet denne blog ordentligt af! Så jeg må hellere lige få fortalt lidt om de sidste dage i Uganda, og senere om turen hjem til lille Danmark! (:

Den sidste uge var en vaske ægte tude-uge, og blev brugt på at sige farvel til alle de skønne mennesker vi har delt vores hverdag med i 3 måneder. Sidste tur i taxa, sidste tur på Frikadellen, sidste tur forbi de stinkende ”slagtere”, sidste handel på det lækre frugt og grøntmarked, sidste tur i poolen, sidste kolde brusebad, sidste omgang matooke, sidste chapati, ja jeg kunne blive ved.. Noget vil selvfølgelig blive savnet mere end andet, men de største tårer blev fældet ved afsked med babyhjemmet, skolen, familien, farmen og så selvfølgelig vores to skønne rejsekammerater Sofie og Mathilde!

Torsdag var sidste skoledag. I Danmark er det normalt altid en dag jeg ser virkelig frem til, men her var situationen noget anderledes.. Joseph kørte os som sædvanligt afsted til kl. 8, og her blev vi mødt af en skole i fuld sving! Et klasselokale var lavet om til køkken, hvor røgen fra bålet sivede ud, en gruppe børn sad udenfor og skar kål, eller hjalp med andre ting, mens der for andre børn var tid til dans og leg.
Skema over klassernes eksamener, som de fik en pause fra denne dag
Et klasselokale var lavet om til køkken.
Her er Miss Pauline i fuld sving ved gryderne over det lille bål.
Maden holdes varm under palmeblade
Dans og store smil mens maden forberedes.
Miss Dalex jubler med på bænken
Dagen bød på utrolig mange gode og rørende oplevelser. Alle klasser sang og dansede hver især for os op til flere gange. Sange som bl.a. indeholdt ordene: “Thank you teacher Heidi”, ”We will miss you teacher Heidi”, ”Don´t forget Cornerstone”. Disse sætninger taler vidst for sig selv!
Da den ældste klasse sang deres sidste sang, trak de pludselig Nicoline og jeg op enkeltvis, og vi skulle danse for dem. Som sagt før, så er min krop utrolig stiv i forhold til deres, men de grinede og klappede, og mit forsøg på afrikansk dans faldt vidst i god jord(:
En drengegruppe giver den gas (;
Der danses og svinges med hofterne.
Læg også mærke til de store fantastiske trommer i baggrunden som eleverne mestrede!
Sandra fra min P1 klasse synger for i det lille kor
Sej gut lavede et fantastisk solonummer til stor begejstring for alle
Nicoline fik lov at danse med
Vi havde det virkelig mega sjovt alle sammen!
Den ældste klasse, P7, sang en meget rørende sang for os,
hvor søde Praise sang for
Miss Pauline, Miss Josephine og Miss Mary viser hvad de kan
Miss Pauline og Mr. Joshua danser til stor begejstring
Senere var det tid til fodbold, hvor de forskellige klasser dystede mod hinanden, og flere gange måtte ud i straffesparkskonkurrence til stor jubel for tilskuerne.
Herefter fik vi serveret et rigtigt festmåltid med ris, kød, lækker kålsalat og sodavand til. At lærerne denne dag fik sodavand, var noget af en sensation for dem, og til stor glæde.

Ikke alle var lige interesserede i fodbold,
så Nicoline fik pyntet håret virkelig smukt (:
Spændende straffesparkskonkurrence
Pauline og jeg hepper på sidelinjen
Raymond bærer bænken tilbage fra fodboldbanen til skolen
Vi ville gerne give noget til lærerne, som tak for at have taget så godt imod os, og Nicoline kom med den, synes vi selv geniale ide, at give dem en personlig kop. En meget dansk inspireret ide, men noget som de også kunne få nytte af. De synes det var enormt sjovt, og gaven var en succes(:

