Jul i Uganda

En lille julehilsen fra Jacob med de fineste julebilleder: 

Så blev det jul i Uganda og selvom der er 30 grader og masser af sol, har vi fundet den indre julenisse frem. Første december blev fejret med masser af julehygge og lækkert nissemad.
Morgenmaden stod på hjemmebagte boller med Nutella, yoghurt og kakao! Normalt får vi bare æg, brød og syltetøj. Så det var rigtig lækkert! Kreative Mathilde har lavet et rigtig fint kalenderlys.
Vi tog i kirke om formiddagen og da vi kom hjem, gik vi straks i gang med juleklip. Det er ingen rigtig jul uden en adventskrans, og når man ikke kan købe en, må man jo lave den selv. Heidi og Sarah tog en smut ud i haven og fandt nogle bananpalmeblade, som de lavede kransen ud af.Det er heller ikke en rigtig jul, uden en julekalender. Så derfor begyndte vi på ”Alle Tiders Julemand” og ”Jesus og Josefine”. Vi skulle selvfølgelig have risengrød til julekalenderne. Julestemningen i Uganda er helt på toppen!

Så fra alle os, til alle Jer: Glædelig Jul !!!

Fra skrot til "slot" på bare 1 uge

Mandag morgen mødte der os en frygteligt syn. Spørgsmålene strømmede ind i vores hoveder; Hvordan er det muligt for et menneske at leve her? Hvad får de at spise? Hvem passer på dem? De er jo så gamle. Hvad gør de når det regner og blæser? Det var lige før vi fik helt ondt i maven, og vi var ikke et sekund i tvivl om, at disse mennesker havde brug for hjælp, og det skulle være nu, inden det var for sent. 

Den gamle ægtepar foran deres "hus.."

Soveværelset..

Køkkenet

Deres toilet..

Vores afrikafar Pontiano, er en mand med et meget venligt hjerte. Når han hører eller ser folk i nød, går han ikke bare forbi, men ønsker at hjælpe dem. Også selv om han er afrikaner og ikke har mange midler at gøre godt med. Så har han en tro på Gud om, at med bøn og hårdt arbejde, så skal tingene nok lykkes på en eller anden måde. Siden han så dette ægtepars boligforhold (hvis man overhovedet kan kalde det det!), så har han ønsket at bygge et hus til dem. Han fortalte selv, hvordan han flere regnfulde nætter har været vågen og bekymret for dem. Han har gennem lang tid samlet ind i kirken, for at få råd til at bygge huset til dem, og det er gået langsomt fremad. Med en donation fra hver af vores forældre, på under 150 kr. blev det muligt at starte byggeriet. Pontiano havde fået svar på sine bønner, og vi takker vores søde forældre rigtig mange gange!

Mandag gik byggeriet så i gang, og vi havde alle trukket i arbejdstøjet – nu skulle der bygges hus! Nu har jeg ikke helt styr på hvordan sådan noget foregår i Danmark, men jeg er 100% overbevist om, at det langt fra er som her. Ingen ansøgning om byggetilladelse, ingen dybe udgravninger, ingen rør skulle lægges, ingen strøm skulle indføres. 

Først skulle grunden ryddes for bananpalmer og andre små træer og kviste. Havde ingen idé om at bananpalmer var så nemme at vælte; et hug, og så væltede den. Det var nærmest ikke andet end vand. Herefter kom bygmesteren, og skelettet til det nye hus skulle måles op. Et målebånd og nogle pinde fra plantagen blev anvendt, og så var det ellers bare med at måle lidt frem og tilbage til det lige passede. Herefter skulle der graves en rille/et fundament hele vejen rundt, hvor muren skulle bygges. 

Grunden rydes for palmer mm

Line bruger alle sine kræfter på at grave 

En bananpalme ligner næsten vådt bølgepap indeni

Der blev taget mål til huset

Den gamle kone gik tur med hendes gris, så den kunne få lidt frisk græs (;

Så skulle der graves

Her skete så det der ikke måtte ske; det begyndte at regne – styrtregne. Afrikanerne har lidt en frygt for regnen, men som hardcore danskere, arbejdede vi selvfølgelig videre med at grave og skovle. Vi blev dog hurtigt ret våd, og måtte erkende, at det nok alligevel var bedst at søge ly. Så trods ægteparrets sølle hus, var det alligevel bedre end at være ude i regnen. 

Jacob søgte hurtigt ly for regnen.
Hvis de er i marken når det begynder at regne,
tager de faktisk blot et palmeblad og bruger som paraply, mens de går hjem - smart (;

Pontiano har søgt ly for regnen.
Til højre ses regnen der drypper ned gennem taget

4 våde mzunguer ser ind i huset gennem "væggen"

Pontiano mente vi skulle have inviteret avisen og givet overskriften ”fattig mand huset 5 mzunguer”. Det stak mig i hjertet at se, hvordan den gamle mand måtte finde skåle og bøtter frem, for at holde styr på regnen der dryppede ned gennem taget. Det bekræftede os blot i, at han virkelig havde brug for hjælp, og at regnen da ikke skulle stoppe os. Det varede heldigvis ikke alt for længe inden den stilnede af, og vi var hurtigt i gang igen. De afrikanske byggemænd var ikke helt imponerede over vores grave evner (der skulle altså også graves ret dybt..), så vi fik en ny opgave: slæbe mursten. De skulle bæres hen til huset, så det var nemt at nå dem når byggeriet rigtigt gik i gang. Omkring 500 mursten skule altså transporteres fra ”forhaven” til ”baghaven”. Selv om vi befinder os i Afrika, og derfor ikke har nogen vinter, kulde og skøjtebane, så skal jeg love for at vi alligevel fik skøjtet rundt. Ikke som man normalt gør om vinteren – men i mudder! Den kære regn havde efterladt en masse vand, hvilket gjorde det til noget af en balance udfordring at slæbe murstenene frem og tilbage. Pontiano mente, at vi i stedet skulle gøre det på afrikansk manér; kaste dem til hinanden. Vi stillede os derfor op på række, og murstenene fløj nu gennem luften. Dette må helt sikkert have givet os hård hud på fingrene! (; Efter lidt øvelse kom det virkelig til at fungere, og vi følte os helt gode, og 

Pontiano var ret stolte af os(;

Vi slæber mursten

Murstenene fløj gennem luften (;

Så var murstenene "kastet" på plads, og byggeriet kunne gå i gang

En meget taknemmelig afrikaner, og nogle meget glade mzunguer (:

 2 af de vigtigste elementer, for at bygge et hus her i Afrika, er mursten og cement. Efter at have kaset utallige mursten, var det næste punkt på dagsordenen cement. Dette er dog ret dyrt, hvilket gør, at mange laver deres egen. Hertil skal bruges to ingredienser: jord og vand. En anden betegnelse for det såkaldte cement er derfor mudder! Ja og en blandingsmaskine er selvfølgelig heller ikke inden for rækkevidde, så hvad gør man i Afrika; man bruger selvfølgelig sine fødder(; Det var derfor af med skoene, og så skulle der hoppes i mudder. Man har jo hørt at mudder skulle være sundt for huden(; En super sjov følelse!

Mudderbad.. (;

Girlpower - mudder skulle jo være sundt for huden.. (;

Halle får sig en lille svingtur (;

Af en eller anden grund fik vi startet en lille mudder-krig(:
Afrikanerne synes det var ret sjovt at se på (;

Man bliver beskidt her i Afrika..(:
Hvem mon beholdt sine gummistøvler på? (;

- Men fødderne kunne jo heldigvis blive rene igen.
Den søde gamle mand lavede en bademåtte af palmeblade til os (:

Når man ikke har sne må man jo benytte andre metoder.
Vi præsenterer: "Conrad the mudman!" (;

 Alt var nu klar, og byggemestrene begyndte at lægge de første sten. Et virkelig herligt syn! Dagens arbejde var nu ved at være gjort, og godt beskidte og smurt ind i mudder, satte vi glade og forhåbningsfulde kursen mod Kamuzinda farm igen. De efterfølgende dage og aftener var det svært at lade være med at skænke dette gamle ægtepar en tanke. Tænk at sove i det usle lille hus. Det må være sindssygt uhyggeligt når det er mørkt. Alt kryb har mulighed for at komme ind, og uden lys har de ingen mulighed for at se, om en mus eller slange har fundet sig vej til deres seng. Pyh ha.

De første sten lægges - herligt syn!

Thumbs up for en virkelig god dag!

 Vi var derfor helt klar, da turen igen gik ud til husbyggeriet i torsdags. Lastvognen med de resterende mursten, var gået i stykker på vej hen til grunden, så vi måtte gå frem og tilbage og hente mursten. Mange nabobørn kom nysgerrigt til, og gav med det samme en hjælpende hånd. Afrikanerne er simpelthen så hjælpsomme! Der var virkelig sket noget siden sidst. Huset havde taget form, og de 4 vægge var allerede muret halvvejs op. Jacob og jeg fik en murreske i hånden, og så var det ellers bare i gang med at bygge. Hmm.. ok. Det er godt nok ikke helt så nemt som det ser ud til. Mængden af mudder skulle doseres passende, det skulle være lige på både den ene og den anden led, og mellemrummene mellem murstenene skulle have en god størrelse, og fyldes ud. 

High five for murrermestrene (;

Afrikanerne arbejdede virkelig hurtigt! Væggene blomstrede op, og det varede ikk længe, inden vi ikke kunne nå fra jorden. Hvad gør man, når man har brug for et stillads? Man byger det selvfølgelig selv, ud af grene og med palmeblade som snor. På den ene side så de ret stabilt ud, på den anden side havde man det fint nok med at have begge ben på jorden. Vi gik derfor i gang med at kaste flere mursten. Med en række på 8 mennesker, kunne vi hurtigt få smidt nogle mursten på plads. Afrikanerne er helt sindssyge til det job. De kastede virkelig hurtigt, og det var bare med at være vågen. De fortalte endda, at de normalt kastede to af gangen til hinanden. Pyh ha.., så langt kunne vi altså ikke være med(; Herefter var der blot tilbage for arbejderne at murre husets 4 vægge helt færdige for oven. De bygger husene utroligt høje. Det virker ved første øjekast underligt, da et hus jo bliver dyrere jo højere det bliver, da der skal bruges flere mursten. Men de afrikanerne har alligevel ret, da det giver en bedre og køligere luft i huset, da varmen jo stiger opad. Smart!

Der bygges stillads

Pontiano hade en ny seng og madras med til dem

 Da murerne var færdige, kom en snedker forbi, for at sætte døre og vinduer i, og tirsdag stod huset færdigt. Sikke et smukt syn! Lige så fantastisk var det, at se det gamle ægtepar; hvordan glæden bare lyste ud af døres øjne, og de blev ved med at tage vores hånd, neje og takke! Hvor er det bare en fantastisk følelse at kunne gøre andre mennesker glade, og hvor er det trygt at vide, at de nu har et sikkert og tæt hus at bo i, med rigtigt tag over hovedet, og uden risiko for at kryb kravler ind om natten!

1 uge + 1700 kr. = 1 hus og et meget glad ægtepar

- Jeps, det er ikke løgn – så lidt skal der virkelig til!!

Kan du se forskellen..?

Pontiano og jeg laver "thumbs up" for det færdige resultat (:

Pontiano og det meget glade og taknemmeligt ægtepar foran deres nye hus

Festlig graduationparty og sørgelig afsked med Cornerstone

Pludselig er skoleåret gået, og skoleafslutningen stod for døren. Her i Uganda følger skoleåret nemlig kalenderåret. Mange skoler indeholder både en nursery section og en primary section. Nursery section indeholder babyclass og topclass (sammenlignes med børnehave og børnehaveklasse), mens primary section går fra P1 til P7 (sammenlignes med 1-7 klasse). Det betyder, at Topclass var færdig med deres nurserysection, og klar til at komme videre til primary, og at der derfor skulle afholdes graduationsparty for Topclass. En rigtig festdag! Samtidig havde Sarah og jeg dog også sidste dag på Cornerstone, hvilket betød, at det var en dag med meget blandede følelser for os.

Festen startede efter planen kl. 8, men da vi ankom, var der ikke ét eneste øje at se. Skolen var helt forladt, og der var ikke tegn på noget liv.. Hmm.. Mon der var sket en misforståelse..? Det var virkelig underligt.. Vi havde dog set en af lærerne på vej til skolen, så han måtte da i det mindste komme på et tidspunkt. Så vi ventede og ventede, mens det blev mere og mere overskyet.. Omkring 10 elever dukkede op, og vi  hyggede og legede i skolegården med sjippetov og svingtov, selvfølgelig i bare tæer på sandjorden, indtil det pludselig begyndte at styrtregne.. Hmm.. ja så er man sikker på, at der i hvert fald ikke kommer flere lige foreløbelig, for stort set alle hernede kommer jo gående. Så vi ventede pænt, og hyggede os sammen med eleverne. Hele tiden med den bagtanke, at det måske var sidste gang vi så dem, og at dagen derfor skulle nydes fuldt ud!

Hygger med mine P2 elever. Skoleåret er slut,
og de kunne nu glade tage deres ure med hjem (:

Kl. 11 – ja efter 3 timers ventetid – dukkede 2 lærere op. Yes, så kommer der måske endelig til at ske noget(: Flere og flere kom til, og det lignede mere og mere, at det faktisk var meningen der skulle være fest. Kl. 12 kom vi ENDELIG ENDELIG ENDELIG i gang(: Topclass var selvfølgelig midtpunktet, og dagen startede med, at de sammen med mange af de andre elever, skulle marchere syngende ned gennem Kitiiti by, og hyldes. De så super søde ud, med deres hatte og kapper. Meget amerikansk inspireret. Tænk at de bruger penge på sådan noget her i Afrika. Desværre var det heller ikke alle der havde råd til det. Virkelig synd for de små børn der måtte stille op uden. Vi holdt bagtrop, og gik syngende og marchere afsted. Super hyggeligt!

Smukke topclass klar til at marchere 

De smarte drenge spillede tromme under marchen

"We are marching in the light of God" sang vi hele vejen gennem byen

Da vi kom tilbage til skolen, havde forældrene fundet deres pladser, og det var det tid til sang og dans fra eleverne. Og selvfølgelig skulle de 2 mzunguer jo også lige hives med op(;

Topclass sang, og forældre kom med små mønter til dem når de snag solo

Forældre og elever ser spændt på under det hjemmebyggede telt

Eleverne fra topclass skulle selvfølgelig også have deres diplomer, hvilket skolen synes vi skulle være med til at dele ud. Så sødt af dem! De skønne små elever blev kaldt op én for én, fik deres diplom, og skulle så fotograferes sammen med en af deres forældre, og én af os. Sikke sødt!

Denne søde lille dreng havde ingen forældre til
 at blive fotograferet sammen med.
Årh.. stakkels lille ven!

Cornerstone havde bestilt en fotograf til at komme og tage billeder at alle kandidaterne.
- og ja, sikke et fint baggrundsbillede de skulle fotograferes foran (; 

Sarah og jeg havde lovet Topclass kage til deres fest. Det endte dog med, at vi gik helt kageamok, og valgte at bage banankage til hele skolen – dvs. 300 mennesker! Tirsdag aften stod derfor i bagerens tegn, og efter at have most ca. 90 bananer, og haft ovnen tændt fra. 18:00 – 02:00 (da den kun kan bage enten for oven eller for neden.. en smule upraktisk..), havde vi kreeret 10 bradepander med banankage! Mums (; Børnene blev virkelig glade, og kagen faldt i god jord hos både elever, forældre og lærere (:

Topclass skærer stolt kagen for

Små fremstrakte hænder.
Alle ville gerne have en bid af kagen

 En virkelig herlig dag! Men hvor var det bare forfærdeligt trist at skulle sige farvel til alle de fantastiske børn. Det var som om de ikke rigtig var klar over, at det for mange af dem var sidste gang vi så hinanden. Åhh hvor kommer jeg dog bare til at savne dem vanvittigt meget! Får helt tårer i øjnene.. Er evigt taknemmelig for den fantastiske tid jeg har haft sammen med dem, og især for min P2 klasse og vores P3 klasse. De er simpelthen helt igennem for herlige! At undervise dem har selvfølgelig ind i mellem givet nogle udfordringer. Men det hele er altid gået op i en højere enhed. Selv om man forsøger at give noget af sig selv, så har de her elever og børn simpelthen givet mig Så meget! Er dem så evigt taknemmelig!

Afskedsgave fra de fantastiske elever! 

Er de ikke bare fantastiske?
Savner dem allerede! <3

Fattig udenpå, men rig indeni

Det er lige præcis hvad Cornerstone School er! Selv om de ikke har mange materielle ting at gøre godt med, så har de et hjerte og en gnist der spreder så meget kærlighed omkring sig. Kan ikke andet end elske den skole! Her lidt hverdagsglimt fra livet som elev og lære i Afrika:

Babyclass i deres klasselokale.
De har desværre ikke råd til bænke, så de må sidde på gulvet

Babyclass øver sang og dans med teacher Josephine under mangotræet

Skoleskemaet for P2.
Som 10-årig kan skoledagen godt være lidt lang fra kl. 8:30 - 16:30 hver dag

Ronald laver "Join the sentences" på tavlen i engelsk.
- En lille julehilsen (:

Der rettes opgaver i P2

Jacobs ven har sponsoret 200 kr. hvilket gjorde det muligt,
at købe blyanter, kuglepenne og blyantspidsere til hele skolen.
De er vant til at bruge et barberblad til at spidse blyanter med,
så blyantspidserne faldt i rigtig god jord.
Her nyder søde Raymond sin nye blyant og blyantspidser (:

Sarah og jeg underviser i "Time" i matematik i P3
- Det er dog en sjældenhed, at vi har så god tavleorden.. (;

Vi har om "opposites" (modsætninger) i engelsk i P3
Her øver vi "weak" and "strong" (:

Året er snart ved at være gået, hvilket betyder eksamener for alle de kære elever:

Skema for eksamenerne

P3 i fuld gang med deres matematik eksamen

S. 1 i engelsk eksamen i P3 (3. klasse!)

Så skulle der rettes eksamensopgaver. Sikke et arbejde..!
De ældste elever blev sat til at hjælpe med
 at tælle point sammen i de små elevers eksamener.
Her hjælper søde Betty fra P6 os(:

Skønneste Esseza fra min herlige P2 klasse! (:
Hun er bare fantastisk!