Kopperne vi havde lavet til lærerne.
På den ene side havde vi skrevet deres navne
og på den anden side af kopperne havde vi lavet en lille tegning,
 med noget der kendetegnede dem
Nicoline og hendes søde lære Miss Josephine
Herefter var der mere sang og dans med både elever og lærere, og alle hyggede sig virkelig gevaldigt! En af de mest rørende øjeblikke afsluttede dagen, da eleverne en efter en kom hen til os, og lagde et stykke frugt eller grøntsager foran os, der hurtigt blev til en kæmpe bunke! Det var så rørende og jeg kunne slet ikke få ord frem. Vi var virkelig taknemmelige! En af lærerne sagde: ”Det er ikke en stor gave, men de giver virkelig hvad de har”. Det var virkelig et stort og rørende øjeblik for mig, og jeg var meget taknemmelig.
Gave fra alle eleverne! Ubeskriveligt rørende!
Vi måtte have fat i en ekstra boda boda for at få at frugten med hjem!
WOW!
Vi fik talt os frem til 65 avocadoer og 17 ananas
samt appelsiner, sukkerstænger, kål, auberginer og utallige passionsfrugter mm.! 
Tiden var nu desværre inde til at sige farvel til alle eleverne og lærerne. Det var virkelig svært og hårdt, for selv om vi her på skolen virkelig er blevet udfordret på mange måder, så har jeg her også lært utrolig meget, både personligt men også i mange andre sammenhænge. Det at hjælpe til på skolen og arbejde sammen med afrikanerne, har virkelig givet mig en stor indsigt i deres kultur. Jeg er virkelig dybt taknemmelig for tiden der, for mødet med de helt igennem fantastiske børn, og de hårdt arbejdende lærere! TAK!
Jeg ved jeg har lagt dette billede ind før.
Men det var sådan et syn, bare med  mange mange mange flere vinkende og smilene børn,
der blev vores sidste syn af Cornerstone!
Kan man andet end savne dem?
Fredag var endnu en tude-dag, da der nu skulle siges farvel til alle ”vores børn” på babyhjemmet. Om formiddagen var vi alle 4 derude, og fik rigtig hygget, leget, spillet fodbold, gynget osv. En super god dag! Her måtte vi allerede sige farvel til Kyambadde, som skulle tilbage til sin familie. 
Skønne Kyambadde!
Det er sjovt at se sig selv i spejlet (:
Der samles puslespil
Nicoline og Mutjaba
Sam styrer den fuldt læssede cykel
Skønneste James
Louise, Ida og Tabita (volontører ved UCC) kom forbi med en farvel-kage.
Super sødt af dem!
Alle krummer skal med!
Da børnene var klar til middagslur, tog vi til Plot 99, (en form for mzungu cafe/restaurant), og fik en lækker frokost, inden Nicoline og jeg om eftermiddagen igen tog ud til babyhjemmet for at sige farvel. Vi fik delt slikkepinde ud, leget kildekamp og hygget en masse, mens vi nød de sidste minutter med børnene. 

Skønne Henry
Søde lille Freddy med en ægte afrikanermave
Josephine nyder sin slikkepind mens hun låner et par af mammaernes sko (:
Så var der dømt kildekamp (;
Aftensmaden serveres
Det var virkelig underligt at gå ud af lågen for sidste gang og tænke på, at mange af de skønne børn får man nok aldrig mulighed for at se igen.. Pyh ha, det er hårdt at tænke på! De er virkelig alle og en helt igennem fantastiske!
En lille betuttet skønhed!
Min lille pige Pricilla
Farvelkys fra sødeste James
Herefter var det aftensmadstid, og vi satte for sidste gang kursen mod Frikadellen, hvor vi mødtes med Sofie og Mahilde, samt de andre danske tøser vi har været sammen med dernede. Her stod den på barbeque hygge, og for første gang i 3 måneder, indtog vi en ægte salatbar med friske majs, rosiner og endda fetaost osv. Meget længe ventet! ;D En skøn aften, men som desværre også skulle afsluttes med at farvel til de mange skønne danskere vi har mødt, og med en stor tak til Ruth og Carsten, for alt de gør dernede og for at gøre det muligt for os at blive en del af det!

Lørdag havde vi inviteret et par lærere på besøg til danske pandekager. Det blev en super hyggelig formiddag, hvor en af dem bl.a. for første gang fik smagt marmelade. Det var med stor forsigtighed de kom det på pandekagen, og de var meget bange for det skulle blive for sødt. Synes nu det lyder lidt underligt, når de selv kommer mindst 2 tsk. Sukker i en kop the.. Desuden blev det også til kortspil, som den ene også måtte prøve kræfter med for første gang. Efter stor succes med spillet ”President”, fik vi også lært et afrikansk spil(: Pludselig kom Joseph ind af døren, og var med til at gøre formiddagen endnu bedre med hans herlige grin(:
Herbert og Joseph forsøger at spille kort til stor morskab! (:
Efter nogle skønne timer i godt selskab, kørte vi med Joseph til Bukunda og derefter videre til Masaka. Her mødte vi Mathilde og Sofie ved poolen, og fik sagt godt farvel til den. Det var en herlig solskinsdag midt i regntiden, og især Mathilde vendte hjem så sød som en dansk postkasse, og kunne knapt vende og dreje sig.. ups.. (: Denne aften havde vi også den sidste tur med Joseph på hans boda boda. Det var virkelig trist at sige farvel til ham, han er bare en herlig gut, og har virkelig passet godt på os når vi har været rundt omkring i lokalområdet! Han fortalte han havde en gave til os, så vi kunne vise vores familie og venner i Danmark at vi havde været i Afrika. Så han kom med det fineste tæppe lavet af farvede palmeblade samt en lille pung af perler! Så smukt!
Joseph i Bukunda.
 Hvor han sammen med massevis af andre boda boda guys,
 ofte venter dagen lang på kunder han kan køre med.
Den fine gave fra Joseph pakket ind i palmeblade
Joseph, Nicoline og jeg på hans fine boda boda (:
Om aftenen var det pludselig tid til at begynde at pakke vores ting sammen. Det var frygteligt underligt, og virkede helt forkert! Aftenen blev brugt på tøsehygge med film, is, chips og cola(: Selv om der er mange ting der kan være svære at få fat i i Afrika, så er der mange måder at overleve på;b Måske med lidt for mange kulhydrater og lidt for meget sukker ind i mellem for vores vedkommende.. ;D
Det var på alle måder hårdt og en smule uoverskueligt at pakke..
Søndag blev det så tid til den sidste Gudstjeneste i Kamuzinda Victory Church. En meget underlig fornemmelse, især når Pontiano, Mamma Halle og familien jo ikke var der. Men det var fedt lige at synge og danse med dem en sidste gang, og ikke mindst at holde søndagsskole med alle de kære børn igen. Vi fik igen fortalt bibelhistorier for børnene og farvelagt en masse. Den anden søndagsskoleleder der hjalp os med oversættelse i stedet for Mamma Halle, var mindst lige så begejstret for tegningerne med bibelfortællinger, som børnene var. Den voksne kvinde var straks i fuld gang med at farvelægge, og fik samlet en god bunke farvelagte tegninger sammen til sidst, som hun vil tage med til sin skole, og bruge i sin undervisning. Endnu engang overvældende hvor lidt der skal til for at gøre dem så glade!
Lovsang og bøn i kirken
Søndagsskole med farvelægning
Vi havde slikkepinde med til børnene til stor begejstring
Herefter begav vi os ud på den sidste gåtur gennem den lille Kamuzinda ”by”, og nød omgivelserne med den smukke natur, de støvede grusveje og den snak og latter der kunne høres alle vegne. Hjemme igen på farmen blev der pakket videre, og vi nød den sidste sol samtidig med jeg måtte erkende, at jeg ikke ville kunne nå at blive færdig med den bog jeg lånte dernede.. En indskudt sætning, så handlede den om børnesoldater i Uganda under Idi Amins militære diktatur i slutningen af 1900 tallet. Ikke nok med at Uganda på mange måder er et fattigt land, så har det også en utrolig barsk fortid! Håber jeg en dag får mulighed for at læse slutningen.
Smuk gåtur på vej hjem fra kirke
Sidst på eftermiddagen kom Tina og Halle forbi for at sige farvel. Det var virkelig en underlig fornemmelse, og tror ikke rigtigt de forstod, at vi ikke skulle se hinanden igen. Men hygget det fik vi i hvert fald! Sofie har lært dem at neje og bukke på rigtig fornem vis, og sige ”tak for mad”. Det havde vi det super sjovt med, og vi fik lavet skønne prinse og prinsessekroner og klistret klistermærker i hovederne på hinanden(: 
Halle og hans  naboven tegner
Skønt minde!
Sidst på eftermiddagen måtte vi desværre vinke farvel til dem, da Francis hentede dem på sin boda boda for at køre dem hjem til deres bedsteforældre. Det mest sørgelige var, at vi aldrig fik mulighed for at sige farvel til Enog og Solmon.. Selv om de til tider er meget drillesyge, så er det uden tvivl 4 fantastiske unger, der er meget savnet herhjemme!
Good bye my prince and princess - miss you!
Tiden i Uganda var nu pludselig ved at være slut, og vi gik til ro for sidste gang under vores ”elskede myggenet”, med en meget underlig fornemmelse i maven og en hjerne og et hjerte der havde svært ved at forstå hvad morgendagen skulle bringe.. Men samtidig også ubeskriveligt taknemmelige for alt vi havde fået lov til at opleve de sidste 3 måneder!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar